Alle kan vågne om morgenen med en sur smag i munden. Men for mindst hver femte dansker er dårlig ånde ikke noget, der bare forsvinder i afløbet, når tandbørstningen er overstået.

Alligevel er det ikke nødvendigt at bruge hundredvis af kroner på mundskyl og tabletter for at komme lugten fra munden til livs. Ofte kan du selv gøre noget ved problemet – endda helt gratis.

B.T. har fået ledende tandlæge ved Aarhus Universitet, Bo Danielsen, til at kigge på, hvilke muligheder danskere med dårlig ånde har for at komme af med lugten. Han mener, at vi først og fremmest er for sløsede med tandbørstningen. Med Plus får du:

- Hele artiklen 'Slip af med dårlig ånde'

- Fup og fakta om dårlig ånde. Hvad hjælper: Mundskyl, tyggegummi, tandtråd, væske eller tandbørstning?


Alle kan vågne om morgenen med en sur smag i munden.

Men for mindst hver femte dansker er dårlig ånde ikke noget, der bare forsvinder i afløbet, når tandbørstningen er overstået.

Alligevel er det ikke nødvendigt at bruge hundredvis af kroner på mundskyl og tabletter for at komme lugten fra munden til livs. Ofte kan du selv gøre noget ved problemet - endda helt gratis.

B.T. har fået ledende tandlæge ved Aarhus Universitet, Bo Danielsen, til at kigge på, hvilke muligheder danskere med dårlig ånde har for at komme af med lugten. Han mener, at vi først og fremmest er for sløsede med tandbørstningen.

Tag tid på tandbørstningen

- De fleste siger jo, at de er rigtig gode til at børste tænder. Men der er altså lavet undersøgelser, der viser, at folk kun børster tænder i ca. et halvt minut. Og så når man altså ikke at komme rundt alle steder, og ind hvor bakterierne sidder, siger han

Derfor mener Bo Danielsen, at vi skal tage et ur med ud foran spejlet, så vi er sikre på at bruge tre-fire minutter på tænderne. Den hyppigste årsag til dårlig ånde er nemlig bakterier på tænder og tunge.

Og de bakterier kan man altså få væk med tandbørsten, hvis man bare er grundig.

- Langt de fleste kan fjerne den dårlige ånde i løbet af få dage, hvis de bare børster især tungen lidt bedre. Det gælder om at være grundig med den bagerste del af tungen.

Man skal så langt ned med tandbørsten, at man begynder at få lidt opkastningsreflekser, siger han.

Men hvis du trods grundig tandbørstning mener, at den sure ånde stadig er der, bør du overveje, om der kan være andre årsager til lugten.

Dårlig ånde kan nemlig også være et tegn på, at du fejler noget, advarer Bo Danielsen.

Det kan være alvorligt

- Der er nogle tilfælde, hvor det stammer fra sygdomme andre steder i kroppen. Man må ikke være blind for, at det kan være noget andet.

Og det kan være alvorligt, siger han.

Hos langt de fleste kommer lugten dog fra munden. Læs her, hvordan du lettest slipper af med den dårlige ånde.