Det slår aldrig fejl. De sidste runder af grundspillet er nådesløse i deres udstillelse af, hvilke hold der er contenders, og hvilke der er pretenders.
Det så man med al ønskelig tydelighed, da Tennessee Titans, Baltimore Ravens og Denver Broncos fik knust deres håb om deltagelse i slutspillet, mens Houston Texans og Pittsburgh Steelers viste de cojones, der berettiger, at de får forlænget deres sæson.
Resultaterne betyder, at de seks slutspilshold i AFC-konferencen nu er fundet. Tilbage står kun at få afgjort, hvilket hold der får hjemmebanefordel. Det ligger til New England Patriots, efter at Oakland Raiders mistede quarterback Derek Carr for resten af sæsonen.
Sådan er de sidste runder af grundspillet nemlig også nådesløse i deres ubarmhjertighed, når det kommer til skader. Derfor ryger Raiders trods sejren ned ad listen i forhold til sidste uges power ranking, som kan ses her:
I NFC-konferencen sikrede Dallas Cowboys sig hjemmebanefordelen efter en knusende sejr over Detroit Lions, der til gengæld nu risikerer helt at misse slutspillet i sidste runde. Her skal holdet op i en knald eller fald-kamp mod Green Bay Packers, der rider på en bølge efter fem sejre i træk, men er afhængig af at vinde for at gå i slutspillet.
Hver uge vil bt.dk gøre status over den forgangne runde med en power ranking, der er en rangering af NFL-holdenes øjeblikkelige styrke, hvis de skulle møde alle de andre hold lige nu på neutral grund.
Uenig? Kommentarer modtages på Twitter:
Her er BTs power ranking efter 16. spilleuge (i parentes står holdenes sejrsstatistik - sejre, nederlag, uafgjorte - og bevægelse på listen i forhold til sidste uge):
1. New England Patriots (13-2 - ingen bevægelse)
Endnu en magtdemonstration af Patriots, der går ind til slutspillet som kæmpefavorit til at repræsentere AFC i Super Bowl, efter at have smadret New York Jets 41-3. Holdet har ingen svagheder: Angrebet er en velsmurt maskine, der kan sætte point på tavlen på alle tænkelige måder, og forsvaret tillader færrest point af alle og har fremtvunget 12 turnovers de seneste fem uger. Tom Brady ramte på 17 ud af 27 kast for 214 yards og tre touchdowns, og Patriots løb bolden 40 gange for 140 yards og to touchdowns af LeGarrette Blount, der er et monster i nærheden af goal line.
2. Dallas Cowboys (13-2 - ingen bevægelse)
Med nederlaget til New York Giants havde Cowboys allerede sikret sig både NFC East-titlen og hjemmebanefordelen igennem hele slutspillet inden kampen mod Detroit Lions. Det betød dog ikke, at holdet tog let på opgaven. Offensiven leverede sæsonens mest helstøbte kamp med hele seks touchdowns. Quarterback Dak Prescott ramte plet på 15 ud af 20 kast for 212 yards, tre touchdowns, ingen interceptions og en passer rating på 157,2. To af Prescotts touchdowns greb Dez Bryant, der selv kastede et touchdown til Jason Witten, og dermed fik de to endelig gang i det samarbejde, der ellers har haltet igennem det meste af sæsonen. Ezekiel Elliott løb for 76 yards og to touchdowns før pausen, inden han blev sparet i det meste af anden halvleg. Det vil ikke forbavse nogen, hvis Cowboys sparer sine tre superstjerner i den betydningsløse kamp mod Philadelphia Eagles, men som altid melder spørgsmålet sig, om det gør mere skade end gavn, at Prescott, Elliott og Bryant får to ugers pause. Svaret får vi i slutspillet, hvor det nu er uomtvisteligt, at Cowboys er ‘the team to beat’ i NFC.
