Tom Brady mod Ben Roethlisberger. Tilsammen har de to stået i ni Super Bowls med samlet seks sejre til følge. Større quarterback-navne fås ikke, når det handler om Super Bowl-erfaring.
Ak ja, hvad det dog ikke kunne være blevet for et brag på søndag. I en sæson, hvor NFL-fans for første gang siden 2001 ikke får en duel mellem Tom Brady og Peyton Manning at se, er dette nu det bedste, NFL har at tilbyde af opgør mellem kommende Hall of Fame-quarterbacks.
Men duellen bliver ikke til noget. Det sørgede Roethlisberger selv for, da han i en soloulykke fik et vrid i knæet, som krævede operation. Det er endnu uvist, hvor længe han vil være ude, men fraværet af ‘Big Ben’ - og nederlaget til Miami Dolphins - gør Steelers til et helt andet og noget mere middelmådigt hold.
Faktisk er Steelers det hold, der er gledet længst ned ad listen i forhold til sidste uges power ranking, som du kan se herunder:
Hver uge vil bt.dk gøre status over den forgangne runde med en power ranking, der er en rangering af NFL-holdenes øjeblikkelige styrke, hvis de skulle møde alle de andre hold lige nu på neutral grund.
Uenig? Kommentarer modtages på Twitter:
Her er BTs power ranking efter 6. spilleuge (i parentes står holdenes sejrsstatistik og bevægelse på listen i forhold til sidste uge):
1. Minnesota Vikings (5-0 - ingen bevægelse)
Med en friuge er Vikings som varslet i sidste uge stadig nummer et. Hjemme fra sofaen kunne Vikings-spillerne endda glæde sig over, at divisionsrivalerne Green Bay Packers hjemme tabte til Dallas Cowboys. Dermed er Vikings nu i princippet tre sejre foran Packers, da holdet vandt de to holds første indbyrdes møde. Nu gælder det en udekamp mod Philadelphia Eagles. For to uger siden drømte man om, at dette kunne være et opgør mellem to ubesejrede mandskaber, men siden har Eagles tabt to kampe i træk. Kampen vil dog stadig være genstand for en hel del opmærksomhed, for quarterback Sam Bradford blev kort før sæsonen handlet fra netop Eagles til Vikings, og selv om begge hold lader til at have haft gavn af handlen, er det ikke utænkeligt, at Bradford er ekstra motiveret for at slå Eagles.
2. New England Patriots (5-1 - ingen bevægelse)
»We’re on to Cincinnati,« lød Patriots-træner Bill Belichicks standardsvar til journalisterne, da holdet havde lidt et ydmygende nederlag til Kansas City Chiefs i 2014-sæsonen. Dengang var Patriots 2-2, og pressen lugtede en minikrise. Svaret kom prompte ugen efter mod Bengals, som dengang blev sendt hjem til Ohio med et 17-43-nederlag. Og Patriots? Tja, holdet vandt sin fjerde Super Bowl-sejr under Bill Belichick den sæson. Siden dengang er sætningen blevet brugt som et eksempel på ‘The Patriot Way’ - evnen til at fokusere på næste kamp og glemme fortiden. Søndag måtte Bengals igen rejse hjem med en stor røvfuld. 35-17 lød sejrscifrene til Patriots, der ellers blev holdt i skak i størstedelen af første halvleg. Men så eksploderede Tom Brady og Rob Gronkowski. Tom Brady ramte plet på 29 ud af 35 kast for 376 yards - 162 af dem til ‘Gronk’ - tre touchdowns og nul interceptions. I de to kampe, siden han vendte tilbage fra sin karantæne, har Brady ramt på 57 ud af 75 kast for 782 yards, seks touchdowns og nul interceptions og har en passer rating på 135,5. Fortsætter han i den rille, er der vist ingen tvivl om, hvem der bliver MVP.
3. Seattle Seahawks (4-1 - fire pladser op)
Det var ligaens bedste forsvar mod ligaens bedste angreb - og det var Seahawks-forsvaret, som blev den store i duellen mod Atlanta Falcons’ højoktan-angreb. Det holdt dog hårdt, for efter at have knust Falcons-quarterback Matt Ryan og pakket Julio Jones godt og grundigt ind i første halvleg, hvor gæsterne blot stod noteret for 86 yards og tre point, kom Seahawks i problemer efter pausen. Det skyldtes ikke mindst, at defensive endMichael Bennett måtte udgå, og at den ellers så velsmurte ‘Legion of Boom’ gik totalt fejl af hinanden i to omgange. Det blev straffet ubønhørligt af Matt Ryan med to lange touchdown-kast. Det huede ikke cornerback Richard Sherman, der var helt oppe at køre ude på sidelinjen og nærmest var ved at komme i klammeri med sine medspillere. I fjerde quarter vågnede forsvaret op til dåd, og en interception af safety Earl Thomas banede vejen for, at quarterback Russell Wilson kunne føre angrebet langt nok ned ad banen, til at Steven Hauschka kunne sparke det afgørende field goal fra 44 yards. Den normalt så præcise kicker havde ellers både misset fra 29 yards og et ekstrapoint tidligere i kampen.
