Ét nederlag mere til Denver Broncos, og Super Bowl-mestrene er stødt fra tronen.
Hvem havde troet, at det ville være et muligt scenario to runder før grundspillets afslutning? Jeg havde ikke.
Ikke desto mindre er det scenariet før næstsidste runde, der skydes i gang torsdag nat, hvor New York Giants med en sejr over Philadelphia Eagles kan blive det femte hold, der sikrer sig en slutspilsplads efter Dallas Cowboys, New England Patriots, Seattle Seahawks og Oakland Raiders. Det hører dog med til historien, at Miami Dolphins også skal vinde, for at Broncos vil være elimineret.
Ud over Giants kan der ligge slutspilsbilletter under juletræet hos et hav af andre hold, hvis de enkelte brikker falder rigtigt i puslespillet. Blandt andet hos Green Bay Packers, og det giver svedige håndflader hos i hvert fald én trofast læser af denne power ranking, der har varslet et navneskifte, hvis Packers går hele vejen:
Packers drog nytte af nederlag til både Tampa Bay Buccaneers og Washington Redskins og satte sig på det sidste wildcard i NFC-konferencen efter 15. Spillerunde. Af samme årsag er Redskins det hold, der falder længst i forhold til sidste uge power ranking, som du kan se her.
Hver uge vil bt.dk gøre status over den forgangne runde med en power ranking, der er en rangering af NFL-holdenes øjeblikkelige styrke, hvis de skulle møde alle de andre hold lige nu på neutral grund.
Uenig? Kommentarer modtages på Twitter: @jeppedong
Her er BTs power ranking efter 15. spilleuge (i parentes står holdenes sejrsstatistik - sejre, nederlag, uafgjorte - og bevægelse på listen i forhold til sidste uge):
1. New England Patriots (12-2 - ingen bevægelse)
I en liga, der hylder jævnbyrdighed og stiller alle mulige benspænd op for at sikre så stor lighed som overhovedet muligt, er Patriots i en liga for sig. Med sejren over Denver Broncos vandt Patriots sin ottende divisionstitel på stribe og sikrede sig for syvende år i træk en friuge i første runde af slutspillet. En uhørt dominans. Søndagens sejr kom i hus takket være et solidt løbeangreb, en offensiv linje, der fuldstændig neutraliserede Von Miller og resten af Broncos’ pass rush, og et forsvar (og en special teams-enhed), der med fire sacks, seks tacklinger for tab af yards, to fumble recoveries og en interception tog brodden ud af Broncos-angrebet. Dermed kunne Tom Brady ‘nøjes’ med at ramme plet på 16 ud af 32 kast for sølle 188 yards og ingen touchdowns eller interceptions. Hvis seedningerne holder, får vi en AFC-finale på Gillette Stadium mellem Patriots og Oakland Raiders. Seneste gang, de to hold mødtes i slutspillet, var i et legendarisk opgør i januar 2002.
2. Dallas Cowboys (12-2 - ingen bevægelse)
Quarterback-dilemma? Hvilket quarterback-dilemma? Efter en uge hvor spekulationerne om, hvorvidt Cowboys kunne finde på at bænke Dak Prescott til fordel for Tony Romo efter et par halvsløje præstationer, svarede rookien igen med en pragtkamp mod Tampa Bay Buccaneers. Prescott ramte plet på 32 ud af 36 kast for 279 yards. Han kastede ingen touchdown, men heller ingen interception. Til gengæld løb han sig til et touchdown. Løb gjorde Ezekiel Elliott også. For 159 yards og et touchdown, og i det hele taget fik Cowboys-angrebet gjort kål på Buccaneers’ forsvar, der ellers havde været ligaens bedste de fire foregående uger. Søndag var det dog i stedet Cowboys’ forsvar, der var det dominerende. Især defensive end David Irving gjorde en forskel. Ud over sine to sacks fik David Irving hånden på et kast, hvilket førte til en interception. Med en sejr over Detroit Lions kan Cowboys give sig selv en julegave i form af hjemmebanefordel igennem hele slutspillet.