3. Kansas City Chiefs (11-4 - tre pladser op)
Det er helt vanvittigt, at Chiefs kan gå ind i slutspillet som lavestseedede hold i AFC, for sådan som Chiefs ydmygede de forsvarende Super Bowl-mestre fra Denver Broncos, er holdet måske den største trussel til New England Patriots. Træner Andy Reid er tit blevet skudt i skoene, at han er for konservativ, og Alex Smith har ry for at være en game manager, men mod Broncos viste Chiefs-offensiven en sjældent set eksplosiv side af sig selv. Rookie-fænomenet Tyreek Hill scorede på et 70-yard løb, og tight end Travis Kelce scorede et 80-yard touchdown. Ifølge NFLs egen hjemmeside var det første gang i næsten 50 år, at Chiefs scorede to touchdowns over 70 yards i samme kamp. I alt producerede angrebet 484 yards mod et af ligaens bedste forsvar, mens forsvaret kun tillod 246 yards og fremtvang tre turnovers, hvilket bringer sæsontotalen op på 31, flest i NFL.
4. Atlanta Falcons (10-5 - ingen bevægelse)
Tronskiftet i NFC South er en realitet, efter at Falcons lammetævede de seneste tre års mestre, Carolina Panthers, 33-16. Med nederlagene til Seattle Seahawks og Detroit Lions har Falcons også gode muligheder for at få en friuge i første runde af slutspillet, og sådan som holdet lige nu er kørende, ligner det en alvorlig trussel til Dallas Cowboys og New England Patriots, for Falcons-angrebet klikker på alle cylindre. Matt Ryan ramte på 27 ud af 33 kast for 277 yards, to touchdowns og har nu ikke kastet en interception i tre uger. Endnu en gang fordelte Ryan boldene godt. 10 forskellige Falcons-spillere greb et kast, og det gør Falcons-offensiven svær at dæmme op for. Blandt andet derfor er Matt Ryan ifølge Draftday.dk det bedste bud på en MVP. Falcons’ pass rush - anført af Vic Beasley - dominerende igen kampen, og selv om det kun blev til to sacks, kan det blive afgørende i slutspillet, at Falcons er i stand til at lægge så tungt pres på modstandernes quarterback, om end holdet stadig i snit tillader mange yards og point.
5. Pittsburgh Steelers (10-5 - ingen bevægelse)
44 år og to dage efter ‘The Immaculate Reception’ blev der indskrevet endnu et julemirakel i Steelers-annallerne. Med ni sekunder igen skulle Steelers bruge et touchdown for at vinde kampen. Fra Baltimore Ravens 4-yard-linje kastede Ben Roethlisberger til Antonio Brown, der greb bolden lige kort af goal line, men strakte venstre arm med bolden langt nok frem, til at den krydsede stregen til touchdown. Spillet, som NBC-kommentator Mike Tirico kort efter omtalte som ‘The Reach’, sikrede Steelers den nødvendige sejr til at sikre sig AFC North-titlen og en tur i slutspillet. Havde Ravens vundet kampen, ville Steelers have været afhængig af et nederlag til Ravens i sidste runde for at nå i det forjættede land. Afgørelsen var kærkommen oprejsning til Brown, der i første halvleg var blevet holdt til én enkelt reception, men greb otte bolde efter pausen og altså blev matchvinder. Også Roethlisberger revancherede en halvsløj indsats med det afgørende kast. Forinden havde han kastet to grimme interceptions, og det var nærmest kun takket være endnu en forrygende kamp af running back Le’Veon Bell, der igen nåede over 100 yards langs jorden og scorede to touchdowns, at Steelers overhovedet var i en position til at vinde kampen til sidst. ‘The Three B’s’ udgør et trehovedet monster, som kan og vil skræmme livet af alle i slutspillet, som trioen efter alt at dømme vil møde op til med friske ben, da Mike Tomlin kraftigt har antydet, at han vil spare dem i sidste runde, som ingen betydning har for Steelers, der uanset hvad bliver seedet som nummer tre i AFC. Spørgsmålet er bare, om forsvaret også har, hvad der skal til for at gå hele vejen.
6. Green Bay Packers (9-6 - en plads op)
Eftersom jeg allerede har afskrevet holdet som Super Bowl-triumfator, piner det mig faktisk lidt, at holdet ligger så højt. Det er bare uomtvisteligt, at Packers lige nu viser et niveau, der gør holdet til en alvorlig trussel for alle andre hold. Fem sejre på stribe er det nu blevet til, og den seneste over Minnesota Vikings var mere end overbevisende. Her kastede Aaron Rodgers fire touchdowns og scorede desuden et touchdown på et 6-yard løb på trods af en lægskade. Holdets secondary forbliver en svaghed, men angrebets tårnhøje niveau kompenserer for det. En sejr over Detroit Lions 1. januar sender Packers i slutspillet som et af de hotteste hold - hvis ikke det hotteste.