4. Dallas Cowboys (5-1 - fire pladser op)
Mine damer og herrer, nu kan selv ejer Jerry Jones ikke overse elefanten i rummet. Der er en quarterback-kontrovers på vej i Dallas. Det vil i hvert fald være galimatias at bænke rookie Dak Prescott til fordel for Tony Romo, sådan som han spiller i øjeblikket. Godt nok kastede han sin første interception i sæsonen - endda dybt på egen banehalvdel - og tabte også en fumble, men bortset fra det spillede han endnu en sublim kamp med tre touchdown-kast og overskyggede totalt sit modstykke hos Green Bay Packers, Aaron Rodgers. Det er værd at huske på, at flere af de spillere, der i øjeblikket brillerer i Cowboys-angrebet ikke har prøvet at spille sammen med Tony Romo, så derfor er Prescott efter mine begreber den naturlige starter. Der spekuleres da også allerede i, om Cowboys kunne finde på at handle Tony Romo væk. Running back Ezekiel Elliott nåede for fjerde kamp i træk over 100 yards. Rookien står nu noteret for 703 løbeyards efter seks kampe, hvilket vil sende ham over 1.870 yards, hvis han holder det snit. Det vil i så fald være rekord for en rookie.
5. Atlanta Falcons (4-2 - ingen bevægelse)
Da Dan Quinn var defensiv koordinator for det Seattle Seahawks-hold, der nåede i Super Bowl to sæsoner i træk - med en sejr og et nederlag - til følge, var enheden den bedste i ligaen, men også den mest udskældte. Modstanderne kritiserede forsvarets fysiske spillestil, der var med til at give holdets secondary tilnavnet ‘Legion of Boom’, og dommerne for at tillade det at begå pass interference eller illegal contact et hav af gange, uden at der blev smidt et flag. Derfor var der et lille strejf af poetisk retfærdighed over, at Quinn søndag blev offer for sin egen medicin, da Julio Jones blev forhindret i at gribe et kast fra Matt Ryan på Seahawks’ 35-yard-linje på en afgørende fjerde down halvandet minut før tid ved stillingen 26-24 til Seahawks. Var det gule flag blevet kastet for pass interference - som det burde - havde Atlanta Falcons ikke alene fået en første down, men ville også have været inden for scoringsafstand. I stedet tabte Falcons kampen, men kan alligevel se tilbage på opgøret med tilfredshed. Efter en katastrofal første halvleg vågnede angrebet efter pausen og satte 21 point på tavlen i tredje quarter, inden en interception af Ryan gav Seahawks føringen tilbage kort efter. Alene det at score 24 point på Seahawks er de færreste forundt, ligesom det heller ikke er hverdagskost, at Seahawks tillader en wide receiver at gribe bolde for 139 yards, som Julio Jones præsterede. Falcons-angrebet er for real.
6. Denver Broncos (4-2 - ingen bevægelse)
Er der ved at være problemer hos de forsvarende Super Bowl-mestre? Torsdag tabte Broncos anden kamp i træk, og holdet kan takke Oakland Raiders’ nederlag for, at holdet stadig sidder på en delt førsteplads i AFC West-divisionen. En del af forklaringen på Broncos’ nedtur er, at løbeangrebet er gået i stå. Og selv om han har præsteret fint, er der en øvre grænse for, hvor meget man kan lægge på skuldrene af en så uerfaren quarterback som Trevor Siemian. Det hjælper heller ikke, at holdet blev straffet 12 gange for i alt 102 yards. Blandt andet førte en dum holding af venstre tackle Russell Okung til, at et 20-yard touchdown-løb i fjerde quarter blev kaldt tilbage. Okung havde i det hele taget en skidt dag, da han også var skyld i en safety med endnu en holding-straf begået i egen end zone. Special teams-træner Joe DiCamillis var vikar for sygemeldte Gary Kubiak, som dog forventes at være tilbage, når Broncos på søndag tager imod Houston Texans, som han tidligere har været træner for, og som nu har tidligere Broncos-quarterback Brock Osweiler som quarterback.
