Det begyndte med en mand på en bænk. En ensom protest, der var banal i sin enkelthed, men vidtrækkende i sin sociale betydning og sprængfarlig i et politisk landskab præget af ulmende raceuroligheder og det præsidentvalg, der venter lige om hjørnet.
Manden på bænken hedder Colin Kaepernick. I 2013 var han quarterback for San Francisco 49ers i Super Bowl. Han blev udråbt som fremtidig superstjerne, hvilket kastede en seksårig kontrakt til en værdi af 114 mio. dollar af sig. Nu er han degraderet til reserve.
Og så er han i øjeblikket den mest polariserende sportsstjerne i USA, fordi han på syvende uge nægter at stå op under den rituelle afspilning af nationalmelodien, som finder sted før alle sportskampe i protest mod politibrutalitet og undertrykkelsen af sorte amerikanere. Kaepernick, der har svoret, at han ikke vil rejse sig under ‘The Star-Spangled Banner’, før der er sket ‘betydelige forandringer’, er siden gået fra at sidde på bænken til at knæle.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Med sin politiske protest bryder Kaepernick ud af den indgroede forestilling, der hersker om sportsstjerner i USA. Ikke noget med at blande sport og politik sammen. Ikke noget med at udvise moralsk habitus. ‘Hold kæft, og pas din sport’, dikterer stereotypen.
»Vi har kæmpet imod det mantra i årevis. Tilhængeren, der mener, vi bare skal holde kæft og spille. Det betyder, at man ikke ønsker at høre på os – man vil bare underholdes. At fordi man har besluttet sig for at købe en billet, bliver de spillere, man kigger på, reduceret til at være todimensionale personer uden sjæl, uden følelser, uden rettigheder,« siger DeMaurice Smith, direktør i NFLs spillerforening, i et interview med nyhedsmagasinet The Nation.
Sammenlignes med Rosa Parks
Nu har 28-årige Colin Kaepernick fået nok, lader han forstå. Nok af brutale, hvide politifolk, der slår uskyldige sorte civile ihjel, som det senest er sket i Oklahoma og North Carolina. Nok af et USA, der har institutionaliseret racisme. Nok af bare at lade stå til.
»Jeg vil ikke stå og udvise stolthed over et flag og et land, som undertrykker sorte og farvede. For mig er dette større end football, og det ville være egoistisk af mig at kigge den anden vej. Der ligger lig i gaderne, og folk får betalt orlov og slipper afsted med mord,« sagde Kaepernick, der er søn af en hvid mor og en sort far, men vokset op hos hvide adoptivforældre, første gang, han forklarede baggrunden for sin protestaktion.
Kaepernicks demonstration fik præsidenten for den sorte borgerrettighedsorganisation NAACP, Cornell William Brooks, til at sammenligne ham med Rosa Parks, den sorte kvinde, der i 1950ernes raceopdelte USA nægtede at vige sin plads i bussen til en hvid passager og var med til at anspore de sortes kamp for stemmeret og lige rettigheder.
»Det er et navn, der står stor respekt omkring, men det er ikke at overdrive. Vi vil dog overlade det til historien at nedfælde dom over, hvor betydningsfuld Kaepernicks handling er,« sagde Brooks til USA Today.
På forsiden af Time Magazine
Det begyndte med en mand på en bænk, men har nu vokset sig til en bevægelse. Flere NFL-spillere er begyndt at udvise solidaritet ved enten at sidde på bænken, knæle, stå med en hævet knytnæve eller, som Seattle Seahawks’ spillere gjorde det, stå arm i arm som et symbol på sammenhold og fædrelandskærlighed.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Og det stopper ikke her. I high schools og på universiteter over hele USA har sportshold sluttet sig til protesten. Det samme har Indiana Fever fra den kvindelige basketball-liga, der blev det første hold, hvor samtlige spillere knælede i protest, og fodboldspilleren Megan Rapinoe, der som den første knælede i forbindelse med en landskamp.
Artiklen fortsætter under billedet ...
»Jeg tænkte meget over det, læste om det og tænkte: ‘Hvordan kan jeg ikke også knæle?’ Jeg ved, hvordan det er at se på flaget og ikke have de samme rettigheder som andre,« siger Megan Rapinoe, der er erklæret homoseksuel, i det kommende nummer af Time Magazine, der har en knælende Kaepernick på forsiden under overskriften ‘Den farefulde kamp’, en frase fra ‘The Star-Spangled Banner’.
