Tragedien er næsten total for den danske familie Lellan i Californien. I februar slog sønnen Marcus fire mennesker ihjel med sin vanvittige bilkørsel. Og nu kan den 19-årige dansker se frem til otte år i California State Prison - ét af USA's mest brutale fængsler.
"Han holder simpelthen ikke til det," siger moderen Gitte Lellan smågrædende til B.T."I det fængsel sidder lystmordere, voldtægtsforbrydere og livstidsfanger, der ikke har noget at miste.
Og voldtægt og andre former for misbrug er dagligdag der," siger Gitte Lellan, der ser hjemlandet Danmark som Marcus eneste chance for overlevelse.
"Vi har allerede skrevet et brev til justitsminister Frank Jensen. Og jeg beder til Gud, at han kan hjælpe os med at få Marcus overført til et dansk fængsel.
Marcus er allerede så nedkørt af hele oplevelsen, at han ikke vil holde 14 dage i det forfærdelige fængsel," siger Lellan, der selv studerer jura i Californien.
17. februar i år sad Marcus bag rattet i sin Honda. Og sammen med ham var fire af hans nærmeste highschool-venner.
Modpartens advokat insisterer på, at den danske mand kørte over 100 kilometer i timen, da han via fortovet ramte et træ og dermed dræbte tre af vennerne og én modkørende bilist.
"Én af Marcus' venner døde i armene på ham. Og da han kiggede ind på bagsædet af den knuste bil, så han en anden ven med hovedet næsten skåret af.
"Dén oplevelse vil aldrig slippe ham - på den måde er hans straf livsvarig," siger Lellan, der planlægger at flytte tilbage til fædrelandet sammen med sønnen.
Ved domsudmålingen onsdag talte dommer Charles Peven alvorligt til danskeren:
"Jeg tror på, at du virkelig fortryder dine ugerninger. Men jeg bliver nødt til at sende en besked til vores teenagere: I må ikke køre for hurtigt."
Dommer Peven kunne have idømt Marcus til ti og et halvt år bag tremmer. Men dommen kom alligevel som et chok for Marcus far Jørgen Lellan:
"Jørgen bøjede sig over til mig, for at høre om det virkelig var rigtig. Og da jeg sagde "ja", gik han ud og græd på herretoilettet," fortæller Gitte Lellan.
Hele familien (inklusive den 16-årige søster Denise) er godt klar over, at de bør være taknemmelige for, at de stadig har deres bror og søn. Og den tveæggede tragedie beskrives bedst med Marcus egne ord:
"Jeg ved ikke, hvorfor Gud besluttede sig for, at redde mit liv. Men jeg ved, at jeg i dag ville lade mit eget for at gøre mine ugerninger om."