7. Buffalo Bills (4-2 - syv pladser op)
Til trods for, at han nåede over 1.300 yards to år i træk, kunne LeSean McCoy af uransagelige årsager ikke bruges af Chip Kelly hos Philadelphia Eagles. Derfor blev ‘Shady’ sendt til Bills i en spektakulær byttehandel før sidste sæson. Søndag stod McCoy igen over for Kelly, der nu er træner for San Francisco 49ers, og modsat sidste sæsons møde, da McCoy blot løb for 74 yards på 20 løb imod Eagles, fik han denne gang sin hævn over Kelly ved at løbe for 140 yards og tre touchdowns. Bills scorede 45 point og har nu sat 124 point på tavlen og snittet 212 løbeyards i de seneste fire kampe, siden Anthony Lynn blev offensiv koordinator. Det er vel unødvendigt at skrive, at de fire kampe naturligvis alle er blevet vundet. Nu venter en udekamp mod Miami Dolphins, og en sejr her kan sende Bills op på førstepladsen af AFC East om to uger, hvis holdet også vinder over New England Patriots for anden gang i sæsonen.
8. Arizona Cardinals (3-3 - tre pladser op)
Det er meningen, at Cardinals-angrebet skal være eksplosivt. Masser af dybe kast, wow-faktor og point. Det er der bare nogen, der har glemt at fortælle David Johnson. Eller også har træner Bruce Arians bare indset, at han har så stort et talent på running back-positionen, at det ikke giver mening at holde fast i den gamle stil. I hvert fald er andetårsspilleren nu den absolutte stjerne i Cardinals-offensiven. Med tre touchdowns - han har nu lavet otte i alt i sæsonen - og 111 yards på 22 løb sænkede han nærmest egenhændigt New York Jets’ normalt så stærke løbeforsvar mandag aften. Carson Palmer var tilbage som quarterback efter at have siddet ude med en hjernerystelse, men han fik et roligt comeback, hvor det mest af alt gjaldt om at kaste en gang imellem, så Jets ikke kunne sætte alt ind på stoppe Johnson. Hvis det da overhovedet ville kunne have ladet sig gøre. Den tålmodige tilgang førte endda til, at Cardinals satte point på tavlen i første quarter for første gang i sæsonen. Det bliver spændende at se, om samme taktik lykkes på søndag i det vigtige divisionsopgør mod Seattle Seahawks. Vinder Cardinals her, vil hullet op til Seahawks næsten være lukket. Omvendt vil Cardinals falde tre en halv sejr efter Seahawks med et nederlag.
9. Washington Redskins (4-2 - seks pladser op)
I al ubemærkethed for de fleste har Redskins (ligesom Buffalo Bills) nu vundet fire kampe i træk og ånder nu Dallas Cowboys i nakken i NFC East-divisionen. Sejren over Philadelphia Eagles må dog have fanget de flestes opmærksomhed. Af flere årsager. For det første kastede og løb Redskins et forsvar, der indtil søndag kun havde tilladt 266,8 yards og 12,6 point i snit pr. kamp, i sænk. Quarterback Kirk Cousins dirigerede et angreb, der midtvejs i tredje quarter havde skaffet 341 yards mod Eagles’ 41. Cousins kastede to touchdowns (og en interception, der blev returneret til touchdown), mens Matt Jones og co. skrabede 231 yards sammen på jorden. Programmet herfra ser dog vanskeligt ud. Først venter to udekampe mod Detroit Lions og Cincinnati Bengals inden friugen. Herefter følger to hjemmekampe mod Minnesota Vikings og Green Bay Packers inden tre vanskelige udekampe mod Dallas Cowboys på Thanksgiving, Arizona Cardinals og Philadelphia Eagles. Hvis Redskins skal gøre sig håb om at holde fast i en slutspilsplads kræver det minimum fire sejre, og det er tvivlsomt, om det kan lade sig gøre.
10. Green Bay Packers (3-2 - seks pladser ned)
Min spådom om Packers som vinder af Super Bowl i denne sæson, begynder at se lidt fjollet ud, medgiver jeg gerne. Packers har tidligere indledt en sæson på lidt hakkende vis, hvor man med sindsro så kunne svare skeptikerne, at så længe Aaron Rodgers var quarterback, ville Packers altid have en chance for at vinde. Det argument begynder lige så stille at smuldre, for nu ligner Rodgers mere og mere en del af problemet. Bevares, han er stadig i særklasse, når det gælder om at købe sig tid i lommen (og får også god hjælp af sin fremragende offensive linje), men hans præcision og boldomgang halter. Mod Dallas Cowboys kastede han sin fjerde interception - kun en mindre end han kastede i hele 2014-sæsonen - og mistede sin anden fumble i sæsonen. Hans passer rating for sæsonen er på sølle 88,4, hvilket placerer ham som den 21. bedste quarterback i ligaen lige nu. Angrebet har set sløjt ud hele sæsonen, men så har forsvaret til gengæld været stærkt og holdt Packers i top fem i denne power ranking. Især mod løb har forsvaret været suverænt. Lige indtil det søndag stod over for NFLs bedste løbeangreb. Efter at have holdt alle modstandere til under 50 yards, tromlede Cowboys igennem Packers’ forsvar,, som var det smelteost. Ezekiel Elliott alene løb for 157 yards. Nu venter en kort uge, inden Chicago Bears besøger Lambeau Field, og så har Packers en stime på fem kampe, hvoraf de fire er på udebane begyndende med et opgør mod Atlanta Falcons.
