Morten Andersen får travlt i denne uge. Den danske kicker-legende, der er indehaver af NFLs pointrekord, er nemlig rådgiver for to af weekendens største skurke.
Kickerne fra Arizona Cardinals og Seattle Seahawks, Chandler Catanzaro og Steven Hauschka, indtog hovedrollerne i en kamp, der vil gå over i historien for sine brændte spark. Catanzaro, der også var skyld i, at Cardinals tabte åbningskampen mod New England Patriots, da han 41 sekunder før tid brændte fra 47 yards, missede to field goals, heriblandt et fra sølle 24 yards i overtiden, der ellers ville have givet holdet sejren. Få sekunder før overtidens udløb var det så Hauschkas tur til at brænde. Fra 27 yards.
Hvis bare en af dem havde scoret, ville hans hold være rykket frem på denne liste. Nu bliver både Cardinals og Seahawks, hvor de var i sidste uge, mens Catanzaro og Hauschka ryger over i skammekrogen ...
Ellers vil syvende spillerunde blive husket for, at der nu ikke længere er et ubesejret hold. Det sørgede Philadelphia Eagles for ved at ydmyge Minnesota Vikings 21-3. Det betyder desuden, at der er et nyt tophold i forhold til sidste uges power ranking, som du kan se her:
Hver uge vil bt.dk gøre status over den forgangne runde med en power ranking, der er en rangering af NFL-holdenes øjeblikkelige styrke, hvis de skulle møde alle de andre hold lige nu på neutral grund.
Uenig? Kommentarer modtages på Twitter:
Her er BTs power ranking efter syvende spilleuge (i parentes står holdenes sejrsstatistik og bevægelse på listen i forhold til sidste uge):
1. New England Patriots (6-1 - en plads op)
Med Minnesota Vikings’ nederlag er der ingen tvivl om, hvem der skal ligge i toppen af denne power ranking. Mod Pittsburgh Steelers var det running back LeGarrette Blount, der med 24 løb for 127 yards og to touchdowns var hovedarkitekten bag sejren, mens Tom Brady kastede for 222 yards og to touchdowns. Forsvaret fuldendte en helstøbt indsats ved at holde Steelers til 16 point takket være et godt red zone-forsvar, der holdt Steelers til et touchdown og tre field goals. Med Buffalo Bills’ nederlag fik Patriots samtidig skabt lidt luft i AFC East-divisionen inden de to hold står over for hinanden på søndag, hvor Patriots vil være opsat på at hævne 0-16-nederlaget for tre uger siden. Eneste bekymring frem mod den kamp er special teams. Kicker Stephen Gostkowski missede endnu et ekstrapoint, og Julian Edelman tabte en fumble på et punt return.
2. Denver Broncos (5-2 - fire pladser op)
Gary Kubiak var tilbage på sidelinjen efter sit kraftige migræneanfald - og det samme var hans måde at spille football på. Den tidligere quarterback ynder at bygge sit angreb op over løbet og zone-blokering krydret med play-action og bootlegs af quarterbacken. Problemet for Broncos har bare været, at løbeangrebet ikke har fundet melodien hidtil i sæsonen. Indtil mandag nat, da Houston Texans, som Kubiak ironisk nok har været cheftræner for, blev løbet over ende for i alt 190 yards. Det var mere end rigeligt til at vinde 27-9 efter to nederlag i træk. Forsvaret hjalp godt til ved at give Brock Osweiler en ‘varm’ velkomst på hans tidligere hjemmebane. Sidste års reserve for Peyton Manning blev holdt til 131 yards og ramte blot plet på 22 ud af 41 kast.
3. Seattle Seahawks (4-1-1 - ingen bevægelse)
Steven Hauschka hader University of Phoenix Stadium. Inden den sene søndagskamp havde kickeren kun ramt 12 af 19 field goal-forsøg på på Arizona Cardinals’ hjemmebane. Nu hedder statistikken 14 ud af 22. Afbrænderen kostede sejren, efter at forsvaret havde holdt Cardinals til field goal-forsøg trods stor overvægt i både yards og boldbesiddelse, og special teams havde sørget for at blokere et field goal-forsøg og et punt. I stedet endte det 6-6, og det passer nok Seahawks bedst, for dermed er holdet stadig to sejre foran Cardinals i NFC West. Offensivt var det dog bekymrende, hvor lidt Seahawks fik ud af det. Quarterback Russell Wilson er stadig plaget af småskader, hvilket hæmmer hans evne til selv at løbe med bolden. Når løbeangrebet anført af Christine Michael ikke formår at skaffe mere end 52 yards, duer det ikke i længden, at Wilson ikke spiller på 100 procent.
