‘It’s playoff time!’

Efter 256 kampe kan vi gøre status over grundspillet, som har budt på neglebidende kampe, fantastiske individuelle præstationer, solstrålehistorier og skuffelser, men forbavsende få skandaler. Nu står 12 hold tilbage i slutspillet, mens 20 hold går på ferie, hvoraf seks af dem har tomme trænersæder.

Ganske sensationelt er de forsvarende Super Bowl-mestre fra Denver Broncos et af dem. Gary Kubiak har valgt at gå på pension af hensyn til sit helbred.

Med en suveræn 35-14-sejr over Miami Dolphins går New England Patriots ind til slutspillet som favorit til at efterfølge Broncos som Super Bowl-mester. Bedømt ud fra sidste runde er det svært at afgøre, hvilke hold der agerer førsteudfordrere, for flere hold sparede stjernerne for at undgå skader før slutspillet, der afvikles sådan her:

Derfor er forskydningerne også minimale i sæsonens sidste power ranking i forhold til sidste uges liste, som du kan se her:

Hver uge har bt.dk gjort status over den forgangne runde med en power ranking, der er en rangering af NFL-holdenes øjeblikkelige styrke, hvis de skulle møde alle de andre hold lige nu på neutral grund.

Uenig? Kommentarer modtages på Twitter:

@jeppedong

Her er BTs power ranking efter 17. og sidste spilleuge (i parentes står holdenes sejrsstatistik - sejre, nederlag, uafgjorte - og bevægelse på listen i forhold til sidste uge):

1. New England Patriots (14-2 - ingen bevægelse)

Patriots sikrede sig hjemmebanefordel igennem hele slutspillet for femte gang i Bill Belichicks regeringstid med endnu en magtdemonstration. Med tre touchdowns og ingen interceptions nåede Tom Brady op på 28 touchdowns og 2 interceptions for sæsonen og slog dermed Nick Foles’ rekord for bedste TD-INT-ratio. Veteran-quarterbacken slutter sæsonen med en passer rating på 112,2, den næsthøjeste i karrieren, og er en bejler til at blive kåret som ligaens mest værdifulde spiller (MVP) for tredje gang. Med kun 14 tilladte point sikrede forsvaret sig titlen som NFLs sværeste at score imod. Hjemmebanefordelen, Bradys høje niveau og forsvaret gør Patriots til Super Bowl-favorit og tophold i sæsonens sidste power ranking

2. Dallas Cowboys (13-3 - ingen bevægelse)

Tony Romo fik for første gang i denne sæson spilletid og benyttede lejligheden til at kaste et touchdown, Cowboys’ eneste, mod Philadelphia Eagles. Selv om han er ligaens bedste reserve, er veteranen så værdifuld, at det kun blev til én angrebsserie. Cowboys ville ikke risikere, at han blev skadet. I stedet fik Mark Sanchez mest spilletid bag center i et opgør, hvor stjerner som quarterback Dak Prescott, Ezekiel Elliott, Dez Bryant, Jason Witten, Sean Lee og Tyron Smith fik meget begrænset eller slet ingen spilletid, fordi holdet allerede var sikker på at få hjemmebanefordel igennem hele slutspillet. Derfor skal man ikke lægge så meget i nederlaget til Eagles. Af samme grund beholder Cowboys andenpladsen i denne power ranking.

3. Atlanta Falcons (11-5 - ingen bevægelse)

Jeg overvejede et kort øjeblik at rykke Falcons op på andenpladsen efter holdets overlegne sejr over New Orleans Saints, hvor Matt Ryan kastede fire touchdowns - til fire forskellige spillere vel at mærke - alene i første halvleg og satte en tyk streg under, hvorfor han fortjener at blive kåret til MVP. Med sejren cementerede holdet sin status som NFLs mest scorende mandskab, men til trods for holdets eksplosive angreb føler jeg mig ikke sikker på, at Falcons ville kunne vinde over Dallas Cowboys på neutral grund. Cowboys fremstår simpelthen som et mere helstøbt hold. Sejren sikrede dog Falcons en friuge i slutspillet, og Ryans præstation cementerede hans status som favorit til at blive kåret til ligaens mest værdifulde spiller..

