Har mænd det virkelig sværere med snottede næser og hævede mandler? Vi har kigget nærmere på mandeinfluenzaen og giver et par bud på, hvordan du kommer helskindet igennem den.
Hun multitasker med børn, arbejde, indkøb og snotpapir. Han så godt som planlægger sin begravelse i troen på, at sygdommen er det sidste, han skal opleve i dette liv. Mænd klynker, mens kvinder kæmper sig igennem sygdommen, lyder myten om den såkaldte mandeinfluenza, men handler det egentlig om, at mænd ikke kan klare mosten? Eller er der noget om snakken?
En chance for opmærksomhed?
En mand ramt af mandeinfluenza beskrives ofte som en forkølet mand med hang til at overreagere, og en del gisninger går bl.a. på, at forkølelsen blot er en måde, hvorpå mænd kan få kvindens udelte opmærksomhed. I nogle tilfælde kan der måske være tale om en planlagt strategi, men i virkeligheden handler det måske om, at det for mange mænd er nemmere at søge hjælp og opmærksomhed i sygdommens stund, og at det for mange kvinder samtidigt føles mere naturligt at agere plejepersonale for et par dage. Men det lader til, at der er mere end indgroede kønsvaner i spil. Hormoner spiller nemlig en stor rolle, når det kommer til sygdom.
Kvinder har mere at stå imod med
Ifølge en række forskere er mænds høje testosteronniveau den helt store synder, når det kommer til influenza og andre virussygdomme. For mens det kvindelige kønshormon østrogen hindrer de virusramte celler i at formere sig, er testosteron ikke på samme måde rustet til kamp, og influenzavirussen får således hurtigt lov til at sprede sig, med det resultat, at manden føler sig angrebet fra alle sider. Kvinder er altså generelt mere modstandsdygtige, når vira florerer – også når det gælder HIV, Ebola og Hepatitis – og man kan derfor antage, at forskerne indirekte slår fast, at de influenzaramte mænd har en særlig grund til at klynke, når sygdommen står på.
Sådan kommer du igennem sygdommen
Hvad end du er ramt af forkølelse eller influenza, er der ikke nogen medicinsk hjælp at hente for at blive rask. Kun tiden læger virussygdommenes sår, men du kan gøre dit for, at processen bliver lidt lettere.
- Sov godt. Det er måske nemmere sagt end gjort, når nu næsen stopper til og alt gør ondt. Et løftet hoved og et pift med næsesprayen inden sengetid, kan dog gøre det lidt nemmere at trække vejret og dermed falde i søvn.
- Gør noget godt for dig selv. Det er ikke så underligt, at sygdomsramte mænd søger opmærksomhed, for kærlig pleje og omsorg kan virke lindrende.
- Spis sundt. Også selv om alle immunforsvarets barrikader er nede. Sund og nærende kost hjælper til genopbygningen og hjælper dig til at komme tilbage på benene.
- Overvej lindrende hjælp. En næsespray løsner op og letter vejrtrækningen, mens smertestillende tabletter mindsker muskelsmerter eller smerter i halsen. Du bliver altså ikke rask, men processen gøres lettere at komme igennem. Og du bliver altså heller ikke hurtigere rask af at bide smerten i dig. Tvært imod kan det resultere i flere smerter og mindre søvn.
