Okay, her kommer et knæfald af de store: Green Bay Packers vinder IKKE Super Bowl. Lad mig gentage det: Green Bay Packers vinder IKKE Super Bowl.
Med andre ord: Min forudsigelse før sæsonen, som jeg holdt fast i sidste uge, er blevet skyllet ud i toilettet sammen med Packers’ forsvaret, og Brian Nørmark slipper for at skifte navn …
Indrømmet, jeg forsøgte at argumentere over for Brian Nørmark, at Packers stadig ville kunne overraske og vinde Super Bowl, selv om holdet absolut ikke har set skræmmende ud indtil nu i sæsonen. Hvis holdet fik linebacker Clay Matthews tilbage fra sin skade, og det kun tabte én ud af de kommende tre udekampe, mente jeg, at restprogrammet var tilpas overkommeligt til, at Packers ville kunne vinde NFC North-divisionen og lave ravage i slutspillet.
Men så mødte Packers Tennessee Titans ...
Packers kan i princippet stadig nå at vinde, men der er noget så fundamentalt galt med holdet, at det er useriøst at udråbe ostehovederne til potentiel Super Bowl-vinder. Det ville svare til at påstå, at en reality-tv-stjerne og forretningsmand med milliarder på bankkontoen, men ingen politisk erfaring, ville kunne besejre en tidligere udenrigsminister, førstedame og senator i et amerikansk præsidentvalg … Wait a minute …
Nederlaget til Titans sender Packers i frit fald i forhold til sidste uges power ranking, som du kan se HER
Den suverænt største favorit til at vinde Super Bowl 51 må være New England Patriots, og det har holdet egentlig været, siden Tom Brady vendte tilbage fra karantæne for fem uger siden. Det er bare så kedeligt at udpege Patriots som favorit, for det er holdet jo altid. Det ændrede nederlaget til Seattle Seahawks i gentagelsen af Super Bowl 49 ikke på. Spørgsmålet er så, om Patriots er denne NFL-sæsons pendant til Hillary Clinton i præsidentvalget ...
Hver uge vil bt.dk gøre status over den forgangne runde med en power ranking, der er en rangering af NFL-holdenes øjeblikkelige styrke, hvis de skulle møde alle de andre hold lige nu på neutral grund.
Uenig? Kommentarer modtages på Twitter:
Her er BTs power ranking efter 10. spilleuge (i parentes står holdenes sejrsstatistik - sejre, nederlag, uafgjorte - og bevægelse på listen i forhold til sidste uge):
1. Dallas Cowboys (8-1 - en plads op)
BTs power ranking har fået et nyt tophold. Cowboys er inde i en forrygende stime anført af to rookies, ligaens bedste offensive linje og et ‘no name defense’. Ikke siden 1977 har Cowboys vundet otte kampe i træk. Det var dog tæt på, at stimen var blevet brudt af Pittsburgh Steelers, men takket være Ezekiel Elliotts tredje touchdown stjal Cowboys sejren i de døende sekunder på Heinz Field. Scoringen reddede forsvaret fra at blive gjort til berettiget syndebuk, for kort forinden havde det indkasseret et af de mere pinlige touchdowns, da Steelers-quarterback Ben Roethlisberger kastede et touchdown efter et såkaldt fake spike, et trick Dan Marino og Aaron Rodgers tidligere også har udført med succes, hvor forsvaret snorksov. Med Elliotts scoring, der sendte ham over 1.000 yards som den første running back i sæsonen, nåede føringen i alt at skifte syv gange, hvilket var ny sæsonrekord (som blev tangeret af New England Patriots og Seattle Seahawks). Den afvekslende kamp var en af sæsonens bedste. Det skyldtes ikke mindst fremragende angrebsspil fra de to hold. Cowboys-quarterback Dak Prescott blev noteret for to touchdowns - heraf et på 83 yards til Elliott på en screen - og nul interceptions. Dez Bryant greb seks bolde for 116 yards og et touchdown - dagen efter hans far døde. Forsvaret er stadig til at tale med, selv om det har overrasket positivt, men det er angrebet, der gør Cowboys til ligaens bedste hold lige nu. Og det er et angreb, der tilhører Dak Prescott. Det erkendte selv Tony Romo i ugens løb. Spørgsmålet er, om han kan tage Cowboys hele vejen. Indtil videre er der ingen grund til at tro det modsatte.