4. Dallas Cowboys (5-1 - ingen bevægelse)
Wide receiver Dez Bryant er efter alt at dømme tilbage for Cowboys, når holdet hjemme tager imod Philadelphia Eagles på søndag i et opgør om førstepladsen i NFC East-divisionen. Bryant har været ude de seneste fire uger, og hans tilbagevenden er en klar forstærkning af et angreb, der indtil videre har været båret af løbeangrebet og running back Ezekiel Elliott. Dez Bryant får dog et svært matchup i sit comeback mod Eagles’ forsvar, der er blandt ligaens bedste mod kast.
5. Atlanta Falcons (4-3 - ingen bevægelse)
Hvad i alverden tænkte Falcons-træner Dan Quinn dog på i overtiden? På en fjerde down og en på egen banehalvdel valgte han at gå efter en ny første down frem for at punte bolden væk. Det var selvfølgelig en tillidserklæring til NFLs bedste angreb, der igen var anført af wide receiver Julio Jones, som greb ni bolde for 174 yards, men det var samtidig en beslutning, der kom til at koste dyrt. Falcons har nu tabt to kampe i træk på hjerteskærende facon, og det leder tankerne hen på sidste sæson, da holdet efter fem sejre på stribe gik helt og tabte 8 af de sidste 11. I år har holdet set bedre ud, men har alligevel tabt tre kampe. Det skyldes primært forsvaret, som søndag tillod San Diego Chargers at indhente en føring på 10 point i fjerde quarter og tillader 28,4 point i snit pr. kamp. Selv med en offensiv, der i snit sætter 32,7 point på tavlen pr. kamp, er det bekymrende, at holdet er så let at score imod.
6. Minnesota Vikings (5-1 - fem pladser ned)
Der var ikke meget ‘City of Brotherly Love’ over den velkomst, Sam Bradford fik i Philadelphia, blot to måneder efter han blev handlet fra Eagles til Vikings. Quarterbacken kastede en enkelt interception og fumblede fire gange, hvoraf de to førte til turnovers. Inden kampen havde han ellers ikke noteret sig for en eneste turnover, men det ændrede sig allerede efter syv minutter. Bradfords problemer var et direkte resultat af en svag offensiv linje, der vil være uden sine to startende tackles i resten af sæsonen. Det gik også ud over løbeangrebet, der blot skaffede 93 yards på jorden. Skaderne i offensiven er uhyre bekymrende og opvejes end ikke af, at Vikings’ forsvar ikke stod tilbage for Eagles i forhold til at fremtvinge turnovers. To interceptions og to erobrede fumbles blev det til.
7. Green Bay Packers (4-2 - tre pladser op)
Aaron Rodgers og wide receiverne fik rig mulighed for at finde den kemi, som flere iagttagere har udpeget som problemet bag Packers-angrebets krise. 56 gange kastede Rodgers bolden - flest gange siden hans 61 kast mod Lions i november sidste år. 39 gange fandt bolden vej til en Packers-receiver for 324 yards og tre touchdowns. Hele tre Packers-spillere blev noteret for mindst 10 grebne bolde - Davante Adams, Ty Montgomery og Randall Cobb. Der var dog stadig flere kast, hvor Rodgers eller receiverne ikke så skarpe ud. Cobb kunne have scoret to gange, men fik først bolden slået ud af hænderne på et kast, som Rodgers lagde en smule for meget til den ene side, og fik siden ikke begge fødder inden for kridtstregen. De mange kast skyldtes, at Packers er uden sine to bedste running backs. Det gør angrebet lige lovlig endimensionelt og kan blive en hæmsko for Packers fremadrettet.
