En kilde fortæller NJ.com, at St. Louis Rams er interesseret i Nick Foles, hvis Philadelphia Eagles ønsker at trade quarterbacken i offseason.

Hvem er Rams franchise QB? Det er det helt store samtaleemne i St. Louis. Sam Bradford, der blevet taget nr. 1 overall i 2010, har været utrolig skadesplaget og har derfor ikke ramt sit fulde potentiale.

Shaun Hill og Austin Davis delte holdets snaps bag center i år, men det er helt sikkert afgjort, at det ikke bliver én af dem, der starter på QB fremover, hvis nu Rams vælger at vrage Sam Bradford.

Nu meldes Nick Foles som en kandidat til jobbet, hvis altså Eagles' head coach Chip Kelly ønsker at trade ham. Det kunne nemlig godt blive aktuelt, da Chip Kelly ønsker en mobil QB i sit system. Samtidig har Nick Foles kun et enkelt år tilbage af sin rookie-kontrakt.

Nick Foles blev taget i tredje runde i 2012 og har som startende QB for Eagles ført holdet til en record på 14-4. 2013 blev hans helt store gennembrud, da han i den regulære sæson kastede imponerede 27 touchdowns og blot to interceptions.