3. Oakland Raiders (11-3 - en plads op)
Hvis dette viser sig at være Raiders’ sidste sæson i Oakland, skal jeg da love for, at fansene i ‘The Black Hole’ får lov til at gå ud med et brag. For Raiders er klar til slutspillet for første gang siden 2002-sæsonen, da holdet gik hele vejen til Super Bowl, som dog endte i en ydmygelse mod Tampa Bay Buccaneers. Det står klart efter en hårdt tilkæmpet sejr ude mod San Diego Chargers. Kicker Sebastian Janikowski sørgede for sejren med et field goal fra 44 yards - hans fjerde i kampen - med knap tre minutter igen. Ellers er det værd at bemærke, at quarterback Derek Carr stadig er så plaget af den højre lillefinger, der gik af led for tre uger siden, at han kun kan stille op i shotgun. Det er især et problem i red zone og kan aflæses på pointtavlen, hvor Raiders for anden uge i træk blev holdt til under 20 point. Uvant for et angreb, der i snit scorer 26,9 point. Med slutspilsbilletten i hus kan Carr dog ufortrødent fortsætte i shotgun og håbe, at fingeren er helet så meget, at han i januar er tilbage ved fuld styrke. Forsvarsmæssigt blev Khalil Mack for første gang siden oktober ikke noteret for et sack. Modstanderen dengang var … San Diego Chargers.
4. Atlanta Falcons (9-5 - to pladser op)
Det kan vise sig at være en velsignelse i forklædning for Falcons, at Julio Jones blev skadet for to uger siden. For i den periode har angrebet bevist, at det sagtens kan uden superstjernen. Søndag var det løbeangrebet, der sendte pointtavlen i Georgia Dome på overarbejde. Devonta Freeman løb for 139 yards og tre touchdowns, og Tevin Coleman og Terron Ward skrabede yderligere 110 yards. Faktisk løb Falcons med bolden 40 gange. Men hvem ville ikke også det mod San Francisco 49ers’ løbeforsvar, der er ligaens dårligste? Af samme årsag kastede Matt Ryan blot 23 gange og ramte på 17 af dem for 286 yards og to touchdowns. Mest imponerende var det dog, at Ryan fordelte kastene mellem ni forskellige holdkammerater. Det var femte gang i sæsonen, Falcons nåede over 40 point. Med Buccaneers’ nederlag kan Falcons allerede sikre sig divisionstitlen i NFC South juleaften med en sejr og endnu et nederlag til Bucs.
5. Pittsburgh Steelers (9-5 - ingen bevægelse)
På en dag, da det ellers så eksplosive angreb ikke rigtig klikkede, trådte kicker Chris Boswell i karakter. Seks field goals blev det til, og sammen med et touchdown i fjerde quarter rakte det lige præcis til at besejre Cincinnati Bengals. Angrebets problemer var ikke et særtilfælde, for offensiven har været stille på det seneste. Alligevel har Steelers nu vundet fem kampe i træk. Ikke mindst fordi forsvaret har hævet niveauet. Bengals blev holdt til 38 yards i anden halvleg, og kun i én af de fem sejre har forsvaret tilladt over 300 yards, mens ingen har scoret over 20 point. Når Steelers kan vinde, uden at angrebet lever op til sit enorme potentiale, bliver holdet uhyggeligt at have med at gøre i slutspillet, hvis offensiven begynder at finde melodien.
6. Kansas City Chiefs (10-4 - tre pladser ned)
Det var meningen, at Chiefs skulle have brugt søndag nat på at fejre, at holdet havde spillet sig i slutspillet for tredje gang ud af fire mulige under Andy Reid. Men Tennessee Titans havde andre planer. Med en føring på 10 point i fjerde quarter burde det heller ikke have gået galt. Da Titans fik scoret et touchdown, der gjorde stillingen til 16-17, men misbrugte forsøget på at gå efter sejren med en two-point-conversion tre minutter før tid, så det stadig lyst ud. Og da Titans alligevel fik bragt bolden i field goal-afstand, men kicker Ryan Succops spark var for kort fra 53 yards, burde festen være gået i gang. Men ak, Reid havde kaldt timeout, og så fik Succop en ny chance, som han ikke lod gå til spilde. Chiefs skal dog stadig bare vinde én kamp for at gå i slutspillet, men holdet får lov at kæmpe for det mod et Denver Broncos-mandskab, der skal vinde, og et San Diego Chargers-hold, der sandsynligvis spiller sin sidste kamp på Qualcomm Stadium. Med disse to udfordringer in mente er det ikke ligefrem betryggende, at Chiefs - på nær Tyreek Hills 68-yard-touchdown på holdets andet spil fra scrimmage - ikke havde særlig stor succes på jorden og endda blevet stoppet to gange på goal line, at det frygtede pass rush kun genererede et enkelt sack, eller at holdet slet ikke fik sat point på tavlen i anden halvleg.