11. Kansas City Chiefs (3-2 - to pladser op)
Midt i benovelsen over Denver Broncos’ sublime præstationer med en uerfaren quarterback (altså indtil holdet tabte to i træk), Oakland Raiders’ overraskende gode sæsonstart og San Diego Chargers’ spektakulære nedsmeltninger i fjerde quarter, er Kansas City Chiefs blevet glemt i AFC West-divisionen. Men med en overbevisende 26-10-sejr ude over Oakland Raiders sørgede holdet for at gøre opmærksom på sig selv. Chiefs havde holdt friuge med den bitre eftersmag fra nederlaget på 13-42 til Pittsburgh Steelers i munden, men svarede igen med en helstøbt indsats. Running back Spencer Ware løb for 131 yards, og quarterback Alex Smith splittede Raiders-forsvaret ad med præcise kast. Smith ramte kun forbi på tre ud af 22 kast. Forsvaret sørgede med to turnovers for at holde Raiders fra fadet, efter at værterne indledte kampen med et touchdown. Med Justin Houstons comeback, der kan komme allerede næste søndag hjemme mod Indianapolis Colts, vil forsvaret endda kun blive stærkere. Sejren over Raiders åbnede i lighed med Chargers’ sejr over Broncos AFC West på vid gab, og med tre kampe mod divisionsrivalerne i de fire sidste runder, står Chiefs med gode kort i kampen om en billet til slutspillet i december.
12. Oakland Raiders (4-2 - tre pladser ned)
Raiders når kun så langt, som angrebet tager holdet. Så meget står tindrende klart seks uger inde i sæsonen. For forsvaret er og bliver altså en klods om benet. Selv mod Kansas City Chiefs, der ikke ligefrem er kendt for sprudlende angrebsspil, tillod Raiders-forsvaret over 400 yards. Og når angrebet så er overmatchet mod et opportunistisk forsvar, er det bare svært for holdet at vinde. Quarterback Derek Carr begyndte ellers på vanlig vis med at føre holdet frem til et touchdown, men ud over et field goal af Sebastian Janikowski blev det ikke til mere. Raiders kunne ellers have bragt sig alene i spidsen af AFC West med en sejr efter Broncos’ nederlag.
13. Philadelphia Eagles (3-2 - tre pladser ned)
Det har to hårde uger for defensiv koordinator Jim Schwartz. Først tabte han til Detroit Lions, holdet der i sin tid fyrede ham som cheftræner, med mindst mulig margin, og søndag blev han så decideret ydmyget af Washington Redskins’ angreb, der ellers ikke var kommet prangende fra land i denne sæson, men nåede op på hele 493 yards i 27-20-sejren. Mere ydmygende var det dog, at Eagles-angrebet slet ikke fik et ben til jorden mod et Redskins-hold, der serverede den perfekte opskrift på at stoppe rookie-quarterback Carson Wentz. Med konstante blitzes overmatchede Redskins totalt Eagles’ ellers så stærke offensive linje, der i den grad savnede karantæneramte Lane Johnson på højre tackle. Fem gange blev Wentz sacket, så hvad skal det ikke blive til mod Minnesota Vikings uhyggelig pass rush, der fører NFL med 3,8 sacks i snit pr. kamp. Overpræsterede Eagles i de første tre kampe? Vi får svaret i løbet af de kommende fem uger, hvor modstanderne ud over Vikings hedder Dallas Cowboys, New York Giants, Atlanta Falcons, Seattle Seahawks og Green Bay Packers.
14. Pittsburgh Steelers (4-2 - 11 pladser ned)
Det kan godt være, at Steelers-angrebet er blandt de bedste i NFL, men selv Steelers må sande, at det er svært at spille angreb med en quarterback, der nærmest kun har ét ben til rådighed. Selv mod et hold, der indtil videre i sæsonen har været et af NFLs ringeste. Ben Roethlisberger missede det meste af andet quarter, efter han blev skadet, da han kastede en interception. Da han vendte tilbage efter pausen, kastede han igen en interception, som Miami Dolphins kort tid efter konverterede til et touchdown til stillingen 23-8. Et hul, som Steelers aldrig fik gravet sig ud af. Det skyldtes ikke mindst, at Steelers-forsvaret ikke gjorde meget for at hjælpe det bogstaveligt talt haltende angreb. Dolphins’ offensive linje skabte store problemer for Steelers, så running back Jay Ayayi kunne løbe for 204 yards og to touchdowns. Ben Roethlisberger vil som minimum vil være ude i søndagens brag mod New England Patriots i det, de fleste før sæsonen tippede som en forsmag på AFC-finalen til januar. Hvis Roethlisberger må sidde ude i længere tid, og Steelers er tvunget til at starte Landry Jones, er det dog mere end tvivlsomt, om holdet når så langt i slutspillet. Steelers er vant til at undvære forskellige offensive stjerner, men der er en verden til forskel på at måtte undvære Le’Veon Bell eller Martavis Bryant (eller sågar Antonio Brown), for limen, der binder hele angrebet sammen, er ‘Big Ben’. Derfor falder Steelers langt ned ad listen, så længe han er ude.
