134.000 taster ’vægttab og fedtforbrænding’ på Google i januar. Men drop at kaste dig fra madorgie i julen til sultekur i januar. Forandringer skal ske gradvist. Se her hvordan du griber det an.

Det vrimler med lynkure og bootcamp-tilbud, som man let kan blive fristet af – i håb om at låne en ekstra rygrad og et ordentligt spark bagi. Men kære kvinde. Vil du ikke nok lade være med at gøre noget drastisk lige nu? Det, du har i sinde at straffe dig selv med… Det løser ingenting. Det slår blot endnu et søm ned i kisten, der hedder ’ødelagt forbrænding og nul viljestyrke’.

Log ind på BT PLUS og få Anna Bogdanovas råd til, hvordan du gradvist forandrer din krop med respekt.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel: 'Behandl nu din dejlige krop med respekt'
  • Guide: Tip til at holde motivationen

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


134.000 taster ’vægttab og fedtforbrænding’ på Google i januar. Men drop at kaste dig fra madorgie i julen til sultekur i januar. Forandringer skal ske gradvist. Se her hvordan du griber det an.

Det vrimler med lynkure og bootcamp-tilbud, som man let kan blive fristet af – i håb om at låne en ekstra rygrad og et ordentligt spark bagi. Men kære kvinde. Vil du ikke nok lade være med at gøre noget drastisk lige nu? Det, du har i sinde at straffe dig selv med… Det løser ingenting. Det slår blot endnu et søm ned i kisten, der hedder ’ødelagt forbrænding og nul viljestyrke’.

Jeg forstår godt, at man kan være så træt af være i egen krop, at man af al magt kaster sig ud i en kold tyrker af en slags.

Men det er den kolde tyrker, der smadrer kroppen og appetitreguleringen. Måske er det på tide at holde op med at samle på fiaskoer?

Nej, jeg mener ikke, at noget i snegletempo, hvor du først kan håbe på at få din krop tilbage engang i 2020, er løsningen.

Jeg mener noget, der både hjælper dig her og nu OG virker på den lange bane.

Behandl nu din dejlige krop med RESPEKT! Kast den ikke fra madorgier til sultekure gang på gang på gang. Det er faktisk ikke så svært at føle dig hurtigt let igen i januar – samtidig med at du bliver ladet op med energi til at fortsætte de gode vaner året ud!


Til dét, er der 3 ting, du skal vide.

1. Begynd med én ting ad gangen

Succesraten for at holde fast i én eneste ændring er 50-80 pct. Når du prøver at ændre på to eller flere ting, så falder succesraten til under 10 pct. Det kan virke som lidt – især hvis du gerne vil have, at der sker noget nu – at mange enten gør for meget for hurtigt alligevel og brænder ud inden længe… Ellers gør de slet ingenting, mens de venter på den perfekte dag til at give vanerne en komplet overhaling. (Den dag findes ikke, i øvrigt).

Vær klogere end dét. begynd med én let ting (f.eks. at drikke otte glas vand dagligt) – og gør det regelmæssigt. Når den sidder på rygraden, så vælger du en ny, lidt sværere ting (f. eks. at gå i seng inden kl. 22.30 hver dag – og slukke for computer/tv allerede kl. 21). Og fortsætte med at dyrke den regelmæssigt til dén er blevet en vane.

Undervejs kan jeg garantere dig for en aha-oplevelse eller flere. Kan sådan én simpel ting skabe så stor effekt! Det kan du bande på, at den kan. Hvis du gør det regelmæssigt.

2. Fokusér på handling – ikke på resultat

Det virker ikke at sige, at du vil tabe dig et kg om ugen. Det kan du faktisk overhovedet ikke styre. Din krop ændrer sig i dét tempo, den er parat til – og alt for ofte, hvis tallet på vægten ikke rykker sig nok decimaler, kan det afføde en panik og en følelse af, at det da så også kan være lige meget. Men selvfølgelig er det ikke lige meget, at du er begyndt at spise mindre slik og mere grønt.

Oftest er det de ambitioner, vi har til vores pænt hårdtarbejdende krop, der er for høje. Om hvor hurtigt fysiologien kan nå at ændre sig – og hvor stor en afvigelse fra ’normal’ du kan udsætte kroppen for, inden den begynder at bruge alle sine forsvarsmekanismer for at vende tilbage til, hvor du var før.

Det er derfor vigtigt ikke kun at hænge sin motivation på resultatet, men i høj grad også på sine handlinger, der fører frem mod resultatet.

Fokus skal især i den første tid være: ’Gør jeg de ting, der bringer mig tættere på målet?’ frem for ’Sker der noget, sker der noget, sker der noget?’