7. Green Bay Packers (8-6 - ingen bevægelse)
Det burde ikke have været så spændende imod Chicago Bears. Med 17 point i tredje quarter gik Packers ind til det sidste quarter med en føring på 27-10, og man troede, den hellige grav var velforvaret. Alligevel balancerede Packers på randen af et katastrofalt nederlag, der ville have gjort det nærmest umuligt at gå i slutspillet. Men forsvaret, der ellers var hullet som en si, strammede sig pludselig an på en afgørende tredje down fra egen 4-yard-linje, så Bears måtte nøjes med et udlignende field goal til 27-27 frem for et touchdown. Og så var han der. Igen. Aaron Rodgers, der var tydeligt hæmmet af sin lægskade, kastede en 60-yard-’Hail Mary’ til Jordy Nelson med 31 sekunder igen, og så kunne Mason Crosby sparke sejren hjem, som tiden randt ud. Den helt store historie var dog hverken Rodgers eller forsvaret, der trods sine kvaler i fjerde quarter også fremtvang fire turnovers, som var stærkt medvirkende til de 17 point i tredje quarter, men derimod Ty Montgomery. Wide receiveren, der er blevet konverteret til running back løb for 162 yards på 16 løb og to touchdowns. Packers’ sidste touchdown blev såmænd også scoret på et løb, en 42-yarder af Christine Michael. Med nederlaget til Detroit Lions kan Packers nu selv afgøre sin skæbne ved at vinde de to sidste kampe mod Minnesota Vikings og netop Lions.
8. Seattle Seahawks (9-4-1 - en plads op)
Seahawks sikrede sig en billet til slutspillet med en pligtsejr på 24-3 over Los Angeles Rams. Men det var ikke lige kønt at se på torsdag nat - og det skyldtes ikke kun de selvlysende trøjer. Thomas Rawls blev holdt til 34 yards på 21 løb, og manglen på et løbeangreb kan komme til at bide Seahawks i bagdelen i slutspillet. Det hjælper selvfølgelig, at Russell Wilson kastede tre touchdowns, men det huede ikke cornerback Richard Sherman, at holdets offensive identitet nu er bundet så meget op på kasteangrebet, at offensiv koordinator Darrell Bevell valgte et kastespil på Rams’ 1-yard-linje. Sherman skældte Bevell ud på sidelinjen - også selv om spillet førte til et touchdown. Med tanke på, at Seahawks missede chancen for at vinde Super Bowl i 2014 på grund af en identisk beslutning, forstår man ham sådan set godt.
9. New York Giants (10-4 - fem pladser op)
Der er næppe et hold, som har mere momentum end Giants. Ja, Pittsburgh Steelers’ og New England Patriots’ sejrsstimer er længere, men den selvtillid, især forsvaret udviser, gør holdet til et af de mest frygtede hold i slutspillet, som Giants kan sikre sig billet til med en sejr over Philadelphia Eagles på torsdag. Men hvad laver Giants så helt nede på en niendeplads i denne power ranking, spørger du måske? Svaret er: Eli Manning. Godt nok kastede Manning søndag mod Detroit Lions ingen interceptions og ramte plet på 20 ud af 28 kast, men det var blot for 201 yards, og det sidste af hans to touchdown-kast var så upræcist, at der skulle en vanvittig aktion af Odell Beckham Jr. til, for at der overhovedet blev scoret. Mannings passer rating på 89,3 er den laveste af de 12 quarterbacks, der lige nu ser ud til at skulle spille football i januar. Og så er det heller ikke tilfældigt, at Giants både kan ende som topseedet i NFC, wildcard-hold og helt misse slutspillet, hvis holdet taber begge sine resterende kampe, som vel at mærke er udekampe mod divisionsmodstandere.
10. Tampa Bay Buccaneers (8-6 - to pladser ned)
Stimen af sejre sluttede på fem for Buccaneers, der også måtte se sig overhalet af Washington Redskins i kampen om et wildcard. Med nederlaget til Cowboys kan Buccaneers ikke længere selv afgøre sin skæbne. Det må ærgre træner Dirk Koetter, at hans tropper ikke formåede at holde fast, da de fik vendt 3-17 til 20-17 i tredje quarter. Især fordi det var angrebet, Koetters spidskompetence som træner, der svigtede. Mere specifikt den offensive linje, der blev løbet over ende af Cowboys’ pass rush i fjerde quarter. På fire angrebsserier skaffede Buccaneers kun én første down, og da quarterback Jameis Winston fik bolden i hænderne med halvandet minut igen og chancen for at vinde kampen, kastede han en interception - den tredje i kampen. Cowboys scorede 10 point som følge af Buccaneers’ fire turnovers. Inden søndagens opgør var Buccaneers-forsvaret det bedste set over de seneste fire uger, men det kunne intet stille op over for Cowboys’ offensive linje, der skabte store huller til running back Ezekiel Elliott, mens tight end Jason Witten konstant fandt hul imellem zonerne og greb 10 bolde for 51 yards.
