Spiser du havregryn til morgenmad, rugbrød til frokost og 600 g frugt og især grønt i løbet af dagen, så er du i fuld gang med at forebygge mange livsstilssygdomme.
Køb vores artikelpakke om sunde kostfibre og få hele artiklen. Pakken indeholder:
• Artiklen Hold dig rask med kostfibre• Fakta om De sunde fibre og råd til, hvordan du får dem
• Forslag til en kostplan, der giver dig de fibre, du har brug for
Spiser du havregryn til morgenmad, rugbrød til frokost og 600 g frugt og især grønt i løbet af dagen, så er du i fuld gang med at forebygge mange livsstilssygdomme.
Fiberrig kost gør meget mere godt for kroppen, end forskere hidtil har antaget. Fibre kan faktisk udrette små mirakler - især når det gælder forebyggelse.
Derfor forskes der nu intenst i kostfibre, og enige forskere mener, at en fiberrig kost kan modvirke sklerose, kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Kostfibre er endda godt for kolesteroltallet og hjælper med at holde kroppen slank
Kan hjælpe mange mennesker
Professor på DTU Fødevareinstituttet, Tine Licht, er blandt de forskere, der har kastet sig over kostfibre.
- Får vi større forståelse for, hvad fibrene betyder for sundheden i vores tarm, kan vi hjælpe mange mennesker, siger Tine Licht.
På Københavns Universitet forsker professor Hanne Frøkiær i fibrenes virkning i tarmen. Det gode ved kostfibrene er, at de ikke fordøjes af enzymerne i mavesækken, men når hele ned i tarmen. Det har flere fordele.
Fremmer tarmfloraen
- Helt banalt giver det en god fordøjelse og en god mæthedsfølelse. Desuden hjælper fibrene med til at binde kolesterol, så det ikke lagres i kroppen. Måske kan fibrene også binde andre skadelige stoffer eller fedt. Helt nyt er det, at nogle fibre har såkaldt prebiotisk virkning. Det betyder, at de tjener som mad for særligt gode bakterier i tarmen og derfor fremmer en bedre tarmflora. Det er vigtigt for at forebygge livsstilssygdomme, f.eks. fedme, type 1 og type 2 diabetes, sklerose og hjerte-karsygdomme. Der er også studier, der viser en forebyggende effekt over for tarmcancer og brystkræft, siger hun.
For meget pasta
Problemet med vores mad er, at vi i dag spiser alt for meget hvidt brød, ris og pasta, mener professor Tine Licht.
- Siden stenalderen har vi raffineret kulhydraterne mere og mere. Vi spiser mere hvidt mel og mere rent sukker. Kulhydraterne er så let omsættelige, at de aldrig når ned i tarmen, men bliver optaget i kroppen inden.
Men det er i tarmen, at grunden lægges til mange af de livsstilssygdomme, vi kæmper mod. Tarmen er fyldt med en myriade af bakterier, hele to kilo i alt fordelt på omkring 400 forskellige arter.
Nye fødevarer på hylderne
- Bakterierne har stor betydning for at forebygge sygdomme. Der er endnu få solide videnskabelige data, men meget peger på, at det at spise ufordøjelige fibre giver gode effekter. Vi kan ikke forklare livsstilssygdomme kun med tarmbakterier, men hvis vi kan nedsætte risikoen for, at de opstår, er vi nået langt. Det er både menneskeliv og økonomi, vi kan redde, siger Tine Licht.
På længere sigt spår forskerne, at den nye viden om bakterierne i tarmfloraen vil betyde, at nye fødevarer finder vej til supermarkedernes hylder.
- I fremtiden kommer vi til at spise mad, der påvirker tarmen til at forebygge livsstilssygdomme. Vi vil få fødevarer, der retter sig præcist til de målgrupper, der har brug for dem, f.eks. småbørn eller diabetikere, siger Tine Licht.
