Gruer du også over, hvad der mon sker, når I ikke længere er nyforelskede? I kan sagtens holde liv i gnisten, selv om I går fra at date til at være i et forhold. Det handler bare om, at I bliver ved med at date og gøre særlige ting for hinanden.

Den første date er nervepirrende, på anden date åbner man sig lidt mere op og på tredje date smider man måske tøjet. Hvis alt går efter planen, vel at mærke. Hvordan datingprocessen forløber, er naturligvis vidt forskelligt fra par til par. Mens nogle ser hinanden flere gange om ugen i det første stykke tid, kan der for andre gå uger mellem man ser hinanden til en hurtig kop kaffe. Det handler om tid, temperament og ikke mindst om kriller i maven.

På et eller andet tidspunkt fortager forelskelsen sig, og det går hen og bliver hverdag. Men om hverdagen slår ind efter fire måneder eller efter et år, er i høj grad op til det enkelte par. Det handler nemlig om at holde gnisten i live.

”Det bedste man kan gøre er at blive ved med at date. Når man dater, giver man hinanden hele opmærksomheden og lader sig ikke distrahere af e-mails, sms’er eller hvad der nu måtte være i fjernsynet. Men i det øjeblik man vælger at lave hverdagsting sammen, såsom at se fjernsyn eller gøre rent – så er det, at man udfordrer forelskelsen. Vil man forlænge forelskelsen handler det om at blive ved med at date i stedet for at blive bekendt med hinandens sure sokker og underbukser,” siger sexolog og parterapeut Katrine Berling.

Vær kreative

I har måske allerede været igennem en masse biografdates, kaffedates og cocktaildates og tænker, at det måske er på tide at tage det næste skridt ind i et mere seriøst parforhold. Pas på! Lyder rådet fra eksperten.

”Når I stopper med at gå i biografen, spise brunch og gå ture i skoven, bliver det hverdag. Ønsker I alligevel et mere seriøst forhold, så sørg for at holde liv i det. Vær kreative og bliv ved med at gå på dates, selv om I måske synes, I har prøvet det hele. Når tingene bliver mere seriøse, bliver jeres dates måske til rejser, og det er også helt fint. Bare I kommer væk fra hverdagen en gang imellem, så I stadig kan mærke forelskelsens rus,” siger Katrine Berling.

1 ud af 4 har allerede gjort det. Find kærligheden online - klik her

Du tænker måske, at forholdet efter sjette måned som udgangspunkt består af parmiddage og filmaftener, når det skal være virkelig hyggeligt. Sådan behøver det ikke være. Selv om tingene ikke længere er nye, og man måske efterhånden ved alt om hinanden, er der mange spændende ting, man kan foretage sig. En forlænget weekend til Paris eller en tur i skoven på en snefyldt vinterdag kan gøre underværker for forholdet. Ene og alene af den grund, at man får lov til at være sammen – uden at blive forstyrret af sure hverdagspligter. Og selv om man ved, hvor man har hinanden, er det ikke ensbetydende med, at man ikke længere skal gøre en indsats. Man behøver dog ikke gå til yderligheder, for et par kærlige overraskelser, en gang massage eller et intenst kys kan også puste liv i gnisten.

”Parforholdet er som en plante, og det er vores eget ansvar at vande den. Vi får kun noget positivt igen, hvis vi også sørger for at bidrage med noget positivt,” siger Katrine Berling.

Tror du også på kærlighed ved første blik? Test det her

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også