7. Oakland Raiders (12-3 - fire pladser ned)
Man kan næsten ikke andet end at have ondt af Raiders. Hjemme foran tilskuerne i ‘The Black Hole’ kunne holdet fejre den første deltagelse siden 2002-sæsonen, men der blev sat en brat stopper for festen, da quarterback Derek Carr brækkede benet i fjerde quarter og nu er færdig for resten af sæsonen. Raiders-offensiven er propfyldt med kvalitet, men Carr, der nævnes som kandidat til MVP-prisen, er limen, der binder det hele sammen, og holdets muligheder for at gå i Super Bowl er markant mindre uden ham. Af samme årsag falder Raiders fire pladser trods sejren over Indianapolis Colts, og faldet kan blive længere i næste uge, hvis Raiders også taber til Denver Broncos.
8. Seattle Seahawks (9-5-1 - ingen bevægelse)
Endnu et hold, hvis slutspilsmuligheder står svækkede tilbage efter 16. spillerunde på grund af en alvorlig skade. Seahawks’ eksplosive wide receiver Tyler Lockett, som også returnerer punts og kickoffs, brækkede benet og er tabt for resten af sæsonen. En væsentlig svækkelse for et hold, der i stigende grad hænger sin hat på kasteangrebet. Mod Arizona Cardinals skrabede Seahawks-løbeangrebet sølle 78 yards sammen, og quarterback Russell Wilson stod endda for de 36. Det er aldrig godt, når quarterbacken er et angrebs bedste running back. Til gengæld var Wilson skarp til at kaste. Han ramte på 29 ud af 45 kast for 350 yards og fire touchdowns. Det var bare ikke nok til at opretholde en pletfri hjemmebanestatistik. Forsvaret indkasserede 34 point, flest siden sidste sæsons hjemmekamp mod Cardinals, og medmindre holdet lukker fuldstændig ned for 49ers i sidste runde, og Miami Dolphins går pointamok mod New England Patriots, ser det ud til, at Seahawks for første gang i fem sæsoner, ikke har det forsvar i ligaen, der indkasserer færrest point. Endnu værre er det dog, at Seahawks med nederlaget mistede positionen som andetseedet og dermed ser ud til at gå glip af en friuge og får status af udehold i anden runde af slutspillet. Og der er en verden til forskel på Seahawks ude og hjemme.
9. Miami Dolphins (10-5 - seks pladser op)
Kun to spillere har løbet for over 200 yards i en kamp i løbet af sæsonen: Pittsburgh Steelers’ Le’Veon Bell og Dolphins Jay Ajayi. Sidstnævnte har bare gjort det tre gange. Ajayis 206 yards mod Buffalo Bills var i høj grad årsagen til, at holdet nu er millimeter fra den første optræden i slutspillet siden 2008. På den afgørende angrebsserie i overtiden af kampen mod Buffalo Bills stod Ajayi for 75 af de 77 yards, der satte kicker Andrew Franks i stand til at afgøre opgøret med et 27-yard field goal med 51 sekunder igen. Sejren betyder, at Dolphins ‘bare’ skal vinde over New England Patriots for at sikre sig slutspilsbilletten. Et nederlag og en sejr til Denver Broncos over Oakland Raiders sender dog Broncos i slutspillet og Dolphins ud i mørket.
10. New York Giants (10-5 - en plads ned)
Når Eli Manning kaster flere interceptions end touchdowns, taber Giants. Det gælder for langt de fleste NFL-hold, men for Giants er problemet mere udtalt, fordi løbeangrebet er så dårligt. Giants står kun noteret for fem touchdowns på løb. Undgår Manning turnovers, står Giants med gode muligheder i slutspillet, som Giants kvalificerede sig til takket være et nederlag til Tampa Bay Buccaneers, for forsvaret vil altid give holdet en chance for at vinde, fordi det er så svært at score imod. Mod Philadelphia Eagles tillod forsvaret kun 17 point, men Eli Mannings ‘pick six’ udgjorde forskellen på sejr og nederlag.