4. Kansas City Chiefs (12-4 - ingen bevægelse)

Med en 37-27-sejr over San Diego Chargers kan Chiefs fejre sin første divisionstitel i AFC West siden 2010 og en friuge i slutspillet. Sejren blev grundlagt via den sædvanlige opskrift: flere turnovers end modstanderen. Sammen med Oakland Raiders har Chiefs den bedste turnover differential (+16) i NFL. Desuden brillerede Tyreek Hill igen med et 95-yard touchdown på et punt return. Det var rookie-fænomenets 12. touchdown i sæsonen og fjerde uge i træk, at han scorede et touchdown på over 60 yards. Han bliver en sand fornøjelse af følge i slutspillet. Hill står noteret for 1.836 yards, fjerdeflest af alle i NFL, og har potentiale til at blive en kæmpe stjerne. Dem har Chiefs ikke mange af, men alligevel har holdet under vundet mindst 11 sejre i tre af Andy Reids fire sæsoner som træner. Sidste år fik Chiefs sin første sejr i slutspillet under Reid, og sådan som holdet spiller i øjeblikket udgør det den største trussel til New England Patriots.

5. Pittsburgh Steelers (11-5 - ingen bevægelse)

Det siger mere om, hvor dårligt et hold, Cleveland Browns er, end hvor gode Steelers’ reserver er, at Steelers hev en overtidssejr i land mod Browns uden Ben Roethlisberger, Antonio Brown og Le’Veon Bell. Klogeligt nok ønskede træner Mike Tomlin ikke - belært af erfaringerne fra de seneste to sæsoner - at risikere en skade til sine tre superstjerner, nu da Steelers alligevel var sikker på at slutte som tredjeseedet i AFC-slutspillet. Nu venter en kamp mod Miami Dolphins i wildcard-runden, og her har Steelers revanche til gode, efter at holdet tabte 15-30 tidligere på sæsonen. Dengang havde Dolphins-forsvaret krammet på Steelers-angrebet og nåede også at skade Roethlisberger, så han gik glip af den efterfølgende kamp mod New England Patriots. Denne gang spilles kampen dog i Pittsburgh, og med en stime på syv sejre i træk i bagagen, går Steelers ind til opgøret med noget større selvtillid end Dolphins, der som bekendt mangler sin startende quarterback, Ryan Tannehill.

6. Green Bay Packers (10-6 - ingen bevægelse)

For to sæsoner siden bad Aaron Rodgers bekymrede Packers-fans om at slappe af ved at sige ‘R-E-L-A-X’. Dengang havde Packers tabt to ud af de første tre. Da Packers tidligere på sæsonen havde tabt fire i træk og seks i alt ud af de første 10 kampe, sagde han: »Jeg ser ingen grund til, at vi ikke skulle styre biksen.« Det var der ikke mange, der troede på. Inklusive mig. Trofaste læsere vil vide, at jeg afskrevet Packers. Men ved I hvad? Rodgers fik ret. Én ting er at sige det, Rodgers sagde. Noget andet er at få det til at gå i opfyldelse. I de seneste seks kampe har han kastet 15 touchdowns og ingen interceptions og er om nogen årsagen til, at Packers går ind til slutspillet som det måske hotteste hold i NFC. Eneste (store) bekymring er, at holdet er tyndt besat på cornerback-positionen efter at være blevet ramt af en byge af skader. Nu venter New York Giants i wildcard-runden hjemme på Lambeau Field, hvor Giants de seneste to gange har besejret Packers.

