Hver fjerde mener, at det er ok at have flere løse forhold samtidig. Men der er stor forskel på unge og ældre, forklarer sexolog.

Flere og flere dater bredt og gerne med flere samtidig. Men hvor længe er det ok at spille på flere heste? Når dine dates udvikler sig og du pludselig har to eller flere løse forhold. Skal du så vælge?

I følge en undersøgelse blandt mere end en million skandinaviske brugere af datingportalen firstdate.dk, synes 24 procent af de adspurgte, at det er helt acceptabelt at have flere løse forhold på samme tid.

- Få gang i dit datingliv - Opret en gratis profil i dag!

Sexolog Signe Bentzen understreger dog, at dette er et emne, der deler vandene generationerne imellem. Unge mennesker er generelt mere udforskende og løsrevne, hvor de midaldrende er mere traditionelle.

- Unge i dag har en mere flydende seksualitet. De er åben for at prøve flere ting, de glider mere ind og ud af relationer, og har generelt et mere afslappet forhold til kærlighed og sex. Jeg tror dog ikke, at danskere som sådan er blevet mere tolerante i forhold til grænserne for forhold og utroskab. Det kommer helt an på, hvem man spørger, siger Signe Bentzen.

Kærlighed bliver et forbrug

Chris Engleus, administrerende direktør for firstdate.dk, mener at der også kan være en skyggeside ved online datingsider i denne sammenhæng.

"Jeg tror, at nogle folk kan have svært ved at styre det udbud, der er på internettet og online datingsites. Vi ser jo, at brugere beholder deres profiler, selv efter de har fundet partnere. Forhold bliver et slags forbrug, frem for noget unikt man søger. Det gælder dog heldigvis kun en minoritet, siger Chris Engleus.

15.000 besvarede spørgsmålet om, hvorvidt det er ok at have flere løse forhold samtidig og størstedelen - 74% - mener fortsat, at det ikke er i orden.

- Savner du sommerfugle i maven? Få dem tilbage her.

Dette indhold er produceret i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet med udarbejdelsen og publiceringen at gøre.

Andre læser også