8. Arizona Cardinals (3-3-1 - ingen bevægelse)
Ser man på statistikkerne efter kampen, burde Cardinals have vundet kampen med 20 point. Holdet havde bolden i dobbelt så lang tid som Seatte Seahawks i ordinær spilletid og skaffede dobbelt så mange yards. Alligevel måtte holdet nøjes med seks point og uafgjort. En stor del af forklaringen var selvfølgelig Seahawks’ fremragende forsvarsspil og special teams-blundere - og her tænker jeg ikke kun kicker Chandler Catanzaros afbrændere, for på den første misser fik Bobby Wagner lov til at springe hen over den offensive linje og blokere sparket, og på den anden afbrænder var Catanzaro endnu en gang presset af Wagner og også af Richard Sherman, der uhindret løb forbi Calais Campbell på ydersiden, så Catanzaro var tvunget til at sparke lidt længere mod venstre, end han egentlig havde tænkt sig. Et blokeret punt var nemlig også med til at fremprovokere overtid, for det gav Seahawks bolden på Cardinals’ 22-yard-linje. Holdets forsvar havde dog stor ære af kampen, for Seahawks blev i de første fire quarters holdt til sølle fem første downs og var ikke over midten før det blokerede punt fire minutter før udløbet af den ordinære tid.
9. Philadelphia Eagles (4-2 - fire pladser op)
Den bedste måde at revanchere en skidt indsats på er at slå det bedste hold. Forsvaret blev i sidste runde ydmyget af Washington Redskins, der satte 493 yards og 27 point på tavlen. Men søndag blev Minnesota Vikings holdt til 282 yards og 3 point. Endnu mere imponerende var de fire turnovers interception og seks sacks af tidligere Eagles-quarterback Sam Bradford og det faktum, at forsvaret trods Carson Wentz’ to turnovers inden for egen 20-yard-linje holdt Vikings fra at score ved selv at forcere to turnovers umiddelbart efter. Det bliver spændende at se Eagles’ defensive linje tage kampen op mod Dallas Cowboys’ offensive linje. Den statistik, Eagles nok er gladest for, er det store, runde 0, der blinkede ud for antal tilladte sacks efter kampen. Efter at have tilladt fem sacks mod Redskins er det noget af en skalp at holde ligaens mest frygtede pass rushs fra at notere sig for sacks.
10. Kansas City Chiefs (4-3 - en plads op)
Endnu en solid, nærmest fejlfri indsats af Chiefs. Ingen turnovers, ingen tilladte sacks, ingen brændte spark, ingen problemer. Godt nok tillod Chiefs 463 yards til New Orleans Saints, men sejren var aldrig i fare. Quarterback Alex Smith kastede bolden til 10 forskellige medspillere for 214 yards og to lange touchdown-kast, og running back Spencer Ware løb 17 gange for 77 yards. Med sejren holdt Chiefs sig en sejr efter Oakland Raiders og Denver Broncos i AFC West, og med tanke på, at de to mødes om to uger, mens Chiefs’ næste fire kampe er mod hold, der alle har flere nederlag end sejre, er det slet ikke utænkeligt, at holdet vil kunne sætte sig på førstepladsen, hvis det slår Broncos på udebane om fem uger.
11. Oakland Raiders (5-2 - en plads op)
Jack Del Rio vendte tilbage til Jacksonville som cheftræner for første gang, efter han blev fyret i 2011-sæsonen. Og det blev et glædeligt gensyn med Jaguars, selv om fansene buhede af ham. En kende uforståeligt, når man tænker på, at Del Rio førte Jaguars til slutspillet to gange, og at holdet ikke har været der siden. Offensiven havde Latavius Murray tilbage, og running backen scorede to touchdowns og gjorde angrebet mere balanceret, så Derek Carr kun behøvede at kaste for 200 yards i 33-16-sejren. Det største lyspunkt var dog forsvaret, der leverede årets bedste præstation og holdt Jaguars til i alt 344 yards, den laveste sæsontotal for Raiders. Og så er spillerne nok ligeglade med, at det var mod pivringe Jaguars. Sejren betyder, at Raiders lige nu faktisk er det næstbedste hold i AFC. Ligger holdet så ikke for lavt her, kan man indvende. Tjo, men når man har ligaens ringeste forsvar, er risikoen for at tabe for stor, hvis man ender med omsider at møde et hold, der både har et godt angreb og et godt forsvar. Det er ikke sket endnu.
