Hurra, fristes man næsten til at råbe! Endelig en nydelse der er sund. Sex er nemlig ikke blot meningen med livet og det erotiske møde mellem mennesker - det er også livsforlængende og sygdomsforebyggende.

Skulle man dog være i tvivl om vigtigheden af at dyrke sex, kan man skele til den lange række af beviser, som den svenske udgave af det internationale kvindemagasin Elle har opsummeret i bestræbelserne på at bevise, hvor sundt og godt sex er ud over at være sjovt - hvis nogen ellers skulle have glemt det.

Såhh, om ikke andet så for helbredets skyld

Sex er godt ved brystkræft

I en amerikansk undersøgelse om brystcancer opdagede man, at kvinder, som har regelmæssig orgasme gennem samleje og ornani, klarer sig bedre.

Berøring gør os raskere

I relativt nye undersøgelser har man undersøgt, hvordan hjernen, immunforsvaret og nervesystemet hænger sammen. I den forbindelse har man opdaget, at orgasme stimulerer immunforsvaret, men også det at blive rørt ved gør os friskere og raskere. Derfor er massage utrolig godt for immunforsvaret.

Stram bækkenbund gennem sex

Ved regelmæssig sex optræner du automatisk din bækkenbund, da musklerne trækkes sammen ved orgasme. Hvis musklerne ikke trænes tilstrækkeligt, bliver de slappe og kan føre til inkontinens.

Orgasme balancerer psyken

Under en orgasme spændes først alle musklerne i kroppen, siden følger en total muskelafslapning. Undersøgelser viser, at mennesker, der har regelmæssig sex, er mindre voldsomme og aggressive.

Energisk sex er som sport.

Gynækologer har udregnet, at en kvinde på 54 kilo forbrænder 17,6 KJ per minut under selve sexakten, jævnfør med at hun forbrænder omkring 16,8 KJ, når hun spiller tennis.

Orgasme lindrer mensessmerter

Et par dage før menses føler nogle kvinder mavekrampe og oppustethed. En orgamse kan hindre ubehaget, eftersom den løsner op på spændingerne og får sat gang i blodcirkulationen.

Sex er naturlig smertelindring

I tidernes morgen skulle de fødende kvinder have ornaneret sig til en orgamse for at lindre smerterne ved en fødsel. Men også kvinder med migræne har kunnet lindre på smerterne ved at dyrke sex.

Forskerne mener, at en orgasme aktiverer endorfiner, som er kroppens eget smertestillende stof.

Sex kontrollerer hormonerne

På et universitet i Pensylvania, USA, noterede flere hundrede kvinder ned, hvornår de have sex, og hvornår de havde menses.

Blandt de, der havde sex med en mand mindst en gang om ugen, havde mindst 78 procent normal cyklus jævnfør med 59 procent i gruppen af dem, der levede i cølibat eller dyrkede sex en gang imellem.

Forskere mener, at kvindens mensescyklus ændres, når den udsættes for de mandlige hormoner.