11. Tennessee Titans (8-6 - en plads op)
Det lyder helt mærkeligt at skrive, men det er lige før, at Titans havde haft større succes, hvis holdet havde spillet i AFC West, som tilsammen har 34 sejre, end i AFC South, som tilsammen har 25 sejre. I hvert fald har holdet to uger i træk taget flotte skalpe i form af først Denver Broncos og senest Kansas City Chiefs - sidstnævnte endda på udebane. Men også kun lige før, for selvfølgelig foretrækker Titans at skulle Jacksonville Jaguars og Houston Texans i de sidste to ‘vind eller forsvind’-kampe for at gå i slutspillet frem for at skulle stå over for San Diego Chargers og Oakland Raiders. Der skulle dog lidt held til, for at Titans kunne tage hjem med en sejr, og mon ikke træner Mike Mularkey sender en venlig tanke til football-guderne, for at hans beslutning om at prøve en two-point conversion i stedet for at sparke et ekstrapoint, da Titans havde fået reduceret til 16-17 ikke kostede sejren. Det havde også været synd for quarterback Marcus Mariota, hvis hans træner havde været årsagen til, at hans forrygende comeback ville have været forgæves. Mariota indledte ellers med en fumble og en interception, før han kom på ret køl og orkestrerede et par glimrende angrebsserier, der sikrede sejren og gjorde holdet i stand til fortsat selv at kunne afgøre sin egen skæbne. To sejre over Jaguars og Texans, og holdet er i slutspillet for første gang siden 2008-sæsonen..
12. Detroit Lions (9-5 - to pladser ned)
Det var et potentielt fatalt nederlag, Lions led til New York Giants. For det første har Giants nu tiebreaker-fordelen over Lions. For det andet er Lions nu i overhængende fare for helt at misse slutspillet. Selv om quarterback Matthew Stafford ikke virkede overdrevet hæmmet af skaden på højre langefinger, var det langtfra optimalt at møde et af ligaens bedste forsvar med en quarterback, der ikke var 100 procent. Slet ikke når Lions’ løbeangreb er så sløjt, at angrebet har været afhængig af Stafford hele sæsonen. Så afhængig, at Stafford nævnes som kandidat til prisen som ligaens MVP. Det mener jeg nu ikke, han er, men det er uomtvisteligt, at det er op til Stafford at føre Lions det sidste stykke over målstregen. Første forhindring er Dallas Cowboys, holdet han holdt med som barn, da han voksede op i Texas.
13. Baltimore Ravens (8-6 - to pladser op)
John Harbaugh har fyret én offensiv koordinator i denne sæson og kan sagtens være på vej til at gøre igen. I hvert fald lagde han ikke fingre imellem, da han skulle beskrive det spilkald, som Marty Mornhinweg gav Joe Flacco på en første down på Philadelphia Eagles’ 11-yard-linje med seks minutter igen og en føring på 27-17. »Det værste spilkald nogensinde,« kaldte han det. I stedet for at kalde et løb, besluttede Mornhinweg sig nemlig for at lade Flacco kaste. Kastet blev dog opsnappet af Jordan Hicks, og få øjeblikke senere reducerede Eagles, der søreme også fik scoret et touchdown til stillingen 26-27 fire sekunder før tid. Desværre for Eagles glippede holdets two-point conversion. Dermed slap Ravens med skrækken og rykker derfor også et par pladser op ad listen som belønning for tre et halvt quarters solid football, hvor angrebet endda også formåede at flytte bolden langs jorden. Nu kan Ravens fortsat nappe en billet til slutspillet ved at vinde de sidste to kampe, så der er lagt op til noget af en gyser 1. juledag, når holdet gæster Heinz Field og Pittsburgh Steelers i en kamp, der kan afgøre, hvem der vinder AFC North.
14. Denver Broncos (8-6 - tre pladser ned)
De regerende Super Bowl-mestre er nu i overhængende fare for slet ikke at kvalificere sig til slutspillet. Da slutspillet allerede er uden for rækkevidde for Carolina Panthers, kan det blive første sæson siden 2003, at ingen af de forsvarende Super Bowl-deltagere er med i slutspillet året efter. At det er kommet så vidt for Broncos, skyldes primært et angreb, der lider under en svag offensiv linje. Mod New England Patriots tillod linjen fire sacks og skabte ingen huller til holdets running backs. Quarterback Trevor Siemian gør, hvad han kan, men han er trods alt ingen Peyton Manning, og det gør angrebet alt for nemt at dæmme op for. Det siger alt om angrebets enorme problemer, at holdet har tabt to ud af de seneste tre, selv om forsvaret kun har tilladt 13 point i snit. Efter nederlaget til Patriots skal Broncos nu besejre både Kansas City Chiefs og Oakland Raiders og er samtidig afhængig af hjælp for at overhale Miami Dolphins i kampen om et wildcard.
