Moderne, gribestærke og hurtige tight ends bliver benyttet som aldrig før og derfor er der også et stort udbud efter dem. Men nogle tight ends bliver brugt så meget som receivere, at udviklingen i spillet også kræver en udvikling i lønforholdene.

Skrevet af Alexandre Beguin

I denne artikel vil jeg tage fat i et af de mest relevante og diskuterede emner i NFL i øjeblikket. Nemlig hvorvidt tight ends skal have ligeså meget i løn som receivere, der generelt hæver en større hyre om året. Problematikken er opstået grundet den moderne måde at spille football på. Man er gået over til at kaste bolden mere og derved benyttes mange tight ends mere som receivere end egentlige tight ends, når de stiller op i formationer.

En af disse typer er en nuværende spiller som egentlig startede med at revolutionere tight end-positionen i San Diego Chargers, Antonio Gates, som i starten af 00’erne viste vejen for en mere eksplosiv og boldgribende tight end. Forholdene er dog blevet mere ekstreme de seneste par efter at stjernespillerne Rob Gronkowski og Jimmy Graham begge to er blevet er spillere, som ligger i toppen, når det kommer til grebne bolde OGSÅ i blandt receiverne.

Især sidstnævnte var involveret i en kompliceret sag denne sommer. Graham havde kontraktudløb med New Orleans Saints og blev franchise tagget, hvilket gav ham 7 millioner dollars årligt. Han mente dog at han blev mest brugt som receiver, hvilket han derfor skulle betales for. Prisen for at tagge en receiver ligger på 12,3 millioner dollars, hvilket må siges at være en væsentlig forskel. Sagen endte dog lykkeligt, da parterne blev enige om en fireårig kontrakt til en værdi af 40 millioner dollars, men selve hele problematikken synes jeg er interessant og relevant at diskutere.

Efter min optik er Graham den vigtigste spiller i Saints lige bortset fra Drew Brees. Derfor mener jeg også, at han bør betales sådan, hvilket han også gør nu. Lønforhandlinger bliver dog altid besværlige, når en spiller bliver benyttet mere på en anden positionen end hvad han officielt er angivet som. For hvis parterne ikke kan blive enige, skal han så tagges som det ene eller andet? Selvom Saints taggede Graham som tight end virkede det bare forkert, da han i de fleste snaps stillede op som receiver og blev benyttet sådan.

Problemet er nyt fordi, at måden at benytte tight ends på først lige er startet for nylig. Hvis vi forestiller os at tendensen fortsætter, så vil det måske i fremtiden ske, at tight ends vil tjene mere i gennemsnit end wide receivere. Det ser jeg dog næppe ske. Men chancen for at de kommer tættere på hinanden rent lønmæssigt er ganske stor. Tights ends er nemlig blevet en meget større del af kasteangrebet, hvilket gør dem mere værd.

Om lignende problemstillinger med tags vil ske med andre positioner vil blive relevant i fremtiden er svært at forudsige for spillets udvikling på banen, ligesom i alle andre sportsgrene, er konstant. Men med henblik på hvordan tight ends bruges nu i forhold til for 20 år siden, så er det ikke utænkeligt at trænere kan udtænke snedige gameplans for hvordan andre positioner kan bruges på alternative måder. Det er endnu en ting, der får en til at elske NFL. Fremtiden er altid så uforudseelig!

Skrevet af Alexandre Beguin

Tidligere artikler i årets optakt
Chefredaktøren PowerRank
Fantasy Football
AFC East gennemgang
Legenderne: Manning vs Brady
NFC West gennemgang
AFC West gennemgang
Bad Guys
NFC South gennemgang
Det nye Steelers
AFC South gennemgang