New Orleans Saints vandt en underholdene kamp imod Dallas Cowboys efter overtime, hvor heldet vendte til udeholdets fordel.

Med Minnesota Vikings' sejr over Houston Texans kunne New Orleans Saints endegyldigt ikke nå playoff mere. Det var dog ikke til at se på deres spil i dag, da de gæstede Dallas Cowboys.
 
Det var nemlig Saints som dominerede boldbessidelsen i opgøret, hvor de havde den i godt og vel 42 minutter imod Cowboys' 22 minutter. Samtidig var det et opgør hvor både Drew Brees og Tony Romo leverede hvad de skulle, til at få en sejr normalt. Der kan dog kun findes en vinder i alle kampe.
 
Kampen endte i overtime, efter Dallas Cowboys havde hentet en 14 points føring af Saints som de skaffede sig i starten af fjerde quarter. Med to flotte touchdowns af Tony Romo endte kampen 31-31 og dermed skulle vinderen findes i overtime.
 
Her startede Dallas Cowboys med bolden, og selvom Jason Witten greb nogle bolde, som i øvrigt nu gør ham til den tight end med flest grebet bolde i en sæson, i hele NFL historien, så måtte Cowboys punte bolden tilbage til Saints.
 
Herefter ramte Brees først Jimmy Graham for et stort spil, inden man bagefter havde heldet med sig. Marques Colston greb bolden på Cowboys 25 yard linie, men fumblede bolden. I jagten på at samle den op endte den helt nede på Cowboys' to yard linie hvor Jimmy Graham kom først over den. Derfra kunne Garrett Hartley afgøre kampen, ved at sparke et 20 yard field goal ind til en Saints sejr på 34-31.
 
Både Brees og Romo kastede for over 400 yards, mens Romo kastede fire touchdown modsat tre fra Brees. Begge lavede ingen turnovers.
 
Med sejren er Saints nu 7-8 mens Cowboys er 8-7.