11. New Orleans Saints (7-8 - fem pladser op)
NFC-slutspilsholdene skal prise sig lykkelige for, at Saints-angrebet floppede, da det gjaldt, for to-tre uger siden. Her var Drew Brees en turnover-maskine, og det førte til kostbare nederlag mod Detroit Lions og Tampa Bay Buccaneers. Havde angrebet klikket på samme måde, som det har gjort de seneste to uger, ville Saints have stået med gode muligheder for at kvalificere sig til slutspillet. I søndagens returopgør mod Buccaneers tromlede Mark Ingram hen over og uden om Buccaneers-forsvaret for 90 yards og to touchdowns, mens Brees kastede for 299 yards og et touchdown.
12. Detroit Lions (9-6 - ingen bevægelse)
Det begyndte så godt, men endte nærmest katastrofalt for Lions imod Dallas Cowboys. Efter at have scoret touchdown på sine første tre angrebsserier blev Lions holdt til nul point i anden halvleg, hvor forsvaret blev kørt over af Cowboys-angrebet, der satte 42 point på tavlen, flest af alle imod Lions i hele sæsonen. Det lover ikke godt før den afgørende kamp mod Green Bay Packers, hvis angreb nærmest scorer touchdowns efter behag. Taber Lions kampen, risikerer Lions helt at misse slutspillet. Og mon ikke Lions’ fans har sidste sæsons møde i baghovedet det meste af ugen? Her vandt Packers på en ‘Hail Mary’ i de døende sekunder. Lions-angrebet havde sjælden succes med at løbe bolden imod Cowboys, men gik af uransagelige årsager bort fra det efter pausen. Mod Packers er Lions nødt til lykkes med at løbe med bolden for at holde Packers-angrebet på sidelinjen mest muligt.
13. Tampa Bay Buccaneers (8-7 - tre pladser ned)
To nederlag på stribe har nu sendt Buccaneers på randen af knockout i kampen om det sidste wildcard i NFC. I løbet af stimen på fem sejre op til de to nederlag kastede Jameis Winston seks touchdowns og kun to interceptions, men de seneste to uger har quarterbacken kostet holdet dyrt med i alt fem interceptions og kun fire touchdowns. Mod Saints førte hans første pick til et Saints-touchdown, mens hans sidste interception satte en prop i en angrebsserie, der ellers stod til mindst at kaste et field goal af sig i fjerde quarter. Det var i øvrigt opsigtsvækkende, at Buccaneers havde valgt at udelade running back Doug Martin fra truppen til en kamp, der var af så stor betydning, selv om han ikke var skadet. Der viste sig da også at stikke noget under. Martin er blevet idømt fire spilledages karantæne for doping, så hans sæson er allerede forbi.
14. Washington Redskins (8-6-1 - fem pladser op)
Redskins’ angreb er NFLs tredjebedste, hvad angår yards, men det har knebet med at omsætte de mange yards til point. Det var ikke tilfældet mod Bears. Her var der ingen gummiarm eller gummiben over Redskins-angrebet. Kirk Cousins scorede tre touchdowns - et på kast og to på løb - og løbeangrebet nåede op over 200 yards. Sejren holder liv i slutspilsdrømmene. En sejr over Giants, der ikke har noget som helst at spille for, giver Redskins det sidste wildcard (medmindre Detroit Lions og Green Bay Packers spiller uafgjort). Efter fem interceptions af Bears’ Matt Barkley må forsvaret, anført af Josh Norman, der søndag står over for et nytårsbrag af en duel med Odell Beckham Jr., slikke sig om munden ved udsigten til mødet med Eli Manning.