15. Cincinnati Bengals (2-4 - tre pladser ned)
De offensive problemer fortsætter for Bengals. Selv om Bengals med godt forsvarsspil og en angrebsserie, der varede knap ni minutter, fik en god start i den svære udekamp mod New England Patriots, fik holdet ingen point ud af anstrengelserne. En dum straf på en lang tredje down holdt Patriots-angrebet på banen, og så kunne hjemmeholdet gå til pause foran 10-7 i stedet for potentielt at have været bagud 3-14. Bengals rettede lidt op på det i begyndelsen af anden halvleg med et touchdown, men efterfølgende endte holdets fire angrebsserier med to punts, en Patriots-safety og et field goal, mens Patriots scorede touchdown på fire ud af fem angrebsserier og cruisede til en sikker sejr. Især det haltende løbeangreb skaber problemer for Bengals, for det gør holdet for nemt at dæmme op for, når modstandernes forsvar ved, at det bare skal lukke ned for A.J. Green for at stække Bengals-offensiven. Bengals kan dog finde trøst i, at de tre andre hold i divisionen alle led nederlag, og at næste modstander er pivringe Cleveland Browns.
16. San Diego Chargers (2-4 - syv pladser op)
Træner Mike McCoy har ret, når han siger, at Chargers fundamentalt set er et godt hold, selv om sejrsstatistikken ikke viser det. Chargers’ fire nederlag har samlet været på sølle otte point - lige så stor margin som holdet torsdag slog Denver Broncos med, så holdet skal bestemt ikke afskrives i forhold til slutspilsbilletterne. Slet ikke, efter Kansas City Chiefs vandt over Oakland Raiders og på den måde åbnede AFC West-divisionen fuldstændig. McCoy skal dog begynde at vise, at han også selv tror på, at Chargers er et godt hold og lade være med at blive for defensiv i fjerde quarter, men fastholde det aggressive spil, som skaber føringerne. Som kampen skred frem, forsøgte Chargers at køre tid af klokken ved at løbe med bolden. Det var tæt på at give bagslag, for Broncos blev lukket tilbage i kampen, og så var det, de fleste Chargers-tilhængere begyndte at tænke tilbage på de fire nederlag, der alle er kommet, efter at en føring er blevet sat over styr til sidst. Forrygende spil af forsvaret, der forcerede en fumble, og en iskold kicker i Josh Lambo var dog nok til at sænke mestrene, selv om angrebet anført af en storspillende Philip Rivers, der slog Dan Fouts’ klubrekord for flest kasteyards, gik i stå.
17. New York Giants (3-3 - fire pladser op)
Giants kan takke Odell Beckham Jr. for, at stimen af nederlag stoppede på tre. Efter en første halvleg, hvor han blot greb to bolde for 11 yards, eksploderede han efter pausen med seks grebne bolde for i alt 211 yards og to touchdowns - et på 75 yards og det afgørende på 66 yards med halvandet minut igen. De 222 yards var ny personlig rekord for den flamboyante wide receiver. Forsvaret havde dog også en stor andel i sejren. I tredje quarter holdt det stand mod Baltimore Ravens’ tunge løbeangreb på tre downs inden for 1-yard-linjen, hvilket viste sig afgørende i et opgør, hvor holdene skiftedes til at føre efter pausen.
18. Baltimore Ravens (3-3 - to pladser ned)
Skidt start for Marty Mornhinweg, der var blevet forfremmet til offensiv koordinator i løbet af ugen. En af årsagerne var, at træner John Harbaugh mente, at angrebet var for kasteorienteret. Den slagside gjorde Mornhinweg ikke meget for at udviske, for Ravens kastede på 64 procent af alle spil. Måske hang beslutningen om at droppe løbet sammen med, at Ravens trods tre forsøg inden for 1-yard-linjen ikke formåede at score touchdown, seks point holdet i den grad savnede, da 23-27-nederlaget var en realitet. Ud over det smertelige nederlag, der var holdets tredje i træk, blev listen af skadede spillere endnu længere. Og den var i forvejen lang, ligesom holdet også i sidste sæson var hårdt ramt af skader. Til gengæld har holdet kun en kamp mod New York Jets, inden friugen giver Ravens lidt tid til at få nogle af de skadede spillere klar igen.