15. Miami Dolphins (9-5 - to pladser op)
Matt Moore viste, at Dolphins’ forhåbninger om at gå i slutspillet på ingen måde er bristede, selv om Ryan Tannehill efter alt at dømme er færdig for sæsonen. Med fire touchdowns var Moore hovedårsagen til, at Dolphins holder sig til i kampen om et wildcard. Holdet mangler at møde Buffalo Bills og New England Patriots og kan efter alt at dømme nøjes med at vinde en af kampene. Det var ikke kun angrebet, der leverede en god præstation. Forsvaret forcerede fire turnovers, og special teams blokerede et field goal-forsøg og returnerede det til touchdown. Selv om slutspillet skulle glippe, kan Dolphins dog glæde sig over, at holdet for første gang siden 2008 har gang i en sæson, der med garanti slutter med flere sejre end nederlag.
16. New Orleans Saints (6-8 - tre pladser op)
Drew Brees havde noget at bevise i søndagens udekamp mod Arizona Cardinals efter at have gået to kampe uden at kaste et touchdown. Og findes der en bedre måde at bevise over for tvivlerne, at man stadig har, hvad der skal til, end at ydmyge ligaens næstbedste forsvar i egen hule? Brees dissekerede Cardinals-forsvaret med 37 completions på 48 kast for 389 yards og fire touchdowns. Vigtigst af alt holdt han sig fra at kaste interceptions efter at have kastet tre i hver af de seneste to kampe. Brees er nu kun 441 yards fra at krydse 5.000 yards - for femte gang i karrieren. Ingen af de tre andre quarterbacks, der er de eneste til også at kaste for over 5.000 yards, har gjort det mere end én gang. Brees ville virkelig have klædt slutspillet, men det vil tage et mirakel, hvis det skal blive en realitet.
17. Indianapolis Colts (7-7 - syv pladser op)
Colts er denne power rankings yo-yo-hold. Med undtagelse af de to første kampe, som endte i nederlag, og de to kampe omkring holdets friuge i midten af november, har holdet skiftevis vundet og tabt igennem hele sæsonen. Efter et dumt nederlag til Houston Texans rejste holdet til Minnesota og smadrede Vikings. Her lignede Colts tidligere tiders stormagt. Offensiven producerede 411 yards, scorede 34 point, undgik turnovers for første gang i syv kampe, løb for 161 yards, hvilket var en tangering af sæsonrekorden, og holdt Vikings fra at lave et eneste sack. Defensiven holdt Vikings fra at score touchdown, holdt løbeangrebet til 34 yards i Adrian Petersons comeback-kamp, forcerede tre turnovers og lavede fem sacks. Med sådan en indsats er det svært ikke at sende holdet langt op ad listen. Men man ved jo bare, at det ryger ned igen i næste uge. Især fordi der venter en svær udekamp mod Oakland Raiders.
18. Carolina Panthers (6-8 - to pladser op)
Endelig viste Panthers lidt af det spil, der i sidste sæson gjorde holdet nærmest umuligt at slå. Forsvaret holdt ligaens tredjebedste angreb målt på yards til 335 og sølle 15 point takket være tre turnovers og et sack, som nu betyder, at Panthers fører den kategori. Desuden spillede Cam Newton sin måske bedste kamp i denne sæson med 300 yards og to touchdowns, selv om han ragede en dum 15-yard-straf til sig for at kaste bolden efter Washington Redskins’ linebacker Trent Murphy efter en grim tackling. Når man tænker på, at Panthers har tabt fem kampe på hjerteskærende vis, er faldet i niveau fra sidste sæson ikke så stort, som statistikken antyder. Et lille kuriosum: Havde Graham Gano scoret på sit field goal-forsøg fra 38 yards ville 15. spillerunde have været den runde med de mest præcise field goal-kickere i NFL-historien. Hans afbrænder var endda den korteste.
19. Washington Redskins (7-6-1 - seks pladser ned)
Stor nedtur for Redskins - både på denne liste og i forhold til drømmen om at gå i slutspillet. Men sådan er det, når man som hold taber tre ud af fire kampe i december, hvor det gælder om at være skarp. Og det kan man ikke sige, at Redskins har været. Slet ikke mod Carolina Panthers i en kamp, hvor holdet viste, at det med en sejr ville sætte sig på det sidste wildcard i NFC. Quarterback Kirk Cousins kastede en interception og mistede en fumble på sin egen 5-yard-linje, hvilket førte til et Panthers-touchdown umiddelbart efter. Løbeangrebet blev holdt til sølle 29 yards, mens forsvaret hverken kunne stoppe Panthers’ running back Jonathan Stewart eller dække ordentlig. Den eneste, der var skarp, var Jordan Reed, der fremviste et flot højre hook. Den slags er bare ikke tilladt i football, så tight enden blev diskvalificeret. Nu har Redskins brug for hjælp for at gå i slutspillet, og det leder jo straks tankerne hen på Dustin Hopkins’ fæle afbrænder fra 34 yards. Havde kickeren sat den op mellem stængerne, ville meget have set anderledes ud for Redskins før de to sidste kampe mod Chicago Bears og New York Giants.
