Søn har indklaget læger på Hvidovre Hospital til Patientklagenævnet for at have ydet dødshjælp til hans mor mod hendes ønske
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»Min mor var indlagt stærkt dehydreret, afmagret og syg af lungebetændelse, men hun kunne sagtens have været i live i dag, hvis lægerne havde givet hende penicillin, væskedrop og næring gennem en sonde.Selv om min mor stadig ønskede at leve, valgte de intet at foretage sig. Jeg føler, de har slået hende ihjel!« Frank L. Pedersen, 62, har sendt en klage til Patientklagenævnet over lægerne på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital og vil også anmelde dem til politiet.
Han anklager lægerne for at have ydet moderen ulovlig dødshjælp - på trods af hendes ønske om at leve. »Selv om min mor havde opnået en høj alder - 91 år - og hun til sidst var meget syg og afkræftet, har hverken hun selv eller jeg på noget tidspunkt udtrykt et ønske om, at hun kunne få lov at dø så hurtigt som muligt.
Jeg mener ikke, lægerne skal spille Gud på den måde og trodse patientens egne og mine ønsker,« siger Frank L. Pedersen. Hans mor, Ida Larsen, døde 3. oktober i sit værelse på et plejehjem i Valby - tre timer efter at hun var blevet sendt hjem fra hospitalet uden behandling trods flere dages indlæggelse.
For meget medicin
I de sidste to uger før indlæggelsen havde den 91-årige haft svært ved både at spise og drikke. Hun blev tiltagende træt og afkræftet og tabte sig.
Frank L. Pedersen: »Det hang sammen med, at hun fik noget beroligende medicin, som tog al hendes appetit. Hun skulle ikke have haft så meget medicin, som hun fik. Da hun ikke fik nok næring, gik det ud over immunsystemet. Det vil sige, hun fik lettere lungebetændelse, svamp osv. Hun var temmelig afkræftet og dehydreret, da jeg fik lægen til at indlægge hende.
Kort efter indlæggelsen sagde en sygeplejerske til mig, at min mor ikke selv ønskede nogen form for behandling. Men den udtalelse tog jeg skarpt afstand fra. På det tidspunkt var min mor ude af stand til at sige noget bl.a. på grund af svamp i munden, synkebesvær og sin alment svækkede tilstand.
Jeg ligger inde med lyd- og billedoptagelser fra dagene umidelbart før, hvoraf det klart fremgår, at hun havde et stærkt ønske om at leve. Hun VILLE IKKE dø!
Hospitalspersonalet hæfter sig ved, at hun tidligere et par gange har revet den slange af, som skulle give hende væske, og at det kunne tolkes som et ønske om at blive livet kvit. Igen forkert. Det var rene uheld, som skyldtes, at slangen ikke var sat godt nok fast med tape.
Jeg var meget tæt på min mor i den sidste tid, og jeg er slet ikke i tvivl om, at hun ville leve så længe som overhovedet muligt. Efter min opfattelse har lægerne pligt til at gøre alt for, at det ønske kan blive opfyldt. Giver de dødshjælp i strid med patientens eget ønske, bør de straffes,« siger en vred Frank L. Pedersen.
I moderens journal skriver lægerne om deres beslutning efter en konference: »Der er ikke grund til yderligere us. eller behandlinger hos denne 91-årige patient, hvorfor det på konferencen besluttes at tilbageflytte patienten til plejehjemmet for at forhindre unødvendige genindlæggelser.«
Har I ydet ulovlig dødshjælp - forkortet hendes liv - som I nu er indklaget for?
Lars R. Mathiesen, overlæge, dr. med.: »Nej. Vores behandlingsmuligheder var udtømte, og hun ville ikke behandles, ligesom hun ikke ønskede at tage næring til sig. Hun var gammel og træt. Vi har ydet hende kærlig pleje, og det var, hvad vi kunne i den situation. Vi har ikke givet hende medicin, som kunne forkorte hendes liv.«
Sønnen påstår, at I har handlet i strid med bådes hendes og hans ønsker? »Vi har resolveret (besluttet,red.), at det, vi gjorde, var i overensstemmelse med, hvad hun selv ønskede. Hun fik kærlig pleje og blev derefter sendt hjem igen til sit plejehjem.
Det var uanset hvad et spørgsmål om tid. Hun kunne måske højst have levet en uge længere...At tvangsbehandle hende ville have været uetisk,« siger overlægen, der afviser, at hun havde fået konstateret lungebetændelse.
