Til oktober er det to år siden, at orkanen "Mitch" hærgede de to små, fattige mellemamerikanske stater Nicaragua og Honduras. EU bevilgede omgående to milliarder kroner i nødhjælp til de overlevende. Indtil dato har de ikke set en øre.
Oversvømmelser og gigantiske mudderskred krævede over 7.000 menneskeliv, ødelagde broer, veje, landsbyer og landbrugsjord for et to-cifret milliardbeløb og gjorde tæt ved 100.000 mennesker hjemløse. Alligevel er hjælpen aldrig nået frem.Det er en af de mange skandaler omkring EUs nødhjælpsorganisation, ECHO, der fremdrages i en rapport, som det britiske parlaments udviklingsudvalg offentliggør en af dagene.
ECHO er direkte underlagt den danske EU-kommissær for udviklingshjælp, fhv. udviklingsminister Poul Nielson.
Sagen omkring nødhjælpen til orkan-ofrene i Mellemamerika er ikke enestående, påpeges det i den britiske rapport. Gennemsnitlig går der fire år og to måneder, før bevilget EU-nødhjælp når frem til ofrene for den slags katastrofer.
Det er ikke så mærkeligt, fastslås det videre i rapporten.
"De nærmest kafka'ske regler i EU-kommissionens bureaukrati bevirker blandt andet, at ikke færre end 40 forskellige emebedsmænds underskrift skal indhentes for at godkende blot en enkelt nødhjælps-kontrakt."
Et andet eksempel i rapporten drejer sig om EU-hjælp til genopbygningsarbejdet i Kosovo. Her lammedes fordelingen af to milliarder kroner af regler, hvorved den lokale organisation var tvunget til at oversætte sine dokumenter til alle EUs 11 officielle sprog.
Skønt nøden er reel, og behovene presserende, strander mange af hjælpe-bevillingerne helt og holdent i bureaukrati, fastslås det i rapporten. Alene Storbritannien fik på den konto over en milliard kroner i bevilget nødhjælp retur fra EU.
EUs udviklings- og nødhjælpsarbejde har i forvejen et yderst blakket ry.
For nylig kaldte den britiske udviklingsminister, Clare Short, EUs hjælpeprogrammer for "verdens værste". Og både ECHO og EU-udviklingshjælp i al almindelighed er efterhånden fast storleverandør af svindel- og korruptionssager til abejdet i EU-Parlamentets budgetkontroludvalg og i OLAF, EUs interne bagmandspoliti.
Et medlem af den britiske udenrigskomissær Chis Patten's kabinet, undskylder "Mitch"-skandalen med, at EU-kommissionen ikke har ressourcer nok til at administrere nødhjælps-arbejdet.
"Det er et klassisk eksempel på, at Kommmissionen ikke har ressourcer nok til at gøre, hvad den bliver sat til at gøre," siger den pågældende. "Vi må have mere personale."
Den undskyldning - som også blev fremført gang på gang, før Santer-kommissionen blev fældet i marts 1999 - vil Freddy Blak, den danske næstformand i EU-Parlamentets budgetudvalg, dog ikke uden videre købe.
Han mener, at forklaringen i dette tilfælde snarere ligger i, at man ikke har kunnet finde frem til lokale organisationer, der på en ansvarlig måde har kunnet påtage sig fordeling af hjælpen.
"Det var i alle tilfælde den forklaring, vi fik, da vi havde sagen oppe og vende med Nielsons folk," siger Blak, der har tilbragt et meste af foråret med en endnu uafsluttet og yderst kritisk kulegravning af andre sider af EUs udviklings- og nødhjælpsarbejde, ikke mindst i Latinamerika.