19. Houston Texans (4-2 - ingen bevægelse)
Tør man håbe på, at dette var kampen, hvor Texans endelig slog mønt af den enorme offensive investering, holdet sprang ud i ved at hente Brock Osweiler og Lamar Miller før denne sæson? Sidstnævnte fik i hvert fald gjort en ende på touchdown-tørken med to scoringer og hele 149 løbeyards, mens Osweiler efter en skrækkelig første halvleg lukkede Indianapolis Colts’ føring på 13 point med to imponerende angrebsserier i de sidste syv minutter af kampen, før han serverede kampens afgørelse på et sølvfad til kicker Nick Novak i overtiden. Nu mangler han bare at bevise, at han kan spille sådan i alle 60 minutter. Forsvaret spillede også en afgørende rolle med et vigtigt stop i slutningen af kampen og et par afgørende sacks.
20. Tennessee Titans (3-3 - ingen bevægelse)
Godt nok er Titans’ to seneste sejre kommet over hold, der på det pågældende tidspunkt lå enten næstsidst eller sidst i denne power ranking, men det fjerner ikke indtrykket af, at holdet er bygget til potentielt at kunne nå langt i denne sæson. Holdet løber godt med bolden anført af running back DeMarco Murray, og forsvaret ligger i top 12, både hvad angår tilladte yards og tilladte point. Med et restprogram, der inden sjette spilleuge indeholdt 11 modstandere med tilsammen 37 sejre, er vejen til en slutspilsplads også den letteste i ligaen. Det kræver dog, at quarterback Marcus Mariota bliver bedre til at undgå at begå turnovers, og det går bestemt i den rigtige retning. I de første fire kampe kastede han fire toucdowns, men fem interceptions, og mistede også to fumbles. I de seneste to kampe, som altså er endt med sejr til Titans, har han kastet seks touchdown, én interceptions og ikke begået nogen fumbles.
21. New Orleans Saints (2-3 - en plads op)
Drew Brees satte endnu en rekord, da med sine 465 yards overhalede Peyton Manning i antal kampe med over 400 yards. Selv om det var 15. gang i karrieren, Brees nåede den milepæl, var det blot ottende gang, det også medførte en sejr. Det holdt dog hårdt imod Carolina Panthers, der kom tilbage, efter at Saints havde bragt sig foran 21-0. Det var andet år i træk, at de to hold satte 78 point på tavlen, men denne gang var det Saints, der vandt 41-38. Så længe Drew Brees spiller på dette niveau, gør det mindre, at forsvaret fortsat har sine problemer. De tre kampe i denne sæson med flest point har i øvrigt alle været indbyrdes opgør mellem NFC South-hold.
22. Detroit Lions (3-3 - to pladser op)
At Lions-træner Jim Caldwell valgte at satse butikken på to fjerde downs i første halvleg, er bevis nummer et på, hvor skidt kørende forsvaret er. Los Angeles Rams-quarterback Case Keenums statistik er bevis nummer to. Caldwells beslutninger viste sig dog at bære frugt, for ikke alene konverterede Lions på begge fjerde downs. Holdet fik 14 point ud af satsningerne. Quarterback Matthew Stafford spillede en stort set fejlfri kamp med fire touchdowns og nul interceptions. Det er også nødvendigt, når løbeangrebet på grund af skader til både Ameer Abdullah og Theo Riddick er så tandløst.
23. Los Angeles Rams (3-3 - seks pladser ned)
Så kender vi Jeff Fisher igen: ‘Mr. .500’. Og Fisher kan endnu en gang se sig selv i spejlet med visheden om, at en dårlig beslutning af ham var medvirkende til, at Rams tabte 28-31. På det sidste spil inden pausen valgte Fisher at gå efter et touchdown på en fjerde down fra Detroit Lions’ 1-yard-linje uden succes. De tre point, et field goal ville have givet, kunne han godt have brugt til sidst. Mens quarterback Case Keenum nærmest spillede sit livs kamp og ramte plet på 27 ud af 32 kast for 321 yards, tre touchdowns (og en interception til allersidst), havde Rams’ forsvar store problemer. Holdets secondary, der var uden Trumaine Johnson, kunne slet ikke stoppe Golden Tate, og den ellers så stærke defensive linje, der også er ramt af skader, fik slet ikke lagt pres på Matthew Stafford før til allersidst i fjerde quarter.