7. New York Giants (11-5 - tre pladser op)

Det kan godt være, at Eli Manning stadig leverer på et skuffende niveau, men så længe han afholder sig fra at begå turnovers, har Giants et forsvar, der er i stand til at vinde kampene på egen hånd. Det fik vi igen et bevis på i sidste spillerunde mod Washington Redskins i en kamp, der vel at mærke var uden betydning for Giants, som var sikker på at ende som femteseedet uanset udfaldet. På Redskins’ to sidste angrebsserier ved stillingen 13-10 lavede Giants først en interception midt på egen banehalvdel, og til sidst forcerede Trevin Wade en fumble, som han returnerede til touchdown. Kombinationen af et uhyggeligt forsvar og en gennemsnitlig quarterback med efternavnet Manning gik hele vejen i sidste sæson, og hvis Giants fortsætter i samme stil i slutspillet, kan det ske igen.

8. Seattle Seahawks (10-5-1 - ingen bevægelse)

Seahawks havde overraskende mange problemer med at besejre San Francisco 49ers, og det lover ikke godt for holdets chancer i slutspillet. To tendenser springer i øjnene. Holdets special teams er i dyb krise, og Seahawks har det svært på udebane, hvor det blot er blevet til tre sejre i grundspillet. Richard Sherman må agere punt returner i Tyler Locketts skadesfravær, kicker Steven Hauschka missede igen et ekstrapoint, og Seahawks indkasserede en safety, da et snap gik hen over hovedet på punter Jon Ryan og ud af holdets egen end zone. Der er bare ikke den samme aura over Seahawks i denne sæson, som har budt på flere eksempler på intern splid. Det så man igen mod 49ers, da Frank Clark hidsede sig gevaldigt op over, at Jarran Reed blev diskvalificeret.

9. Oakland Raiders (12-4 - to pladser ned)

Man kan næsten ikke andet end at have ondt af Raiders. Juleaften mistede holdet quarterback Derek Carr for resten af sæsonen, da han brækkede lægbenet, og nytårsdag måtte hans afløser, Matt McGloin udgå med en skulderskade, da holdet tabte 6-24 til Denver Broncos. Nederlaget betyder, at Raiders, der med en sejr kunne have sikret sig en friuge i slutspillet, faldt helt ned som femteseedet. Dermed skal holdet nu møde Houston Texans på udebane i weekenden. Hvis ikke Matt McGloin bliver klar, er det nu op til rookie Connor Cook at føre Raiders til den første slutspilssejr siden 2002-sæsonen. Her ville Raiders nok ønske, at holdet havde afholdt sig fra at handle op i fjerde runde af draften for at vælge Cook for næsen af Dallas Cowboys, for tænk nu, hvis Raiders i stedet havde haft Dak Prescott til rådighed nu. Hvis Raiders skal videre til næste runde i slutspillet, skal løbeangrebet træde i karakter, og så skal forsvaret spille op til sit potentiale, hvilket det har knebet med i løbet af sæsonen.

10. Denver Broncos (9-7 - syv pladser op)

Jeg kan komme på mindst to AFC-hold, som Broncos ville have været en bedre erstatning for i slutspillet, men i stedet må de forsvarende Super Bowl-mestre sidde hjemme i sofaen, mens gennemsnitlige hold som Miami Dolphins og Houston Texans soler sig i rampelyset. Broncos har dog ikke andre at takke end sig selv, for havde holdet holdt fast i føringen på otte point mod Kansas Chiefs kort før tid, hvilket burde kunne lade sig gøre med et af ligaens allerbedste forsvar, ville Broncos have stået i slutspillet nu. I det mindste gav spillerne dog træner Gary Kubiak en sejr i afskedsgave. Mestertræneren annoncerede mandag, at han træder tilbage af hensyn til sit helbred. Kubiak blev ramt af et hjerteanfald i 2013 og missede i denne sæson en enkelt kamp på grund af et slemt migræneanfald. Selv om det er spektakulært med et slutspil uden den forsvarende Super Bowl-mester, er det værd at huske på, at der inden sæsonen var flere iagttagere, som tvivlede på, at Broncos ville gå i slutspillet, fordi quarterback-positionen var så svagt besat. Nogle mente sågar, at Broncos ville vinde færre end halvdelen af kampene. Blandt andre en af mine kolleger, som derfor skylder mig en middag. Til gengæld kan han så trøste sig med, at hans kære Dolphins-hold sniger sig i slutspillet på Broncos’ bekostning. Det kan man da kalde en ‘win-win-situation’.