12. San Diego Chargers (3-4 - fire pladser op)
I hele sidste sæson scorede rookie Melvin Gordon ikke et eneste touchdown. I år har running backen allerede scoret 10. De seneste tre var særdeles medvirkende til at sikre Chargers en forrygende sejr over Atlanta Falcons, der kom i hus i overtiden efter et flot comeback i fjerde quarter, hvor det for en gangs skyld ikke var Chargers selv, der smed en føring, som det ellers er sket fire gange i sæsonen. Quarterback Philip Rivers fortsætter med at få meget ud af lidt, og selv om forsvaret havde store problemer med Julio Jones - ligesom alle andre hold - fandt det storspillet frem på det rette tidspunkt. Først interceptede linebacker Denzel Perryman Falcons-quarterback Matt Ryan med tre minutter igen, hvilket førte til det udlignende field goal. I overtiden stoppede linebackeren så Falcons på en fjerde down og én, så kicker Josh Lambo kunne afgøre kampen. Som Chargers spiller lige i øjeblikket, må holdet være ét af dem, de andre helst ikke vil møde. De næste, der får fornøjelsen, er Denver Broncos, der tabte til netop Chargers for to uger siden. Sker det igen, er AFC West-divisionen helt åben.
13. Washington Redskins (4-3 - fem pladser ned)
Ligesom Buffalo Bills tabte Redskins for første gang efter fire sejre i træk. Men modsat Bills er Redskins’ fald ned ad listen ikke så dramatisk. Det er trods alt ingen skam at tabe til Detroit Lions og den quarterback i ligaen med den næsthøjeste passer rating, når nederlaget sker på grund af et touchdown-kast 16 sekunder før tid. Ærgerligt, ja, men ingen skam. Kunne det så være undgået? Tja, hvis ikke Josh Norman var udgået med en hjernerystelse, er det da ikke sikkert, at Anquan Boldin ville have været så fri på en tredje down og 10. Redskins havde bragt sig foran 17-13 med godt et minut tilbage af kampen, og så bør det selvfølgelig være muligt at holde stand så længe. Og de 10 point, som holdet ‘efterlod’ på banen i første halvleg på grund af en fumble i end zone og et brændt field goal-forsøg, er selvfølgelig utilgiveligt, når man så taber med tre til allersidst. Redskins skal i øvrigt håbe på, at Norman bliver klar til på søndag, når Cincinnati Bengals og A.J. Green venter i en ny svær udekamp.
14. Pittsburgh Steelers (4-3 - ingen bevægelse)
Som ventet var New England Patriots for stor en mundfuld for Steelers uden quarterback Ben Roethlisberger. Men Landry Jones gjorde en overraskende god figur som afløser ved at ramme plet på 29 ud af 47 kast for 281 yards, en touchdown og en interception. Jones havde dog sine problemer i red zone, hvor Steelers måtte nøjes med tre field goals og en enkelt touchdown på fire ture inden for Patriots’ 20-yard-linje. Nu har Steelers en friuge, før arvefjenden Baltimore Ravens venter. Om Ben Roethlisberger er klar allerede om to uger, vides endnu ikke, men selv om Steelers, der også måtte undvære defensive end Cam Heyward mod Patriots, er plaget af skader, kan holdet trøste sig med, at Ravens er i endnu værre forfatning.
15. Cincinnati Bengals (3-4 - ingen bevægelse)
I 2011 var der hård kamp om, hvem der ville blive valgt som den første wide receiver i draften. Det endte med at blive A.J. Green som nummer fire, men to pladser længere nede handlede Atlanta Falcons sig op for at nappe Julio Jones. Fem år senere er de to vel i top fem over NFLs bedste wide receivere. Søndag noterede Green sig for sin tredje kamp i sæsonen med grebne bolde for over 169 yards, og hans catch på quarterback Andy Daltons ‘Hail Mary’-kast lige inden pausen var vanvittigt. Men han er stadig kun nummer to på listen over receivere med flest yards. Efter Julio Jones. Det overlever Green nok, bare han og Bengals kommer videre til slutspillet igen.