24. Carolina Panthers (1-5 - seks pladser ned)
Én ting er, at Panthers blot har vundet en ud af seks kampe i denne sæson. Eller at blot to hold nogensinde er nået i slutspillet efter at have tabt fem ud af de første seks kampe, for vi skal kun tilbage til Kansas City Chiefs i sidste sæson for at finde det seneste hold, der præsterede dette. Noget andet er, at nederlaget til New Orleans Saints var det tredje, som involverede et field goal i de døende sekunder og på den måde føjede et kapitel til bogen om de manglende marginaler. Det er nederlag som disse, som kan knække hold. Få spillerne til at føle, at det kan være lige meget at kæmpe, for det vil alligevel være spildt. Kæmpede gjorde Panthers ellers. Holdet var nemlig bagud 0-21 og fik udlignet til både 31-31 og 38-38, men forsvaret formåede ikke at stoppe Saints langt nok væk fra egen end zone, og så kunne Saints’ rookie-kicker Wil Lutz afgøre løjerne med et 51-yard field goal. Cam Newton så skarp ud i anden halvleg af sin comeback-kamp efter en hjernerystelse (i første halvleg kastede han en dum interception i red zone), men det samme kan ikke siges om forsvaret, der for anden kamp i træk tillod mere end 500 yards. Seks kampe inde i sæsonen kan man bare konstatere, at det har haft enormt store konsekvenser, at Josh Norman fik lov at smutte før sæsonen. Holdets cornerbacks blev brændt igen og igen af Saints’ wide receivere, men fik heller ikke hjælp af den defensive linje, der også har underpræsteret gevaldigt hidtil i sæsonen. Der er nok at tale om hos Panthers i friugen inden gentagelsen af sidste sæsons NFC-finale mod Arizona Cardinals hjemme i Charlotte. En kamp, der skal vindes, hvis det spinkle håb om en slutspilsplads skal holdes i live.
25. Jacksonville Jaguars (2-3 - ingen bevægelse)
Kønt var det ikke, men Jaguars fik sin anden sejr i træk, da Chicago Bears blev slået 17-16 på et comeback i fjerde quarter. Bagud 0-13 var der ellers ikke meget, der tydede på, at Jaguars skulle trække sig sejrrigt ud af kampen, men så scorede wide receiver Arrelious Benn på et 51-yard touchdown med to minutter igen. Og når forsvaret holder modstanderne til 16 point, skal der ikke mere end et lucky punch til at hive en sejr i land. Angrebet, der inden sæsonen blev udråbt til at være et af NFLs bedste, er dog stadig langt fra at leve op til hypen. I de tre første quarters kørte Jaguars seks angrebsserier (hvis man ser bort fra den allersidste inden pausen, hvor quarterback Blake Bortles bare tog et knæ) med en interceptions og fem punts til følge ...
26. Indianapolis Colts (2-4 - ingen bevægelse)
San Diego Chargers er ikke det eneste hold, der formår at smide store føringer på kort tid i NFL. Søndag formøblede Colts en føring på 13 point i fjerde quarter og er nu agterlanterne i ligaens svageste division. Som running back Frank Gore, der ellers nåede over 100 yards for første gang i sin tid i klubben, sagde det efter kampen til lokalavisen Indianapolis Star: »Jeg kom ikke hertil for dette.« I Andrew Luck har Colts en af ligaens bedste quarterbacks, men hans megakontrakt har gjort det svært at have råd til en offensiv linje, der kan give ham den beskyttelse, der skal til, og et forsvar, der kan forsvare de føringer, Luck giver holdet. Colts er dog på ingen måde dømt ude endnu, men holdet kan dårligt tåle at tabe til Tennessee Titans på søndag.
27. Tampa Bay Buccaneers (2-3 - ingen bevægelse)
Buccaneers sad over i denne runde og besætter derfor for tredje uge i træk 27. pladsen. Det er en bemærkelsesværdig stabil placering, når man tænker på, hvor meget op og ned, det er gået for holdet i denne sæson. Seks uger inde i sæsonen døjer Buccaneers med en kicker, der kun har ramt på fire ud af otte field goal-forsøg, men hvor det ene dog var en ‘game winner’ i sidste sekund, og en quarterback, der i den ene kamp kaster fire touchdowns og i den næste kaster fire interceptions. Med to sejre har Buccaneers dog vundet de kampe, de fleste inden sæsonen ville have spået holdet til at gøre med tanke på, at holdet skulle møde de to Super Bowl-hold og stærke Arizona Cardinals. De næste fire kampe bliver derfor en slags lakmusprøve for, om Buccaneers skal regnes som et af de hold, der kan komme i betragtning til et wildcard. Først skal holdet til San Francisco og møde svage 49ers, og dernæst venter tre hjemmekampe mod Oakland Raiders, Chicago Bears og Atlanta Falcons. Tre sejre her (især hvis den ene er over Falcons, som holdet slog i første runde) og så er Buccaneers absolut med i kapløbet igen.