15. Baltimore Ravens (8-7 - to pladser ned)
Det er sjældent, man ser en fullback overtage en kamp, som Ravens’ Kyle Juszczek gjorde det i slutningen af fjerde quarter. Her stod Juszczek bag 25 yards på to kast og to løb, heriblandt et touchdown på 10 yards, som bragte Ravens foran 27-24 med et minut og 18 sekunder tilbage af kampen. Når man skal bruge en sejr for at holde sig i live i slutspilsræset duer det bare ikke, at man ikke formår at holde fast i sådan en føring med ligaens tredjebedste forsvar. Heller ikke selv om det er Pittsburgh Steelers’ potente angreb, man står overfor. Derfor har Ravens ikke så mange andre at takke end sig selv for, at holdet nu for tredje gang på fire år står uden for det gode selskab Holdets manglende pass rush gjorde Ben Roethlisberger i stand til at skære sig igennem Ravens-forsvaret på den sidste angrebsserie, hvor Steelers-quarterbacken ramte på alle sine otte kast, inklusive et 4-yard-touchdown til Antonio Brown.
16. Arizona Cardinals (6-8-1 - fire pladser op)
For andet år i træk fik Cardinals ram på Seattle Seahawks på holdets frygtede hjemmebane, og havde holdet spillet med samme fandenivoldskhed tidligere på sæsonen, som det gjorde mod Seahawks, havde meget set anderledes ud. Indtil juleaften havde Seahawks tilladt 14,1 point på CenturyLink Field, men Cardinals scorede 34 point. De 21 stod running back David Johnson for. Johnson satte samtidig rekord med sin 15. kamp i træk med over 100 yards fra scrimmage. Det var da også Johnson, der sørgede for hovedparten af de yards, Cardinals skulle bruge til sidst for at vinde kampen på et field goal af Chandler Catanzaro, der dermed fik oprejsning for det brændte field goal, der kostede sejren i det første opgør mod Seahawks.
17. Denver Broncos (8-7 - tre pladser ned)
For første gang siden 2003-sæsonen formår ingen af de forsvarende Super Bowl-deltagere at spille sig i slutspillet i den efterfølgende sæson. Det i sig selv er en ydmygelse for mestrene, men måden, Broncos blev sendt ud i mørket på, var endnu værre. Bagud 10-26 kort før tid måtte Broncos-forsvaret lide den tort at se Kansas City Chiefs’ store nose tackle, Dontari Poe, kaste et touchdown. Den 157 kilo tunge forsvarsspiller stillede op som quarterback, modtog snappet, løb en smule frem og leverede så et hopskud, som landede i hænderne på tight end Demetrius Harris i end zone. Scoringen var kulminationen på en mareridtsaften for Broncos’ normalt så frygtindgydende forsvar, der for første gang siden november 2014 tillod både en wide receiver og en running back en produktion på over 100 yards. I alt tillod Broncos 484 yards, flest i hele sæsonen. Når forsvaret er så overmatchet, som tilfældet var mod Chiefs, er Broncos chanceløs, for holdet har simpelthen ikke angrebet til at trække sig sejrrigt ud af et shootout. Det er ikke udelukkende quarterback Trevor Siemians skyld, men det vil alligevel være en overraskelse, hvis han er starter igen næste år. I første omgang får rookien Paxton Lynch chancen fra start mod Oakland Raiders.
18. Houston Texans (9-6 - fem pladser op)
I første halvleg var det ikke til at se, at Texans havde skiftet quarterback. Tom Savages statistik lignede i umiskendelig grad Brock Osweilers med to completions på syv kast for 13 yards. Men efter pausen så man, hvorfor Bill O’Brien gjorde det rette ved at bænke Osweiler. Savage ramte på 18 af 29 kast for 186 yards og så især stærk ud, da Texans gik over i et no-huddle-angreb. Det er dog forsvaret, der skal have æren for, at Texans forsvarede AFC South-titlen. Selv uden J.J. Watt rangerer Texans som det bedste forsvar, hvad angår tilladte yards. Det skyldes både et forrygende pass rush og en secondary, der kan matche selv de mest eksplosive receiver-korps i ligaen. Og nå ja, så skal Texans også sende en venlig tanke til Bengals-kicker Randy Bullock, som brændte et kampafgørende field goal-forsøg fra 43 yards, som tiden løb ud.