20. Arizona Cardinals (5-8-1 - to pladser ned)
David Johnson er for vild. Med 108 yards mod New Orleans Saints satte han ny NFL-rekord med 14 kampe i træk for over 100 yards fra scrimmage. Running backen scorede samtidig to touchdowns og er nu oppe på 17 i alt - flest af alle i NFL. Hvis Cowboys-running back Ezekiel Elliott er en kandidat til at blive kåret som MVP, hvorfor så ikke også Johnson? Kun Steelers’ Le’Veon Bell har flere yards fra scrimmage, og Elliott løber trods alt bag den bedste offensive linje i NFL. Mod Saints var Johnsons fortræffeligheder ikke nok, for forsvaret, der ellers ligger rangeret som et af ligaens bedste, hvad angår yards, blev skudt i smadder af en veloplagt Drew Brees, som førte an i et pointorgie i ørkenen, der endte 48-41 til Saints. Forinden havde Seattle Seahawks allerede nappet NFC West-divisionen, og med nederlaget er Cardinals nu officielt uden chance for at gå i slutspillet. Efter søndagens kamp understregede træner Bruce Arians dog, at han fortsætter i 2017. Så er spørgsmålet, om veteranerne, quarterback Carson Palmer og wide receiver Larry Fitzgerald, også er det.
21. Minnesota Vikings (7-7 - fem pladser ned)
Tænk engang, at Vikings tidligere på sæsonen lå nummer et på denne liste og lignede et hold, der nærmest var umuligt at besejre og da også var det sidste hold til at lide nederlag. Det hold er for længst væk. Skader til den offensive linje og Adrian Peterson spiller selvfølgelig ind. Mod Indianapolis Colts var Peterson dog tilbage, men det blev ikke noget mindeværdigt comeback. Running backen løb for sølle 22 yards på 6 løb og fumblede endda bolden væk i red zone. Også forsvaret havde en decideret off-day mod et hold, der ellers var hårdt ramt af skader på den offensive linje. Alligevel blev det hverken til sacks eller turnovers. Tværtimod indkasserede ligaens tredjebedste forsvar 34 point og 411 yards - langt over det normale snit. At Vikings leverede så pauver en præstation foran eget hjemmepublikum i en kamp, begge hold skulle vinde for at holde liv i slutspilshåbet, er en skamplet på Mike Zimmers ellers glorværdige tid som Vikings-træner. Nu er det bedste, Vikings-fans realistisk set kan håbe på, at holdet formår at spolere Green Bay Packers’ slutspilsdrømme på søndag på Lambeau Field. Sandsynligheden for, at det ender med endnu en øretæve er dog større ...
22. San Diego Chargers (5-9 - en plads ned)
Det er faktisk ret imponerende, at Chargers formår at holde sig inde i så mange kampe, som holdet gør, når man tænker på, at det har 16 spillere på injured reserve. Søndag førte Chargers 16-13 imod Oakland Raiders, men måtte for syvende gang i denne sæson se en føring i fjerde quarter blive forvandlet til et nederlag. Endnu en gang var en interception af Philip Rivers en af årsagerne. Forsvarsmæssigt leverede Chargers-forsvaret en flot kamp anført af de to pass rushers Melvin Ingram (et sack og to forcerede fumbles) og rookie-fænomenet Joey Bosa (et sack, hvilket bringer hans total op på 7,5 i 10 kampe).
23. Houston Texans (8-6 - ingen bevægelse)
Bill O’Brien er en mand med store nosser. Da quarterback Brock Osweiler fem minutter inde i andet quarter af kampen mod Jacksonville Jaguars kastede sin anden interception - og sin 16. i alt i sæsonen - blev han bænket til fordel for Tom Savage ved stillingen 0-13. En modig, men også uundgåelig, beslutning af Texans-træneren i en situation, hvor slutspilsbilletten stille og roligt var ved at glide holdet af hænde. Selv om han ikke kastede et touchdown, viste Savage, at han modsat Osweiler ikke er bleg for at gå dybt. En dimension, Texans har savnet, og som nu har gjort Savage til starter i de resterende to kampe på bekostning af Osweiler, som Texans ellers betalte over 500 millioner kroner for at lokke væk fra Denver ... Hvis Savage er den gnist, der kan antænde angrebet, har Texans forsvaret til at holde brandvarme Tennessee Titans stangen i kampen om førstepladsen i AFC South. Texans-forsvaret holdt Jaguars til 150 yards og er nu statistisk set ligaens bedste, hvad angår yards. Men med quarterback-skiftet er jeg nødt til at lade Texans blive på 23. pladsen.