16. Buffalo Bills (4-3 - ni pladser ned)
Så er det vist sat på plads: Bills’ succes afhænger af, om LeSean McCoy kan spille eller ej. Mod Miami Dolphins måtte running backen udgå, og så tabte Bills for første gang efter fire sejre på stribe. Det frygtede løbeangreb, der i snit løber for 152,3 yards, blev holdt til sølle 67 yards, og holdet er altså ikke bygget til at vinde via kast. Hvis McCoy ikke bliver klar til søndagens kamp, er Bills et helt andet middelmådigt hold. Nu er modstanderen også New England Patriots, og Patriots lægger næppe igen et æg, nu da Tom Brady er tilbage som quarterback. Slet ikke, når man tænker på, at Bills-forsvaret blev trynet af Miami Dolphins-offensiven. Hvordan skal det så ikke gå mod Tom Brady, Rob Gronkowski, LeGarrette Blount og alle de andre?
17. New York Giants (4-3 - ingen bevægelse)
Safety Landon Collins lavede et af de vildeste interception returns for touchdown nogensinde. I løbet af 44 yards zigzaggede og tromlede han sig udenom og hen over et hav af Los Angeles Rams-spillere, inden han nåede frem til end zone. Spillet var højdepunktet for Giants i opgøret i London, der bød på yderligere tre interceptions af ‘The G-Men’, som ellers inden kampen var indehaver af det værste turnover differential i ligaen med -10. Offensivt gjorde holdet ikke så stort væsen af sig. Wide receiver Odell Beckham Jr. blev holdt i skak og greb blot fem bolde for 49 yards efter at have sat personlig rekord ugen forinden. Sejren over Rams var vigtig for at holde trit med resten af holdene i den stærke og jævnbyrdige NFC East, hvor alle fire hold har vundet flere kampe, end de har tabt. Af dem er Giants dog stadig det dårligste hold. Uden for banen skilte holdet sig officielt af med kicker Josh Brown efter hans sag om hustruvold.
18. Detroit Lions (4-3 - fire pladser op)
Det skal nærmest altid være spændende til det allersidste, når Lions spiller i denne sæson, hvilket gør holdet svært at vurdere. Alle Lions’ kampe er blevet afgjort til allersidst - på nær ydmygelsen mod Green Bay Packers, der dog alligevel kun endte med en nederlagsmargin, der er inden for én scoring. Mod Washington Redskins var det et touchdown-kast fra Matthew Stafford til Anquan Boldin, der førte til Lions’ tredje sejr i træk. Stafford har den næsthøjeste passer rating af alle startende quarterbacks med 105,7, og sådan som han spiller, vil Lions altid have en chance i enhver given kamp.
19. Indianapolis Colts (3-4 - syv pladser op)
Hvis bare Andrew Luck kunne spille mod Tennessee Titans hver uge. Quarterbacken har i sine nu otte kampe mod Titans aldrig tabt. Søndag førte han igen Colts til endnu en comeback-sejr, efter at Titans var kommet foran 23-20 i fjerde quarter, da han fandt tight end Jack Doyle med sit tredje touchdown-kast. Herefter gjorde forsvaret resten ved at sacke Titans-quarterback Marcus Mariota, der fumblede og kunne se Robert Mathis tage bolden ind i end zone. På den vis fik forsvaret da lidt oprejsning for et til tider hovedløs præstation. 12 flag blev der kastet imod forsvaret for i alt 131 yards. Det er simpelthen ikke godt nok! Det er Adam Vinatieris spil til gengæld. NFLs ældste spiller satte ny rekord ved at score på sit 43. field goal-forsøg i træk. Colts-kickeren med de fire Super Bowl-ringe har ikke misset et forsøg siden 2. runde i 2015.