11. Miami Dolphins (10-6 - to pladser ned)

Egentlig burde Dolphins ligge meget lavere, men det er bare svært at sende holdet længere ned ad listen, da flere af holdene i dette leje tabte og også har sine problemer. Dolphins lignede bare alt andet end et slutspilshold imod New England Patriots, der udklasserede rivalerne i alle spillets tre faser. En kærkommen påmindelse om, at Dolphins’ ni sejre i de seneste 11 kampe alle er kommet mod hold, der endte med flere nederlag end sejre. Det eneste hold, Dolphins har vundet over, som har vundet flere kampe, end det har tabt, er dog det mandskab, der venter i første runde af slutspillet: Pittsburgh Steelers. Dengang var Ryan Tannehill dog stadig fit for fight, og Jay Ajayi løb for 204 yards i 30-15-sejren. Nu hedder den startende quarterback Matt Moore, og Ajayi har kun krydset 100 yards én gang de seneste otte kampe. Det ligner et nederlag i Dolphins første optræden i slutspillet siden 2008-sæsonen.

12. Detroit Lions (9-7 - ingen bevægelse)

Lions havde chancen for at vinde NFC North-divisionen for første gang siden 1993, men tabte til Green Bay Packers og må derfor nøjes med et wildcard. Det er dog bedre end alternativet, hvis Washington Redskins havde slået New York Giants, for så ville nederlaget have betydet, at Lions ville have misset slutspillet. Lions går dog ind til slutspillet med mindst momentum af alle 12 hold efter tre nederlag på stribe. En stime, der blev indledt, da quarterback Matthew Staffords højre langefinger gik af led. Selv om Stafford selv hævder det modsatte, har skaden hæmmet kasteangrebet, og han har heller ikke fået megen hjælp fra sit løbeangrebet, der er et af de dårligste i NFL. Nu skal holdet til Seattle og møde Seahawks, som er ubesejret i slutspillet hjemme på CenturyLink Field, siden Pete Carroll blev træner i 2010.

13. Tampa Bay Buccaneers (9-7 - ingen bevægelse)

Buccaneers sluttede sæsonen af med en rodet forestilling mod Carolina Panthers. Her blev det til en sejr takket være Panthers’ mislykkede two-point conversion-forsøg til allersidst. Rodet kan man også godt kalde Buccaneers’ sæson. På et tidspunkt havde holdet kurs mod slutspillet efter fem sejre på stribe, der kom i hus i kraft af et stærkt forsvar, som efter en sløv indledning viste sig som et af ligaens bedste. Det giver grund til optimisme frem mod næste sæson, hvor angrebet er nødt til at tage et skridt opad. Quarterback Jameis Winston skal skære ned på sine turnovers, og løbeangrebet skal finde tilbage til 2015-formen.

14. New Orleans Saints (7-9 - tre pladser ned)

Drew Brees krydsede for femte gang i karrieren 5.000 yards. En enestående præstation, men det er han nok ligeglad med, efter at Saints for tredje sæson i træk missede slutspillet. Der går rygter om, at træner Sean Payton overvejer at forlade Saints til fordel for Los Angeles Rams. Det afviser Payton selv, men det betyder ikke, at der ikke er noget om snakken, viser historien. Hvis Payton forlader Saints, går holdet en uvis fremtid i møde, men det er måske ikke så skidt med ny inspiration, for selv om Payton har været garant for et eksplosivt angreb, har han ikke formået at lappe et forsvar, der har været blandt NFLs dårligste de seneste tre sæsoner. Kun San Francisco 49ers tillod flere point end Saints. I sidste runde indkasserede Saints 35 point alene i første halvleg til Matt Ryan og Atlanta Falcons.

