Patriots udklasserede Texans

Topbraget i AFC blev lidt af en fuser, da hjemmeholdet New England Patriots overstålede Texans.

Der var på forhånd set frem til denne spændende Monday Night kamp mellem to mandskaber, som kan gå hen og mødes igen i AFC-finalen.

Det kunne bare ikke ses, at det var to af NFL's bedste hold, der mødtes. 
Dertil var New England Patriots alt for suveræne.

Patriots startede ud som lyn og torden. Mens de ubesværet førte bolden hele vejen ned af banen, kæmpede Texans til gengæld. 

Derfor stod lød scoren på 21-0 til hjemmeholdet ved pausen. Her havde Tom Brady (21/35, 296 yards, 4 TD) havde kastet to touchodwns til Aron Hernandez og et enkelt til Brandon Lloyd. 

Texans havde ellers haft chance for at få point på tavlen. Men Patriots forsvar stopped Texans to gange på fjerde down og interceptede Matt Schaub ( en enkelt gang, selvom Texans ellers var i minimum field goal afstand.

I anden halvleg fortsatte mønsteret.
Selvom Brady kom lidt uskarp ud efter pausen fandt han midt i tredje quarter Donte Stallworth til touchdown. Derefter fik Texans deres første point på tavlen, da Arian Foster løb et 1-yard touchdown.

Men det rystede ikke Patriots. De fortsatte med at score point, da først Brandon Lloyd samlede en fumble op i Texans endozne til touchdown og på Patriots næste angrebsserie løb Stevan Ridley bolden ind til touchdown. Backup quarterback for Texans, T.J. Yates fik reduceret til sidst i kampen med et touchdown, da begge hold havde sendt reserverne på banen.

Derfor sluttede kampen med scoren 42-14 til Patriots.

Texans sit andet nederlag i sæsonen (11-2), mens Patriots pludselig nærmer sig førsteseedningen i AFC, da de nu kun er en enkelt sejr fra Texans (10-3).