20. Miami Dolphins (3-4 - ni pladser op)
Arian Foster havde lugtet lunten. Det ville blive svært at generobre starterrollen som running back fra en fyr, der to kampe i træk nu har løbet for over 200 yards - som den blot femte spiller i NFL-historien. Arian Foster offentliggjorde tirsdag, at han stopper karrieren med øjeblikkelig virkning på grund af skader. Hans erstatning hos Dolphins, Jay Ajayi, vil da også være umulig at fortrænge efter sine to monsterkampe, der har sat fut i hele holdet, der ellers var ramt af en krise efter en skidt sæsonstart. Selv Ryan Tannehill så solid ud med 15 completions for 204 yards og et touchdown, men ingen interceptions. Nu venter en friuge, men dernæst har holdet et stræk på fire kampe, som bør kunne give tre sejre, og så er Dolphins altså inde i billedet til et wildcard. Hvem skulle have troet det for to uger siden?
21. Tennessee Titans (3-4 - en plads ned)
Titans kunne have bragt sig op på en delt førsteplads i AFC South-divisionen med en sejr over Indianapolis Colts. Sådan gik det ikke, og nu skal holdet sågar passe på Jacksonville Jaguars, der med en sejr i de to holds indbyrdes opgør på torsdag, kan rykke forbi. Det er nok meget godt, at Mike Mularkey vægter løbeangrebet højt, for quarterback Marcus Mariota viste igen, at han stadig har meget at lære, når det kommer til at kaste med bolden. Selv uden pres er han alt for upræcis, og så er hans boldomgang for sløset. Mod Colts mistede han bolden for niende gang i sæsonen, og denne gang blev fumblen endda returneret til touchdown. Mariota skal til at passe bedre på bolden, hvis holdet vil lege med om førstepladsen i AFC South, som sagtens kan blive vundet med otte sejre.
22. New Orleans Saints (2-5 - en plads ned)
Der er en verden til forskel på Saints på hjemmebane og på udebane. Det beviste holdet igen mod Kansas City Chiefs. Det er ikke, fordi holdet bliver udspillet uden for de trygge rammer i Superdome - tværtimod - men især quarterback Drew Brees præsterer dårligere, når han er på udebane. Statistisk ser det godt ud for Drew Brees med 37 completions ud af 48 kast for 367 yards og tre touchdowns - med den ene interception, der blev returneret til touchdown som den markante undtagelse. Desuden gik der efter Brandin Cooks’ touchdown på Saints’ første angrebsserie en halvleg, før holdet kom på tavlen igen. Saints får brug for den forskel i niveau, der åbenbart er, om holdet er ude eller hjemme, når Seattle Seahawks kommer forbi på søndag.
23. Houston Texans (4-3 - fire pladser ned)
Der er vist ingen tvivl om, at Denver Broncos-fansene er glade for, at Brock Osweiler valgte at skifte til Texans før denne sæson på en kæmpekontrakt. Spørgsmålet er, om Texans-fansene er glade. Knap halvvejs inde i sæsonen står der ret stor tvivl om, hvorvidt quarterbacken reelt er de 72 mio. dollar værd, som han fik smidt i nakken. Mod Broncos leverede han i hvert fald ikke varen, men blev blot holdt til 131 yards og missede kast både dybt, kort og derimellem. Heller ikke løbeangrebet kunne stille ret meget op, og oven i købet mistede holdet højre tackle Derek Newton til en grim knæskade. Der er så mange playmakere i Texans-offensiven, at Osweilers pauvre niveau er ved at være en hæmsko.
24. Carolina Panthers (1-5 - ingen bevægelse)
Isoleret på sidstepladsen i NFC South-divisionen går Panthers efter sin friuge ind til en stime på fire kampe, hvoraf de tre er på hjemmebane. Med andre ord: Super Bowl-taberne har en ideel mulighed for at redde sæsonen, som de skal gribe. Først gælder det Arizona Cardinals, som Panthers udraderede i NFC-finalen sidste år. Dernæst en udekamp mod et Los Angeles Rams-mandskab, der er ved at implodere, hvorefter det gælder Kansas City Chiefs og til sidst New Orleans Saints. Hvis Panthers vinder alle fire, er holdet absolut ikke ude af kampen om slutspilspladserne. Men det er et stort hvis.