15. Arizona Cardinals (7-8-1 - en plads op)

Der skulle en skade til at stoppe David Johnson, der dermed ikke nåede at gå igennem en hel sæson med over 100 yards i hver kamp. Johnson var det store lyspunkt i en ellers skuffende sæson. Derfor var Cardinals-lejren lettet over at høre, at skaden, der tvang ham ud af kampen mod Los Angeles Rams ikke var alvorlig. Selv om tabellen siger noget andet, er Cardinals ikke langt fra det niveau, der førte holdet til NFC-finalen i sidste sæson. Forsvaret var faktisk bedre statistisk set, så det er i høj grad angrebet - trods David Johnsons storspil - der bærer skylden for nedturen. Derfor vil det også være en stor svækkelse, hvis Larry Fitzgerald gør alvor af sine overvejelser om at gå på pension. Mod Rams, der blev knust 44-6, lignede Cardinals dog et mandskab, der godt ville kunne begå sig i slutspillet.

16. Baltimore Ravens (8-8 - en plads ned)

NFL er blevet en kæmpe profil fattigere, nu da Steve Smith har indstillet karrieren. Trods hans ringe størrelse efterlader han sig et stort hul i Ravens-angrebet. Som skal have ny koordinator, hvis man skal tro diverse amerikanske medier. Det er da også angrebet, der er årsagen til, at holdet misser slutspillet igen. Løbeangrebet har i glimt vist lovende takter, men Kenneth Dixon og Terrance West tilhører ikke ligefrem eliten på positionen. Kasteangrebet skal nok forbedre sig, når Joe Flacco får lagt endnu mere afstand til sin korsbåndsoperation. Forsvaret lå længe helt i toppen af statistikkerne, hvad angår tilladte yards, men formåede ikke at holde stand, da det gjaldt mod Pittsburgh Steelers i den afgørende duel 1. juledag. Det er dog stadig godt nok til, at man skal regne med Ravens som en klar slutspilskandidat i næste sæson.

17. Washington Redskins (8-7-1 - tre pladser ned)

Der er ingen tvivl om, at sidste rundes største taber var Washington Redskins. Holdet sad med gode kort på hånden, men endte alligevel med at sidde med sorteper. En sejr over New York Giants, der intet havde at spille for, ville have sendt holdet i slutspillet, men sådan gik det ikke. Quarterback Kirk Cousins førte godt nok Redskins tilbage fra 0-10 til 10-10, men to kostbare turnovers slukkede lyset. Det ændrer ikke på, at Kirk Cousins har gjort sig fortjent til en stor kontrakt efter at kastet for 4.917 yards og 25 touchdowns. Spørgsmålet er, om angrebet kan holde kadencen i næste sæson, hvis offensiv koordinator Sean McVay får et cheftrænerjob et andet sted som anerkendelse for, at han har skabt et af ligaens bedste angreb.

18. Tennessee Titans (9-7 - en plads op)

Titans må stå med en mærkelig smag i munden, når slutspillet går i gang i weekenden. For der er ingen tvivl om, at holdet burde have været med. Det viste sejren over Houston Texans med al ønskelig tydelighed. Spillerne har dog kun sig selv at takke for, at de må nøjes med at være tilskuere. Fire nederlag i seks kampe mod de andre hold i NFLs dårligste division er bare ikke godt nok, hvis man vil spise kirsebær med de store. Mike Mularkeys ‘exotic smash mouth’ har været et forfriskende indslag i denne sæson, og kan holdet udnytte sine to draftvalg i første runde af forårets draft til at forstærke sig på forsvaret og måske nappe en wide receiver, er det et godt bud på et slutspilshold i næste sæson.

19. Philadelphia Eagles (7-9 - tre pladser op)

Fornem afslutning på sæsonen af Eagles, der først besejrede brandvarme New York Giants, og siden nedlagde NFCs bedste hold, Dallas Cowboys (der i parentes bemærket sparede mange af sine største stjerner). Ikke dårligt for en rookie-cheftræner, der tilmed måtte se sin startende quarterback blive tradet kort før sæsonstart. Defensiv koordinator Jim Schwartz har skabt et solidt forsvar, der især på hjemmebane er skræmmende at stå overfor, så kan Doug Pederson få forbedret quarterback Carson Wentz’ kasteafvikling og udrydde nogle af rookie-fejlene, går Eagles en lys fremtid i møde. Og så er Eagles i løbet af offseason nødt til at forstærke sig på wide receiver-positionen.

