RGIII's sæsonstart i fare - Korsbåndet røget

Først var det hans yderste ledbånd, der var gået over, og man har, ifølge ESPNs Chris Mortensen, fundet ud af at korsbåndet også er røget.

I søndags var der ingen tvivl om, at det ikke så godt ud for RGIII. Hans knæ bøjede den forkerte vej, og med det samme frygtede man for hans off-season og eventuelt sæsonstart. Den seneste rapport gør, at man stadig er i tvivl om han når at blive klar til sæsonstart.

Det er nemlig ikke kun hans yderste ledbånd eller LCL, der er røget, men også hans korsbånd. For en korsbåndsskade er den normale restitueringstid på seks til otte måneder, og med otte måneder til sæsonstarten er det ikke sikkert, at han når at blive klar. Han skal opereres idag.

Det er dog forventet, at han kan nå at blive klar til sæsonstarten, men han går glip af det meste af off-season. Hvis han undgår nogle tilbageslag i hans rehabilitering, så kan han måske nå at blive klar til noget af training camp i august.