19. Tennessee Titans (8-7 - otte pladser ned)
Titans kan ikke kun tilskrive nederlaget til Jacksonville Jaguars quarterback Marcus Mariotas skade, for på det tidspunkt var holdet allerede bagud 10-25 - delvist fordi Mariota havde det svært mod et godt spillende Jaguars-forsvar. Det er dog sigende for Titans’ sæson, at det var et nederlag til en divisionsrival, der slukkede holdets slutspilshåb. Mens holdet har besejret fem hold, som enten er sikre på at gå i slutspillet eller var tæt på at gøre det (Detroit Lions, Miami Dolphins, Denver Broncos, Kansas City Chiefs og Green Bay Packers), mens fire ud af syv nederlag er kommet mod AFC South-hold. Den dårlige statistik mod divisionsrivalerne er da også årsagen til, at Titans ikke kan overhale Texans, selv om holdet skulle vinde den direkte duel 1. januar. Når man har noget, der minder om en sætbold i forhold til at vinde sin division mod et hold, der kun har vundet 2 ud af 14 kampe, men taber, har man heller ikke fortjent at gå i slutspillet.
20. Indianapolis Colts (7-8 - tre pladser ned)
Selv om Colts ikke vil være en del af slutspillet, kommer outside linebacker Trent Cole til at sætte sit præg på det alligevel. Hans sack af Derek Carr satte Oakland Raiders’ quarterback ud af spillet for resten af sæsonen og forringede Raiders’ muligheder for at true New England Patriots markant. Før Carr blev skadet, havde han splittet Colts-forsvaret ad - godt hjulpet af et løbeangreb, som nåede over 200 yards. Forsvarsproblemerne gør det svært for angrebet, som også selv er alt for svingende. Holdets ustabilitet hænger sammen med den manglede kvalitet på de to linjer, som ellers udgør fundamentet for ethvert hold. Her skal der sættes ind i draft og free agency, hvis Colts skal i slutspillet i næste sæson.
21. Carolina Panthers (6-9 - tre pladser ned)
Hvad der sidste år var ét langt triumftog mod en uundgåelig MVP-kåring, ser nu ud til at have været en statistisk anomali. I hvert fald er Cam Newtons statistik for denne sæson mere på niveau med hans fire første år i NFL. Faktisk er den endda tæt på at være den dårligste i hans karriere. Mod Atlanta Falcons blev alle hans svagheder og mangler udstillet igen og igen. Han ramte blot på 18 ud af 43 kast for 198 yards, et touchdown og to interceptions. Det var femte gang i de seneste seks runder, at han ramte på under halvdelen af sine kast, og hans rating for sæsonen er sølle 77,4. Forsvaret er også langt fra sidste sæsons niveau og indkasserede for femte gang i sæsonen mere end 30 point. I sidste sæson skete det to gange - og Panthers vandt begge gange.
22. Philadelphia Eagles (6-9 - fire pladser ned)
Det kan godt være, at Eagles’ rookie-quarterback Carson Wentz fortsat er upoleret og er faldet i niveau efter en imponerende indledning på sæsonen, men han har altså heller ikke meget at arbejde med. Mod New York Giants var der ingen Eagles-wide receivere, der greb mere end to bolde. Det var lige så mange, som safety Malcolm Jenkins greb, og hans 34-yard interception return for touchdown sørgede for Eagles’ tredje hjemmesejr i træk over Giants. 24-19-sejren var den første siden 13. november og den første over en NFC East-konkurrent. Netop Eagles’ problemer med at vinde over divisionsrivalerne har været skyld i, at holdet går glip af en tur i slutspillet.
23. Minnesota Vikings (7-8 - to pladser ned)
For anden uge i træk blev Vikings blæst af banen af en overlegen modstander, og efter at have vundet fem sejre i træk i begyndelsen af sæsonen har holdet nu tabt 8 af de seneste 10. Mod Green Bay Packers kan Vikings takke svagt spil af Packers’ secondary for, at angrebet statistisk set leverede sæsonens bedste kamp med 446 yards, men det er svært at glæde sig over, når de fleste af dem kom, efter kampen for længst var afgjort - medmindre man hedder Adam Thielen og greb bolde for 202 yards og to touchdowns, hvilket var ny personlig rekord. Mens Vikings’ forsvar holdt Packers til 40 yards langs jorden, kunne det intet stille op over for kasteangrebet anført af Aaron Rodgers, der kastede for 347 yards og fire touchdowns. Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at der fandt et mytteri sted i Minnesota. Angiveligt valgte holdets defensive backs at tilsidesætte træner Mike Zimmers gameplan. Fuldstændig uhørt og aldeles uacceptabelt. Nederlaget betød, at Vikings nu officielt er ude af kampen om det sidste wildcard.