20. Indianapolis Colts (8-8 - ingen bevægelse)

For første gang siden Peyton Mannings rookie-sæson står Colts uden for slutspillet for andet år i træk. Noget af en tilbagegang set i lyset af, at holdet var i AFC-finalen i 2014-sæsonen og gik ind til 2015-sæsonen som et varmt bud på en Super Bowl-deltager. Tilbagegangen skyldes en manglende evne til at få opgraderet den offensive linje, så quarterback Andrew Luck ikke skal blive slået til plukfisk, og få hævet niveauet på forsvaret. Alligevel ser både træner Chuck Pagano og general manager Ryan Grigson ud til at beholde deres job i næste sæson. Den kommer Colts til at spille uden defensive end Robert Mathis, der har valgt at gå på pension. En stor karriere er dermed slut, og ham kommer Colts til at savne.

21. Minnesota Vikings (8-8 - to pladser op)

Vikings-ledelsen satsede stort inden sæsonstarten ved … og tabte stort. Ved at handle sig til quarterback Sam Bradford i bytte for holdets førsterundevalg i 2017-draften, satte ledelsen alt på et bræt for at vinde i denne sæson. Det så da også godt ud efter de første fem runder, hvor det var det eneste tilbageværende hold uden nederlag og toppede denne - og mange andres - power ranking, men i de sidste 11 kampe blev det kun til tre sejre. En del af forklaringen var et hav af skader - især på den offensive linje - men skaderne alene kan ikke forklare de offensive mangler, holdet udviste i løbet af sæsonen. Det må forventes, at holdet vil forsøge at skille sig af med Bradford igen før næste sæson, hvor Teddy Bridgewater er skadesfri, og running back Adrian Peterson har udtrykt ønske om at blive i klubben, så der er grund til at tro på, at holdet vil være bedre i næste sæson. Forsvaret er i hvert fald stærkt nok til, at Vikings vil være i spil til en slutspilsbillet.

22. Cincinnati Bengals (6-9-1 - tre pladser op)

Spørgsmålet er, om denne sæson er et forvarsel om, hvad der venter Bengals, eller om den blot var en anomali efter fem sæsoner i træk med deltagelse i slutspillet? Hvis indsatsen i sidste runde mod Baltimore Ravens er en indikation, behøver Bengals-fans ikke være bekymret, for rivalerne blev sendt hjem med et nederlag på 10-27. Det var femte gang i løbet af de seneste seks uger, at forsvaret holdt modstanderne til under 20 point. Havde det blot gjort det noget oftere i begyndelsen af sæsonen, havde Bengals måske haft en chance for at gå i slutspillet. Det kræver selvfølgelig, at angrebet også havde sat mere end 20 point på tavlen noget oftere - især i begyndelsen af sæsonen, hvor det blot skete seks ud af de første 12 kampe.

23. Houston Texans (9-7 - fem pladser ned)

Jeg kan ikke mindes, at et så dårligt hold som Texans er gået i slutspillet i alle de år, jeg har fulgt med i NFL. Det skulle da lige være St. Louis Rams i 2004-sæsonen. Angrebsmæssigt har holdet store problemer, efter at quarterback Tom Savage pådrog sig en hjernerystelse i sidste runde mod Tennessee Titans. Ganske vist er han hverken en Aaron Rodgers eller bare en Matt Schaub, men det er ikke optimalt, at det igen er Brock Osweiler, der skal styre offensiven. En quarterback, der blev bænket for to uger siden efter en helt igennem forfærdelig sæson. Hans selvtillid må være lig nul. Alligevel står Texans med gode chancer for at kopiere Rams’ bedrift fra 2004 og vinde i første runde af slutspillet, for lørdagens modstander, Oakland Raiders, har om muligt endnu større quarterback-problemer.

