Ugebrev vil sætte indflydelsesrige danskere sammen for at skabe en ny dagsorden for global sameksistens. Det sker efter striden med Muhammed-tegninger.

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. Iman Abdul Wahid Pedersen. Bestyrelsesformand for Novo Nordisk Mads Øvlisen. Talsmanden for Muslimer i Dialog Zubair Butt Hussain.

En række indflydelsesrige danskere samles nu om at skabe en ny dagsorden for global sameksistens. Det er Ugebrevet Mandag Morgen, der står bag initiativet, der går under overskriften Co-existence of Civilizations. Og det nye forum skal mødes til et internationalt topmøde til foråret, hvor den nye dagsorden skal skrives.

Gruppen vil inden topmødet danne et internationalt netværk af organisationer, institutioner og nøglepersoner, der skal skabe dialog mellem kulturer og civilisationer. En af opgaverne bliver at finde frem til de største udfordringer i mødet mellem forskellige kulturer, forholde sig til problemstillinger - og indkredse mulige løsninger.

/ritzau/