En dansk journalist vovede at spørge helt ind til sangerinden Fergie, og sexsymbolet hoppede med på legen og gav et frækt svar igen.

På søndag løber årets største største sportsbegivenhed af stablen, når Super Bowl bliver spillet i USA. Optakten er forlængst i gang, og her bliver der i næsten lige så høj grad fokuseret på det pompøse halftime-show som i 2004 tiltrak sig al opmærksomhed, da Janet Jackson viste sine bryster på direkte TV. I år er det Black Eyed Peas, og ikke mindst forsangeren Fergie, der står for showet. Den danske TV-kanal 3+ var med til pressemødet, og det udviklede sig til sidst ganske hedt, da den danske journalist Tommy Kjærsgaard begyndte at blive helt personlig overfor sexsymbolet, Fergie.
- Hvornår på dagen føler du dig "hottest", spørger Tommy Kjærsgaard op imod Fergie. (Fergie fniser) - Det er, når jeg er i træningscenteret, og jeg er blevet svedig, siger Fergie, til stor underholdning fra det massive opbud af journalister fra hele verden.   Kort forinden blev Fergie spurgt til det skandaleshow, som Janet Jackson lavede. Og desværre kan vi ikke forvente samme slags overraskelser fra Fergie. - Det er selvfølgelig en udfordring, for jeg vil gerne have lidt sexappeal, men jeg vil ikke komme ud i nogle problemer, så vi er meget opmærksomme på vores påklædning, og der vil ikke være noget, der ikke virker. Jeg synes, Janet er en god performer, og hun er fantastisk, siger Fergie diplomatisk.  Se interviewet med Fergie her (eksternt link til nfl.com. Sporten.dk frasiger sig ethvert ansvar for indholdet)