24. Buffalo Bills (7-7 - en plads op)
Bills gjorde søndag, hvad Bills gør bedst - faktisk bedre end noget andet hold i NFL. Løb bolden ned i halsen på sin modstander. Mod Cleveland Browns blev det til 280 yards - heraf 153 yards af LeSean McCoy - og tre touchdowns, og sejren var aldrig i fare (men det er den jo aldrig mod Browns …). Det bliver spændende at se, hvad der sker i Buffalo efter sæsonen. Både Rex Ryan og quarterback Tyrod Taylor risikerer at få sparket, men det vil i begge tilfælde være synd. Der er mange lovende brikker hos Bills, men holdet har været uheldige med skader. Både Taylor og Ryan har kun været i Buffalo i to sæsoner. De bør begge få chancen igen næste år.
25. Cincinnati Bengals (5-8-1 - tre pladser ned)
Søndagens opgør mod Pittsburgh Steelers var som dag og nat for Bengals. Før pausen gjorde Bengals (næsten), som det passede holdet. Her scorede 20 point, nettede 184 yards og holdt Steelers’ angreb til tre field goals. Det kunne endda være blevet til mere, men holdet måtte i to omgange nøjes med field goals i stedet for touchdowns på trods af en første down og goal. Men så gik anden halvleg i gang … Her blev det til nul point og sølle 38 yards, mens Steelers scorede 15 point og vandt 24-20. Steelers fik endda rigtig god hjælp af Bengals-forsvaret, der på fire spil på stribe begik ulovligheder, som kostede en straf og en gratis første down til Steelers. Umiddelbart efter bragte Steelers sig afgørende foran med et 24-yard-touchdown.
26. Philadelphia Eagles (5-9 - ingen bevægelse)
Doug Pederson vil givetvis være i den modtagende ende af en sværm af bandeord, hvis han møder Eagles-fans i Philadelphia og omegn i løbet af ugen. For var det virkelig nødvendig at lege ‘Riverboat Ron’ eller Jack Del Rio og satse hele butikken på en two-point conversion i de døende sekunder af opgøret mod Baltimore Ravens, når et ekstrapoint ville have taget kampen ud i overtid? Det var det selvfølgelig ikke, men på den anden side havde Eagles ikke ret meget at tabe ved at forsøge. Slutspillet kan holdet ikke længere nå i, og hvorfor så ikke vise tillid til en quarterback, der godt kunne bruge et boost i selvtilliden? Det er jo en gratis omgang, og hvis det var lykkedes, kunne det have ført en masse positivitet med ind i offseason. For der er stadig grund til optimisme hos Eagles, selv om sæsonen ikke er forløbet, sådan som indledningen af sæsonen med tre sejre i træk, ellers gav et fingerpeg om. Forsvaret er stærkt, selv om det har indkasseret lige rigeligt med point på det seneste, og Carson Wentz har til tider vist gode takter. Giv ham et par pålidelige wide receivere, og Eagles vil være et hold, der godt kan tillade sig at drømme om slutspil i næste sæson.
27. Chicago Bears (3-11 - ingen bevægelse)
Matt Barkley var lige ved at gøre det umulige - og det vigtigste, hvis man er Bears-fan. At slå rivalerne fra Green Bay Packers hjemme på Soldier Field. Med et forrygende fjerde quarter førte quarterbacken Bears fra 10-27 til 27-27, og havde det ikke været for et mislykket kast fra Packers’ 4-yard-linje på en tredje down, der tvang Bears til at sparke et udlignende field goal, kunne Barkley have sikret sig gratis øl på byens barer. Barkley ramte plet på 30 ud af 43 kast for 364 yards og to touchdowns. Men Barkley indtog ikke kun en helterolle. I tredje quarter var Barkley ophavsmand til tre turnovers på tre angrebsserier i træk. Det førte til 17 point til Packers. Alt i alt har den tidligere USC-quarterback dog klaret opgaven som vikar for Jay Cutler og Brian Hoyer på fornem vis, og der skal nok være hold, som vil overveje at tilbyde ham et job som startende quarterback, hvis han kommer i overskud hos Bears, når Cutler og Hoyer bliver klar igen.