28. Miami Dolphins (2-4 - tre pladser op)
Det er vist ikke for meget at sige, at Jay Ayayi fik sit NFL-gennembrud søndag mod Pittsburgh Steelers. Bag en offensiv linje, der i ugen op til kampen måtte se to startere smidt på porten af træner Adam Gase, løb han for 204 yards og to touchdowns og var en stor del af årsagen til, at kriseramte Dolphins fik sæsonens blot anden sejr. En anden del af forklaringen var forsvaret, der totalt fik lukket ned for både Le’Veon Bell og Antonio Brown, NFLs vel nok bedste running back og wide receiver. Det hører selvfølgelig med til historien, at Steelers-quarterback Ben Roethlisberger blev skadet, men det skal ikke tage ret meget fra Dolphins’ sejr. Hvis holdet også kan besejre Buffalo Bills på hjemmebane på søndag inden holdets friuge, er der pludselig grund til optimisme i det sydlige Florida, for resten af programmet ser ikke uoverkommeligt ud.
29. Chicago Bears (1-5 - ingen bevægelse)
Ifølge statistikkerne spillede Bears en udmærket kamp. Quarterback Brian Hoyer kastede for fjerde kamp i træk for over 300 yards og ingen interceptions. Bears-angrebet havde bolden 11 minutter mere end Jacksonville Jaguars. Forsvaret lavede to turnovers - og forhindrede oven i købet et touchdown med en interception i egen end zone. Men én ting er statistik, noget andet er, hvad måltavlen viser, og her tabte Bears for niende gang ud af 11 under træner John Fox hjemme på Soldier Field. Med den mindst mulige margin. Ikke mindst på grund af holdets manglende evne til at finde vej til end zone. Nu venter en kort uge og en tur til Lambeau Field for at møde Green Bay Packers, og herefter venter Minnesota Vikings. Et godt bud er, at Bears går ind til sin friuge med syv nederlag ...
30. New York Jets (1-5 - to pladser ned)
Når selv løbeforsvaret begynder at svigte, er Jets for alvor i knibe. Før mandagskampen mod Arizona Cardinals havde Jets blot tilladt 68 løbeyards i snit pr. kamp, men David Johnson og co. smadrede det snit ved at løbe for i alt 171 yards. Samtidig fortsatte holdets angrebsproblemer. Quarterback Ryan Fitzpatrick ramte blot på 16 ud af 31 kast for 174 yards og kastede tilmed endnu en interception - i Cardinals’ end zone som afslutning på holdets bedste angrebsserie - og blev bænket til fordel for Geno Smith, som gudhjælpemig også kastede en interception. En ting er, at Jets nu har tabt de seneste fire kampe. Holdet har heller ikke været i nærheden af at vinde. Nu venter der en hjemmekamp mod Baltimore Ravens og en udekamp mod Cleveland Browns. Taber Jets dem begge, kan holdet meget vel glide helt ned på sidstepladsen i denne power ranking om to uger. Det havde de færreste spået før sæsonen.
31. San Francisco 49ers (1-5 - en plads ned)
Colin Kaepernick var tilbage som startende quarterback for 49ers mod Buffalo Bills efter godt et år som reserve, og det pustede en smule liv i et af NFLs dårligste angreb. Kaepernick fandt wide receiver Torrey Smith på et 53-yard touchdown i andet quarter og havde flere gode løb. Præcisionen halter dog stadig hos Kaepernick, der blot ramte på sølle 13 ud af 29 kast for 187 yards. Især på tredje down havde han store problemer, og så måtte 49ers nøjes med field goals i stedet for touchdowns. Det vigtigste var dog, at Kaepernick undgik de dumme fejl, som Blaine Gabbert var garant for, men det hjælper selvfølgelig ikke meget, når forsvaret ikke kan stoppe noget som helst. Bills’ genopståede angreb fik lov til at løbe lige igennem 49ers-forsvaret som teenagerpiger, der jagter en plads på forreste række til en Justin Bieber-koncert. 312 yards og i alt fire touchdowns på jorden nåede Bills op på. Det er en underdrivelse at sige, at linebacker NaVorro Bowman er savnet i midten af 49ers-forsvaret.
32. Cleveland Browns (0-6 - ingen bevægelse)
Den gode nyhed først: Browns undgik at få en quarterback skadet. Cody Kessler, der udgik i sidste runde, var tilbage igen og spillede endda ligefrem godt. Den dårlige nyhed er selvsagt, at Browns fortsat har sin første sejr til gode og derfor holder fast i sidstepladsen for sjette uge i træk. Browns havde ellers vundet over Tennessee Titans de foregående to sæsoner - sidste år blandt andet efter et episk comeback efter at have bagud med 25 point. Søndag var Browns igen ved at lancere et comeback med to scoringer inden for de sidste godt to minutter og var kun en misset two-point-conversion ved stillingen 19-28 fra at sende kampen ud i overtid.