24. Buffalo Bills (7-8 - ingen bevægelse)
En af de mere pinlige statistiskker i denne sæson står Bills-forsvaret for. For tredje gang måtte træner Rex Ryan se sit forsvar tillade en running back at løbe for over 200 yards langs jorden. Kun ét andet forsvar har i denne sæson tilladt en running back at løbe for over 200 yards. Hvis bare forsvaret var lige så godt til at forsvare sig mod løb, som angrebet er til at skaffe yards på løb, ville Bills have gjort en ende på ligaens længste slutspilstørke. Den fortsætter nu mindst en sæson endnu. Det gør Rex Ryan ikke. Chefræneren blev - sammen med sin bror, Rob Ryan - fyret efter knap to sæsoner. De mange forsvarsfejl - inklusive kun at stille med 10 mand på banen i overtiden mod Miami Dolphins, hvilket førte til et 57-yard løb af Jay Ajayi, som gjorde Dolphins i stand til at afgøre kampen med et field goal - blev for meget for Bills-ledelsen.
25. Cincinnati Bengals (5-9-1 - ingen bevægelse)
Flot defensiv præstation af Bengals, hvis secondary holdt Houston Texans’ DeAndre Hopkins og Will Fuller i en skruestik, oven på den udisciplinerede indsats mod Pittsburgh Steelers for en uge siden. Til gengæld matchede Texans’ secondary præstationen, og selv om Brandon LaFell greb bolde for 130 yards og et touchdown, havde han og resten af kasteangrebet det svært over for ligaens bedste forsvar. Alligevel havde Bengals chancen for at tage sejren til sidst, men kicker Randy Bullock missede fra 43 yards, som tiden løb ud, og så endte det med et 10-12-nederlag.
26. Jacksonville Jaguars (3-12 - fire pladser op)
Hvis det var på grund af fyringen af træner Gus Bradley, at Jaguars-angrebet endelig viste lidt livstegn, skulle han være blevet smidt på porten for længst. Mod et Tennessee Titans-hold, der med en sejr ville kunne nappe AFC South-titlen i sidste spillerunde ved at slå Houston Texans, burde forskellen i motivation alene have været den udslagsgivende faktor, men til Jaguars’ ros kæmpede holdet, som om det var det, der jagtede en slutspilsplads. Angrebet satte 38 point på tavlen, hvilket var den suverænt højeste total i denne sæson, hvor holdet i snit har scoret 19,9 point. Det skyldtes ikke mindst, at quarterback Blake Bortles og wide receiver Allen Robinson endelig fandt melodien. Robinson greb ni bolde for 147 yards, og hvis han og resten af Jaguars’ angreb kan finde tilbage til 2015-niveauet i næste sæson, er forsvaret så godt, at Jaguars godt kan blande sig i kampen om slutspilsbilletterne. Men det var vi jo også mange, der sagde inden denne sæson ...
27. Chicago Bears (3-12 - ingen bevægelse)
Med fem interceptions mod Washington Redskins har Matt Barkley nu stået bag ni turnovers de seneste to uger og 12 i alt, siden han overtog starterrollen i slutningen af november. Siden da var det blevet til tre knebne nederlag og en sejr, men imod Redskins kunne quarterbacken intet gøre for at kompensere for sine mange turnovers. Eller for forsvarets manglende evne til at dæmme op for Redskins-angrebet. Trods de mange turnovers formåede Bears-offensiven alligevel at skrabe 458 yards sammen, og running back Jordan Howard nåede igen op over 100 yards langs jorden, for sjette gang i sæsonen.
28. San Diego Chargers (5-10 - seks pladser ned)
Hvad 12 andre hold ikke formåede, klarede Chargers: at tabe til Cleveland Browns. Alene det burde egentlig sende holdet helt ned i bunden, men så dårligt et mandskab er Chargers trods alt ikke. Ikke alene havde Chargers-kicker Josh Lambo chancen for at udligne i fjerde quarter fra 32 yards. Han fik såmænd muligheden igen fra 45 yards i de døende sekunder, men han brændte på det skammeligste begge gange. Nederlaget kan meget vel besegle træner Mike McCoys skæbne. Efter alt at dømme flytter Chargers til Los Angeles i næste sæson, og en frisk start kunne sagtens betyde et trænerskifte. Chargers var hæmmet af fraværet af running back Melvin Gordon. Uden ham blev det kun til 35 yards langs jorden.
