Darrelle Revis nåede ikke at være en free agent i mange timer. Efter at New England Patriots valgte at afslå Revis' option til endnu et år, så er Revis nu atter at finde i New York Jets' grønne uniformer i fremtiden.

Natten til onsdag dansk tid har hans agenter nemlig udmeldt, at Revis er blevet enige med Jets om en kontrakt. Der er tale om en kontrakt på en varighed af fem år til en værdi af hele 70 millioner dollars, hvoraf 39 millioner er garanterede penge. Således lader det til at Revis får opfyldt sine enorme lønkrav, hvilket var noget Patriots ikke kunne hamle op med. En anden person der også fik opfyldt sit ønske er Jets' ejer, Woody Johnson, der allerede i sidste sæson ikke lagde skjul på, at han gerne ville hente stjernen tilbage til New York.

Revis og Jets genforenes nemlig efter to års fravær fra hinanden. For to år siden skiftede stjernecornerbacken til Tampa Bay Buccaneers inden han i sidste sæson vandt Super Bowl med Patriots.

Aftalen med Revis fuldender en, indtil videre, travl uge for Jets-mandskabet, der har også har brugt mange kræfter på forlænge med linebacker David Harris, trade sig til receiver Brandon Marshall, hente den offensive linjemand James Carpenter og en anden kompentent cornerback Buster Skrine. Dermed lader det nu til at Jets har en af giftigste cornerback-duoer i ligaen.