25. Baltimore Ravens (3-4 - syv pladser ned)
For anden uge i træk led Ravens et smerteligt nederlag på MetLife Stadium uden for New York - denne gang til Jets. Smerteligt, fordi nederlaget kom i stand efter nogle sjældne turnovers fra Joe Flacco, der ellers havde kastet bolden 176 gange uden at blive interceptet. Det blev han så to gange mod Jets, der ellers kun havde fire forcerede turnovers i sæsonen inden i søndags. Joe Flacco var tvivlsom inden kampen, så mon ikke han er glad for, at Ravens nu har en friuge, før det gælder arvefjendeopgøret mod Pittsburgh Steelers, hvis quarterback som bekendt heller ikke er helt fit. Nederlaget var det fjerde i træk og det andet, siden offensiv koordinator Marty Mornhigweg overtog fra Marc Trestman med den bundne opgave at gøre Ravens-angrebet mere balanceret. Søndag hed antallet af kastespil 44, mens antallet af løbespillet hed 12 … Han har vist ikke helt forstået sin opgave ...
26. New York Jets (2-5 - fem pladser op)
Geno Smith kom, så … og smadrede sit korsbånd. Quarterbacken havde afløst Ryan Fitzpatrick som starter, men holdt kun knap to quarters, før han måtte udgå. Fitzpatrick gjorde dog en god figur, da han kom ind og førte Jets frem til sejr. Det var dog mest af alt forsvaret, der kunne tage æren for sejren, for med to interceptions, der blev returneret dybt ned på Baltimore Ravens’ banehalvdel, gav det angrebet gode muligheder for at score touchdown. Det lykkedes kun i et af tilfældene, og der var det endda lige ved at gå galt. Matt Forte fumblede fra 3-yard-linjen, men Brandon Marshall fik revet bolden ud af hænderne af en Ravens-spiller, og så kunne Forte alligevel løbe bolden ind i end zone kort tid efter. Med Smith ude resten af sæsonen er det nu igen op til Fitzpatrick at få sat skik på offensiven. Sker det ikke, får vi måske rookie Christian Hackenberg at se. Er han fremtidens quarterback hos Jets? Todd Bowles kan meget snart have en interesse i at finde ud af det, hvis denne sæsons slutspilsdrømme brister inden for de næste par uger. Fitzpatrick mener i hvert fald selv, at ledelsen - inkl. Bowles - ser ud til at have mistet troen på ham.
27. Tampa Bay Buccaneers (3-3 - ingen bevægelse)
Buccaneers’ anden sejr i træk - og alligevel er holdet fortsat i den nederste fjerdedel. Sådan må det være, når det er NFLs mest taknemmelige hold at møde lige nu, der var modstanderen. For uanset hvem man giver bolden, vil vedkommende kunne løbe nærmest uberørt igennem det tæskedårlige San Francisco 49ers-løbeforsvar. 185,1 yards tillader holdet i snit, så Buccaneers’ 249 yards er mere end godkendt. Jacquizz Rodgers har været en fremragende erhvervelse som afløser for Doug Martin. Rodgers løb alene for 154 yards. Hvis Buccaneers vil vise, at holdet er en bejler til en slutspilsplads, sådan som BT (lidt kæk og sandsynligvis til bitter fortrydelse) gjorde holdet til før sæsonen, er det nu, det skal vise det. Nu følger der nemlig tre kampe på hjemmebane: Oakland Raiders, Atlanta Falcons og Chicago Bears.
28. Jacksonville Jaguars (2-4 - tre pladser ned)
Allen Robinson er ‘chokeret’ over, hvor dårligt Jaguars-angrebet. Han er ikke den eneste. Bare kig på statistikkerne for kampen mod Oakland Raiders. Robinson greb to bolde for ni yards. Vi taler altså om manden, der i sidste sæson greb 80 bolde for 1.400 yards - i snit fem bolde for 87,5 yards i snit pr. kamp. Quarterback Blake Bortles ramte kun plet på 53 procent af sine kast for 249 yards - mod et forsvar, der rangerer sidst i NFL og i snit tillader 300 yards. Hvad værre er, kastede han to interceptions - blandt andet en i end zone -, så han nu er oppe på ni i seks kampe. Desuden træffer han et væld af dårlige beslutninger og udfører sine kast med dårlig teknik. Derfor er det surrealistisk, at Jaguars med en sejr på torsdag over Tennessee Titans kan lægge sig op på andenpladsen - i hvert fald indtil Indianapolis Colts har spillet på søndag - og sågar have to sejre over rivalerne fra divisionen, hvilket kan vise sig afgørende for, hvem der går videre fra AFC South. Som de fire hold spiller lige nu, kan otte sejre vise sig at være nok.