29. San Francisco 49ers (2-13 - to pladser op)
Hvis bare 49ers kunne møde Los Angeles Rams hver uge … I første runde vandt 49ers med 28-0 på hjemmebane over Rams. Siden fulgte 13 nederlag i træk, indtil holdet søndag mødte Rams igen. Her lignede det længe et nederlag, men så scorede holdet to touchdowns i fjerde quarter og satsede endda hele butikken med en two-point conversion, som lykkedes. Meget kan man sige om 49ers’ mange mangler, men spillerne kæmper stadig røven ud af bukserne. Forsvaret, der ellers rangerer som det dårligste i NFL, holdt Rams til i alt 177 yards, forcerede to turnovers - heriblandt en interception til sidst, som definitivt lukkede kampen - og fire sacks. Angrebsmæssigt tog Colin Kaepernick sagen i egen hånd, da to hurtige scoringer var påkrævet i fjerde quarter. Først løb han selv et touchdown, og siden fandt han Rod Streater i end zone, inden han selv fandt vej til end zone igen på den afgørende two-point conversion. Sejren betød, at 49ers ‘undgik’ at falde ned som det dårligste hold i ligaen, efter Cleveland Browns vandt for første gang i sæsonen tidligere på dagen.
30. Los Angeles Rams (4-11 - en plads ned)
Siden Rams skiftede til Jared Goff som startende quarterback, var Rams 4-5. Siden har holdet tabt seks kampe i træk, hvilket nu er den længste nederlagsstime i ligaen. Tilfælde? Måske, men faktum er, at Rams-angrebet ikke har fået det håbede boost af skiftet. Mod San Francisco 49ers førte han godt nok Rams frem til en 21-7-føring, men da den forsvandt, og holdet var tvunget til at score igen, var rookien slet ikke mand for opgaven. I stedet kastede han en grim interception - hans anden i kampen. Goff sluttede med 11 completions på 24 kast for 99 yards, et touchdown og to interceptions. Der venter den nye træner en kæmpe opgave med at få vendt skuden i Los Angeles.
31. Cleveland Browns (1-14 - en plads op)
Jeg må indrømme, at jeg var nødt til at dobbelttjekke, da jeg juleaften skimmede resultaterne af de tidlige kampe. For kunne det virkelig passe, at Browns havde vundet en kamp? Holdet, der har ageret agterlanterne igennem hele sæsonen og styrede med sikker kurs mod en sæson uden sejre? Det kunne det - takket være et par afbrændere af San Diego Chargers-kicker Josh Lambo i fjerde quarter. Det ellers så udskældte forsvar holdt Chargers til 35 yards langs jorden og forstyrrede quarterback Philip Rivers hele dagen. Angrebet scorede lige akkurat nok point til at sikre sejren, men som sædvanligt undgik holdet ikke at måtte udskifte quarterbacken i løbet af kampen, da Robert Griffin III pådrog sig en hjernerystelse. Han ligner ikke svaret i den kommende sæson, og da San Francisco 49ers også vandt, sidder Browns fortsat med topvalget i næste års draft. Mon ikke holdet bruger det på en quarterback?
32. New York Jets (4-11 - fire pladser ned)
Fire hold har vundet færre kampe end Jets, så bundplaceringen er et udtryk for, at holdet har stemplet helt ud for sæsonen. Ugideligheden er uklædelig og rejser spørgsmålet om, hvorvidt træner Todd Bowles kan have tabt omklædningsrummet. Hvis Jets-ledelsen kommer frem til samme konklusion, vil den naturlige konsekvens være, at Bowles får sparket. Men det kunne også være, at Jets simpelthen bare ikke er bedre. Den offensive indsats var tæt på at være en fornærmelse med sølle tre point, en completion-procent på 33,3 og fire turnovers, og forsvaret var ikke meget bedre med 41 tilladte point, 1 sack og 0 turnovers.
