Brian Orakpo er færdig for sæsonen med en brystskade, hvilket næsten utvivlsomt gør ham til free agent.

Endnu en sæson start i skadernes tegn for Washington Redskins’ linebacker Brian Orakpo. Og endnu engang er det en skadet i brystet der ender hans sæson, ligesom det var tilfældet i 2012, hvor han dog blot nåede at spille to kampe. I denne sæson nåede han syv.

Sidste sæson var Orakpo frisk til at spille 15 kampe, hvilket resulterede i en stærk sæson med 10 sacks. Det fik Redskins til at ofre et franchise tag på ham som gav ham en løncheck af klækkelige 11,45 millioner dollars. Hvis tagget skal gentages i næste sæson vil det koste Redskins 13,74 millioner dollars. Det er i sig selv rigtig mange penge, men det er rigtig rigtig mange penge for en spiller der har fordelt antallet af kampe han har spillet og været skadet fuldstændig ligeligt over de sidste tre sæsoner (24 af hver slags).

Derfor er det også forventeligt at Redskins sender ham til free agency denne sæson. Dermed kan Orakpos dage i hovedstaden være talte, med mindre Redskins afgiver det bedste bud for ham når de mødes over free agency forhandlingsbordene i foråret.