Efter fire succesrige sæsoner er Jim Harbaugh officielt færdig hos San Francisco 49ers.

Flere måneders spekulationer er forbi. Jim Harbaugh er officielt færdig i San Francisco 49ers efter at hovedpersonen selv, og San Francisco 49ers, gensidigt er blevet enige om en kontraktophævelse. Jim Harbaugh modtog kampbolden samt et ‘Gatorade bad’ i slutningen af holdets sejr over Arizona Cardinals. Således sluttede 49ers sæsonen 8-8, men primært synes det at være interne stridigheder, som har kastet kontraktophævelsen af sig. Før Jim Harbaugh tog over, så havde 49ers misset slutspillet i otte sæsoner i streg. Dette fik Harbaugh ændret, da han øjeblikkeligt gjorde 49ers til en force i NFL.

I en officiel udtalelse fra 49ers sagde ejer, Jed Jork, følgende:
“Jim (Harbaugh) og jeg er kommet til den konklusion, at denne beslutninger matcher vores fælles interesser. Vi vil gerne takke Jim for at have bragt en fantastisk og konkurrencedygtig ånd til 49ers. Han og hans trænerstab har bragt den vinderkultur tilbage til vores hold, som har kendetegnet vores standarder gennem historien.”

Jim Harbaugh selv, blev stillet adskillige spørgsmål omkring hans fremtid, og specielt et potentielt skifte til Michigan State var oppe og vende. Harbaugh nægtede dog, at udtale sig mere specifikt om, hvor hans karriere skulle fortsætte. Ifølge Rapoport, NFL Insider, så er det dog blot formaliteter, som adskiller Jim Harbaugh og Michigan, hvorpå en aftale forventes at blive skrevet under i starten af denne uge.