28. New York Jets (4-10 - ingen bevægelse)
Endnu et ydmygende nederlag til Jets, der må stå over for noget af en udrensning i truppen, når sæsonen er slut. Ejer Woody Johnson kan i hvert fald ikke være tjent med den mangel på mandsmod og opofrelse, Jets-spillerne har udvist på det seneste. Spørgsmålet er, om træner Todd Bowles får lov til at beholde sit job. Det virker i hvert fald, som om han ikke længere har opbakning fra spillerne. Et andet usikkerhedsmoment er, hvem der skal være quarterback i næste sæson. Er det Bryce Petty, der ramte på 20 ud af 35 kast for 285 yards, et touchdown og to interceptions, inden han blev skilt ad af Dolphins’ Cameron Wake og Ndamukong Suh og måtte udgå? Er det Christian Hackenberg, der blev draftet i anden runde i forårets draft, men ikke har spillet ét eneste snap i år? Eller er det en helt tredje? Og hvad med de mange, dyrt betalte stjerner på forsvaret, som ikke har leveret varen i denne sæson?
29. Los Angeles Rams (4-10 - ingen bevægelse)
Ved indgangen til fjerde quarter stod Rams-offensiven blot noteret for 93 yards og fem serier, hvor udbyttet var én yard eller mindre. Det var ellers ikke, fordi Rams’ nye træner, John Fassel, holdt sig tilbage. Fassel, der også er special teams-koordinator, valgte at gå efter et touchdown i første quarter på en fjerde down og én fra Seahawks’ 7-yard-linje og kaldte også et fake punt på holdets 30-yard-linje i andet quarter. Ingen af delene lykkedes dog. Karakteristisk for Rams’ sæson pådrog quarterback Jared Goff sig en hjernerystelse på et 15-yard-løb i red zone, da han blev tacklet hårdt af Richard Sherman. På et spil, der alligevel ikke talte, fordi Andrew Donnal blev kaldt for en holding …
30. Jacksonville Jaguars (2-12 - ingen bevægelse)
Ugen begyndte med en trænerfyring i Los Angeles og sluttede med en fyring i Jacksonville, hvor Jaguars endelig skilte sig af med Gus Bradley efter fire lange sæsoner, der kun kastede 14 sejre af sig. Det er egentlig utroligt, at han holdt så længe, men nederlaget til Houston Texans, hvor Jaguars satte en føring på 20-8 i tredje quarter over styr, var mere end ejer Shahid Khan kunne kapere. Den tidligere Buffalo Bills-træner Doug Marrone, der hidtil har haft titel af assistant head coach, er blevet udpeget som vikar, indtil general manager Dave Caldwell finder en permanent afløser. Som nævnt tidligere er Tom Coughlin, der vandt to Super Bowls med New York Giants, blevet sat i forbindelse med Jaguars, som han også var træner for fra 1995 til 2002. Hvem der end får fornøjelsen af at overtage Jaguars, skal få sat skik på et angreb, der er gået voldsomt tilbage i forhold til sidste sæson. Mod Texans kastede Blake Bortles blot for 92 yards på 12 completions, og at dømme efter Caldwells udtalelser, har den kommende træner carte blanche til at skille sig af med det tidligere førsterundevalg.
31. San Francisco 49ers (1-13 - ingen bevægelse)
Det er egentlig utroligt, at et hold med kun én sejr og 13 nederlag på stribe ikke ligger sidst i denne power ranking. Det kan 49ers takke Cleveland Browns for … På den lyse side er den næste modstander Los Angeles Rams, som holdet smadrede på hjemmebane i første runde. Siden er det 49ers, der er blevet smadret. Senest ude mod Atlanta Falcons, der scorede 41 point og løb igennem 49ers-forsvaret, som var det smør, for i alt 248 yards - over 70 yards mere end holdet i snit indkasserer. 49ers er sammen med Browns det eneste hold, der i snit tillader over 400 yards pr. kamp. Falcons nåede endda helt op på 550 yards. Der er dog et par lyspunkter. Running back Carlos Hyde er ét af dem, og quarterback Colin Kaepernick har også præsteret nogenlunde, men mangler i den grad pålidelige våben at kaste til. Kaepernick ramte plet på 20 ud af 33 kast for 183 yards, to touchdowns og ingen interceptions. Det bringer hans sæsontotal op på 13 touchdowns, tre interceptions og en passer rating på 86,6 sammenlignet med Blaine Gabbert fem touchdowns, seks interceptions og en passer rating på 68,4.
32. Cleveland Browns (0-14 - ingen bevægelse)
Jeg tror egentlig bare, jeg vil give ordet til Mike Polk (igen). Han er altså bedre til at udtrykke præcis, hvor ringe Browns er, end jeg nogensinde bliver. Og den video kan man simpelthen bare ikke se for mange gange. #factoryofsadness