Alt for ofte konkluderer man, at noget ikke virker, fordi man ikke ser resultaterne her og nu – men man glemmer at måle, hvor meget af tiden man rent faktisk gør dét, som skal frembringe resultater. Hvilket bringer os til næste punkt, nemlig…

3. Gør dét regelmæssigt – overhold planen 90 pct. af tiden

Kun da ved du, om den strategi, du afprøver, rent faktisk virker for dig. Gør du kun dét, du har sat dig for, ’en gang imellem’ eller spiser du ’nogenlunde sundt’, så kan du faktisk ikke konkludere, om noget som helst ’virker’.

For at finde ud af, hvad der virker, skal du systematisk afprøve din strategi (uden spontane modifikationer) af i minimum 14 dage i streg. Og du skal overholde den plan, du har lagt, i 90 pct. af tiden.

Tænk lige over det: hvis du fulgte instruktionerne om at samle et bord fra Ikea kun 50 pct, hvem ville du give skylden for, at bordet faldt fra hinanden? Instruktionerne? Eller dig selv?

Hvorfor ikke bare 100 pct.? Fordi det simpelthen er urealistisk, kræver en meget høj grad af viljestyrke (som i øvrigt er en begrænset ressource), og de sidste 10 pct. er stort set aldrig dét, der afgør, om hvorvidt du når dine mål eller ej.

Til gengæld er det netop de sidste 10 pct., der kan få indsatsen til at virke for uoverkommelig ift. udbytte af kropsprojektet og dræbe enhver motivation. Derfor 90 pct.

Så vælg en handling, som er så let, at du véd, at du sagtens vil kunne udføre den hver dag. I hvert fald 9 dage ud af 10. Den skal næsten være for let. Hvis du tror, at du vil kunne træne 30 minutter om dagen, så forpligt dig til kun 10 minutter dagligt.

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

BTINTERN BTINTERN - Anna Bogdanova.
BTINTERN BTINTERN - Anna Bogdanova. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Vis mere


GUIDE: TIP TIL AT HOLDE MOTIVATIONEN

 

  • Brug gratis appen Way of Life til at holde styr på, hvor regelmæssigt du faktisk gør dét, du sætter dig for.
  • Det går i øvrigt ikke lige hurtigt for alle at se fremgang. Hvor langt du når på 1, 3, 6 måneder, afhænger virkelig af, hvor meget i underskud din krop er lige nu – og hvor længe det egentlig har stået på.
  • Forudsat du træner regelmæssigt (tjek lige de mange nemme og tidseffektive programmer på BT.dk/plus og i begge mine bøger Skyhøj forbrænding og Veldrejet), så kan du regne med kontinuerlig fremgang i din form (Nej, kosten alene gør det ikke!)
  • Jo stærkere du bliver – og bedre til øvelserne – des hurtigere vil resultaterne give sig selv til kende. Det er nemlig en eksponentiel udvikling.
  • Jo bedre kontakt til musklerne, des hårdere træning kan du klare (uden at blive ’kørt over’). jo hårdere træning (som du kan restituere fra), des højere din forbrænding. Det giver dig mulighed for at lade være med at være påpasselig med kalorierne og kulhydraterne. De (kalorierne og kulhydraterne) vil nemlig gå til at reparere din hormonelle balance og din forbrænding.
  • Det er DEN ENESTE bæredygtige vej. Og for nogle - måske dig? - kræver det tålmodighed. Til gengæld vil du, når 2016 er omme, ikke blot se en ny, stærkere, yngre krop i spejlet.
  • Du vil have alle de gode vaner på rygraden, implementeret i DIT tempo.
  • At presse på giver ingen mening – så går kroppen i stykker, balancen bliver forstyrret for voldsomt, og det koster. Enten på energien – eller skader og motivationsdyk. Der er ikke rigtig andet at gøre end at være ydmyg overfor dine nuværende kropskompetencer. Du kan ikke tænke dig stærkere, du kan ikke tænke din arbejdskapacitet større.
  • Fortsætter du i roligt tempo, gradvis stigende sværhedsgrad, med respekt for din krop, så får du resultater. Stopper du, fordi det går for langsomt - eller prøver at bede din krop om noget, den ikke er god til endnu, så ryger du flere skridt tilbage.
  • Sagt i al kærlighed, så går det kun i det tempo, du er i stand til at styre, fysisk og mentalt. Men for hver dag så bliver du dygtigere, stærkere, mere i balance. Og så kan du stille krav til din krop, som den er i stand til at opfylde. Da bliver det for alvor sjovt.