29. Los Angeles Rams (3-4 - seks pladser ned)
Der er stædig, og så er der Jeff Fisher. Rams-træneren var efter nederlaget til New York Giants hurtigt ude at afvise et skifte på quarterback-positionen. Før han overhovedet fik spørgsmålet. Og det på trods af, at Case Keenum ugen efter sine fire touchdowns kastede fire interceptions. I stedet slog Fisher fast, at Keenums fire interceptions snarere var wide receivernes skyld end quarterbacken. Hmmm … To af hans interceptions blev afrettet, og den sidste - kort før tid fra Giants’ 15-yard-linje - var helt åbenlyst et udtryk for miskommunikation med Brian Quick, der afbrød sin rute og gav Domenique Rodgers-Cromartie karrierens letteste interception i egen end zone. Det ændrer dog ikke på, at Keenum også fumblede to gange (ingen af dem blev dog til turnovers), og at angrebet slet ikke formåede at kapitalisere på, at forsvaret holdt Giants til sølle 232 yards. Lige nu er Rams ved at implodere efter tre nederlag i træk, og Fisher er i den grad en af årsagerne til det med sin stædighed og egenrådighed.
30. Chicago Bears (1-6 - en plads ned)
Det kan meget vel være, at Bears’ største aftryk på denne NFL-sæson bliver, at det var holdet, der satte gang i Green Bay Packers-angrebet. Som det første hold i 15 kampe (inklusive de to slutspilskampe i sidste sæson) tillod Bears Aaron Rodgers at kaste for over 300 yards - endda i en kamp, hvor Bears nærmest vidste, at Rodgers ville kaste på hver eneste down, da Packers var uden sine to bedste running backs. Endnu værre var det dog, at det næstdårligste angreb i NFL for anden gang i sæsonen mistede en quarterback, da Brian Hoyer udgik med en brækket arm. Afløseren Matt Barkley ramte blot plet på 6 ud af 15 kast for 81 yards og to interceptions.
31. San Francisco 49ers (1-6 - ingen bevægelse)
Det har nærmest været tragikomisk at høre på 49ers-spillerne efter 17-34-nederlaget søndag til Tampa Bay Buccaneers. Aaron Lynch sagde nærmest ordret, at 49ers var ‘et af de bedste i ligaen’. Hmmm … Altså, et hold, der tillader 185,1 løbeyards i snit og 31,3 point i snit pr. kamp? Nej, vel? At 49ers er i genopbygningsmodus under Chip Kelly står klart, efter at holdet aktivt ser ud til at ville handle wide receiver Torrey Smith væk inden deadline 1. november. Det kan godt være, at han har været en skygge af sit gamle jeg fra Baltimore Ravens-tiden, men han er stadig - suverænt - den bedste wide receiver i truppen. Og det er også svært at gribe bolde, når quarterbacken ikke kaster ens vej. Det sjove ved 49ers’ sæson indtil videre er, at holdet faktisk i mange af kampen er begyndt rigtig godt og har ført med både en og to scoringer, men siden falder især offensiven helt sammen.
32. Cleveland Browns (0-7 - ingen bevægelse)
I sidste uge fremhævede jeg, at den gode nyhed for Browns, var, at holdet ikke fik endnu en quarterback skadet. Det samme kan jeg ikke skrive i denne uge, for Cody Kessler måtte udgå med en hjernerystelse. Ind kom i stedet Kevin Hogan, Browns femte quarterback bare i denne sæson. Med mandefaldet bag center kan det måske undre, at Vikings meldes interesseret i at handle sig venstre tackle Joe Thomas. Sandsynligvis i erkendelse af, at holdet næppe vinder Super Bowl, hvis den offensive linje er så hullet, som den var mod Philadelphia Eagles. Men Joe Thomas vil være alle pengene værd for Vikings, men træner Hue Jackson slog tirsdag fast: At. Joe.Thomas. Ikke. Vil. Blive. Handlet. Øv for Joe, siger jeg bare.