Det er påfaldende, at Megan Rapinoe indtil videre er den eneste hvide sportsudøver, der er stødt til bevægelsen.
»Der er behov for, at hvide går ind i kampen. For at folk virkelig skal få øjnene op for sociale uretfærdigheder, er der nødt til at være en fra den anden side, som anerkender problemet, for hvis kun én race siger, at der er et problem, er ingen realistiske omkring det,« påpeger Michael Bennett fra Seattle Seahawks til avisen Seattle Times.
I 2015 udgjorde sorte ifølge en opgørelse 68,7 procent af NFL. Derfor burde hvide, der er ansat af NFL, have mere indgående kontakt med sorte end flertallet af hvide amerikanere, påpeger David J. Leonard, professor ved Washington State University, Pullman, og forfatter til flere bøger om race og sport, i et indlæg på Vox.com.
»Alligevel vækker Kaepernicks afmagt over mønstre af racebetinget politivold, der ofte finder sted, uden at de skyldige straffes, ikke genklang hos hans hvide ligemænd og kolleger,« skriver han.
Da Kaepernick i midten af august for første gang blev siddende dér på bænken, mens alle på tilskuerpladserne og på banen stod op, gik det da også ubemærket hen. Det samme var tilfældet ugen efter. Først da Jennifer Lee Chan, skribent på Ninersnation.com, i en helt anden kontekst tweetede et foto af en siddende Kaepernick før den tredje preseason-kamp, og hjemmesiden Pro Football Talk skrev om det, brød helvede løs.
Debatten, der fulgte i kølvandet af historien, kom imidlertid hurtigt til at handle om alt andet end politibrutalitet og samfundets undertrykkelse af sorte amerikanere.
»Budskabet er blevet mudret. På en eller anden måde er dette blevet til en debat om, hvorvidt de atleter, der protesterer, elsker USA nok, og om de er uddannede nok, undertrykte nok eller sorte nok til at markere deres holdning,« skriver Lindsay Gibbs i en klumme på nyhedsmediet ThinkProgress, der udgives af tænketanken Center for American Progress.
Den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, har for eksempel opfordret Kaepernick til at forlade landet, hvis han ikke elsker det. Fans har lagt videoer på nettet, hvor de brænder hans trøje af. Han er blevet kritiseret for at være illoyal over for flaget og militæret, kaldt ‘forræder’, ‘upatriotisk’ og ‘respektløs’ og har modtaget dødstrusler.
I Muhammad Alis fodspor
På den måde går der en lige linje fra Colin Kaepernick til bokselegenden Muhammad Ali, der nægtede at lade sig indskrive i hæren og deltage i Vietnam-krigen, og til sprinterne Tommie Smiths og John Carlos’ hævede knytnæver på podiet ved OL i 1968.
Eftertiden hyldede Ali for hans mod, men dengang i 1967 blev manden, vi i dag kalder for ‘Den Største’, af mange anset for at være en forræder. Knap 50 år senere er reaktionen den samme over for Colin Kaepernick.
Artiklen fortsætter under billedet ...
»Jeg har aldrig i min karriere set en spiller være så hadet af topledere i NFL-klubberne, som Kaepernick er,« som en general manager forleden udtrykte det anonymt over for Bleacher Reports NFL-skribent, Mike Freeman.
Ifølge Mike Freeman vurderede alle de syv topledere i NFL-klubber, han havde talt med, at den holdning var gældende hos op mod 95 procent af de 32 hold i ligaen. Alle som én var de enige om, at Kaepernick aldrig vil komme til at spille i ligaen igen, hvis han en dag fritstilles af San Francisco 49ers.
Lige nu har Colin Kaepernick dog medvind. Nedskydningen af to sorte mænd i Oklahoma og North Carolina inden for de seneste uger har på tragisk vis fået drejet debatten tilbage til at handle om det, Colin Kaepernick med sin protest gerne vil have bragt frem i lyset, og fået flere til at udtrykke støtte til hans sag.
Det begyndte med en mand på en bænk. Men hvor slutter det?