24. Carolina Panthers (6-10 - tre pladser ned)

Super Bowl-tømmermændene prægede i den grad Panthers igennem sæsonen. Mest af alt Cam Newton, der var lysår fra at nå samme niveau, som fortjent gav ham prisen som MVP efter sidste sæson. Faktisk havde han statistisk set sit dårligste år i NFL, siden han blev draftet for seks år siden. Newton var dog ikke ene om at dykke i niveau. Forsvaret var det dårligste imod kast i hele ligaen efter at have været et af de bedste de foregående fire sæsoner, og så havde holdet store problemer på den offensive linje. Truppen indeholder fortsat høj kvalitet, men alderen begynder også at trænge sig på hos flere af profilerne, så det bliver spændende at se, hvordan Panthers vil agere i offseason, for konkurrencen er hård i NFC South.

25. Buffalo Bills (7-9 - ingen bevægelse)

Afslutningen på sæsonen kunne nærmest ikke have været dårligere for Bills. Én ting er, at Rex Ryan blev fyret - det er sket for så mange andre trænere i den situation. Men det skriger til himlen, at general manager Doug Whaley efter eget udsagn hverken vidste, at Ryan skulle fyres, hvorfor han skulle fyres, eller hvorfor det lige var offensiv koordinator Anthony Lynn, der blev forfremmet til midlertidig cheftræner. Det fik de lokale reportere i Buffalo til åbent at stille spørgsmålet: Hvad er så egentlig Whaleys job? Svaret blæser stadig i vinden. Lynn bliver nævnt som en kandidat til flere af de ledige stillinger. Det forstår man godt, når man ser på, hvad han har bedrevet som koordinator for ligaens bedste løbeangreb, men ikke, når man ser på den indsats, hans spillere lagde for dagen i sidste runde mod New York Jets, der vandt med hele 30-10. Og det var Jets ...

26. Jacksonville Jaguars (3-13 - ingen bevægelse)

14 sekunder skilte Doug Marrone fra at få lige så mange sejre i sine to kampe som midlertidig cheftræner, som fyrede Gus Bradley fik i sæsonens første 14 runder. Men ak, forsvaret, som i en jævnt trist sæson for Jaguars ellers har været et lyspunkt, blev skilt ad af Indianapolis Colts i løbet af halvandet minut til allersidst, og så tabte Jaguars for 13. gang i sæsonen. Marrone kan dog trøste sig med, at han fik sat lidt fut i Jaguars-angrebet, hvis talentmasse faktisk gør holdet til et af de mest interessante af dem, der står uden træner. Her er Marrone ikke uden chancer for at gå fra at kunne slette ‘vikarierende’ fra sin jobtitel.

27. Chicago Bears (3-13 - ingen bevægelse)

Når Aaron Rodgers kommer med spådomme, er man nødt til at tage dem alvorligt. Når Alshon Jeffery gør det samme, kan man kun trække på smilebåndet. For undskyld mig, hvem ved sine fulde fem tror på Jeffery, når han garanterer, at Bears, der sluttede sæsonen med tre sejre og 13 nederlag (en tangering af klubrekorden), vinder Super Bowl næste år? Nå, ingen?!? Hvilken overraskelse … Det absurde er, at Jeffery kan gøre sig selv endnu mere til grin om få uger, når transfervinduet åbner. Her står han til at blive free agent, men han kan vel dårligt tillade sig at forlade Bears, når nu holdet er garanteret en Super Bowl-titel ...

28. San Diego Chargers (5-11 - ingen bevægelse)

Sandet er ved at løbe ud i timeglasset for Chargers’ tid i San Diego. Det forventes, at holdet gør brug af optionen om at flytte til Los Angeles, hvor det vil dele stadion med Rams, når det står færdigt. Træner Mike McCoy kommer dog ikke til at flytte med. Han blev fyret umiddelbart efter den potentielt sidste NFL-kamp på Qualcomm Stadium, der endte med et klart nederlag til Kansas City Chiefs. Fyringen var ventet efter i alt blot ni sejre i de seneste to sæsoner. Den nye træner arver dog et hold fyldt med potentiale, men også med et kort vindue, inden den uundgåelige genopbygning skal ske, når quarterback Philip Rivers går på pension.

29. New York Jets (5-11 - tre pladser op)

Det er mig en gåde, at Todd Bowles ikke røg på ‘Black Monday’. Jets har været en af sæsonens største skuffelse, men formåede dog at slutte godt af med en 30-10-sejr over Buffalo Bills. Det redder holdet fra at slutte nederst i denne power ranking. Fredningen af Bowles må dog til gengæld give anledning til nervøse trækninger hos flere Jets-spillere, for det kan meget vel betyde et farvel til flere af de spillere, der de seneste uger har set nærmest ugidelige ud. Måske var det derfor, at spillerne for en gangs skyld kæmpede røven ud af buksen mod Bills. Sikkert er det dog, at der kommer til at ske ændringer på quarterback-positionen og sandsynligvis også på cornerback-positionen, hvor Darrelle Revis meget vel kan have spillet sin sidste kamp i NFL.

30. San Francisco 49ers (2-14 - en plads ned)

For to år siden vandt 49ers’ sportsdirektør, Trent Baalke, en bitter magtkamp over træner Jim Harbaugh, som blev fyret af ejer Jed York, selv om han i tre ud af sine fire år havde ført holdet til NFC-finalen og sågar i en enkelt Super Bowl. Nytårsdag var det så Baalkes tur til at blive fyret - sammen med træner Chip Kelly, der kun holdt et år efter at have erstattet Harbaughs afløser, Jim Tomsula. Harbaughs fyring kom i kølvandet på en sæson, hvor 49ers ‘kun’ havde vundet otte kampe. I de to efterfølgende sæsoner er det kun blevet til syv sejre. Derfor forstod man egentlig godt den journalist, der på et pressemøde i den forgangne uge spurgte York, hvorfor han ikke fyrede sig selv? For sjældent er et hold kollapset så meget, som 49ers har gjort de seneste to år. Der venter i hvert fald den nye sportsdirektør og træner et stort arbejde med at få tilført kvalitet til en af ligaens tyndeste trupper og installeret en vinderkultur.

31. Cleveland Browns (1-15 - ingen bevægelse)

Man skulle nærmest tro, Browns tabte med vilje for at få fingre i topvalget i forårets draft. I hvert fald var det utroligt, at holdet kunne undgå at vinde over Pittsburgh Steelers. Med et minut tilbage ved stillingen 21-21 fumblede Isaiah Crowell bolden på vej ind i end zone. I overtiden stod Browns på Steelers’ 2-yard-linje, men i stedet for at afgøre kampen med et touchdown, mistede Andrew Hawkins 14 yards på spillet, så Browns efterfølgende måtte nøjes med et field goal. Det gav Steelers én chance for at vinde med et touchdown, hvilket holdet scorede efter blandt andet at have konverteret en fjerde down, hvor Browns med et stop havde vundet kampen. Tidligere i opgøret havde Briean Boddy-Calhoun endda også fumblet bolden ind i en end zone på en interception return, så det blev til et touchback i stedet for et touchdown.

32. Los Angeles Rams (4-12 - to pladser ned)

Med ligaens længste aktive stime af nederlag, der med 6-44-ydmygelsen til Arizona Cardinals aktuelt lyder på syv på stribe, fortjener Rams at slutte sæsonen som agterlanterne, selv om holdet har vundet flere kampe end både San Francisco 49ers og Cleveland Browns tilsammen. For det har ikke været kønt at se på de seneste mange uger. Angrebet er decideret pinligt at se på, og hvem der end får fornøjelsen af blive cheftræner for klubben efter fyrede Jeff Fisher, får nok at se til. Quarterback Jared Goff, der blev valgt som nummer et i sidste års draft, ligner ikke den fremtidens mand, han blev udpeget som, og running back Todd Gurley har været en skygge af den spiller, der brød igennem lydmuren i 2015-sæsonen. Før sæsonen var der på det nærmeste euforisk stemning omkring Rams i Los Angeles, der havde hungret efter at få et hold til byen igen. Det kunne have været Raiders, men blev Rams. Mon ikke football-elskerne i Los Angeles ærgrer sig over det i dag?