2. Seattle Seahawks (6-2-1 - fire pladser op)
Hævnen var sød for Seahawks, der med 31-24-sejren over New England Patriots ikke bare fik revanche for nederlaget i den legendariske Super Bowl 49, men oven i købet gjorde det på en måde, der fik skabt en forunderlig historisk symmetri. For ligesom slutkampen for snart to år siden endte det hele på 1-yard-linjen - denne gang Seahawks’. Det var ikke en komplet ukendt forsvarsspiller med en uforglemmelig aktion ligesom Malcolm Butlers, der afgjorde kampen, men tværtimod et godt, gammeldags goal line stand - godt hjulpet af et fejlslagent sneak af Tom Brady og et sjældent mislykket kast af quarterbacken til hans yndlingsmål, tight end Rob Gronkowski, på et underligt spilkald af Patriots. I sidste uge var det tight end Jimmy Graham, der tændte angrebet med to touchdowns. Søndag var det Doug Baldwin med tre touchdowns og rookie running back C.J. Prosise med i alt 153 yards fra scrimmage, der gjorde det onde ved Patriots. Prosise gjorde det så godt, at Seahawks i ugens løb fritstillede Christine Michael, nu da Thomas Rawls er skadesfri. Russell Wilson spillede uden optapede ankler for første gang siden uge 1 og så mere mobil ud end hidtil i sæsonen, og så var der selvfølgelig forsvaret, der interceptede Brady som det første forsvar i denne sæson og sågar også forcerede en fumble i fjerde quarter, der førte til det afgørende touchdown. Sejren sendte en uhyggelig påmindelse til resten af NFL-holdene om, at Seahawks i den grad skal regnes som en kandidat til at vinde Super Bowl.
3. New England Patriots (7-2 - to pladser ned)
I mere end 59 minutter havde running back LeGarrette Blount domineret Seattle Seahawks’ forsvar i red zone og scoret tre touchdowns. Men da Patriots stod på Seahawks’ 1-yard-linje og kunne sende kampen i overtid, valgte offensiv koordinator Josh McDaniels et kastespil, som mislykkedes. Lyder det bekendt? På mange måder var gentagelsen af Super Bowl 49 mindst lige så intens og neglebidende spændende som originalen. Syv gange skiftede føringen i løbet af kampen, og begge hold leverede flere gange angrebsspil og forsvarsspil i absolut topklasse. Begge hold formåede eksempelvis at holde modstanderne til field goal, selv om bolden var inden for 10-yard-linjen. Det var en kamp afgjort af marginaler, og den store forskel viste sig at blive turnovers. Brady kastede sin første interception i sæsonen - efter 258 kast - uden at det dog kostede point. Så heldig var Julian Edelman ikke, da han fumblede i fjerde quarter, for den blev omsat til et Seahawks-touchdown, der sendte gæsterne foran 31-24. Nederlaget - og det faktum, at ‘Gronk’ pådrog sig en punkteret lunge efter en tackling af Earl Thomas - tager lidt af den aura af uovervindelighed, der har omgærdet Patriots siden Bradys comeback, men holdet er stadig suverænt det bedste i AFC.
4. Oakland Raiders (7-2 - ingen bevægelse)
Vi skal måske snart vænne os til at kalde holdet Las Vegas Raiders, men der er ingen gambling eller kasino-tilfældigheder over Raiders’ succes lige nu. Holdet har ligaens mest produktive receiver-duo, ligaens femtebedste angreb, tredjebedste turnover differential, flest forcerede fumbles, færrest tilladte sacks og quarterback hits - og en ung, fremadstormende quarterback i Derek Carr. Nu venter tre hjemmekampe - den første af dem i Mexico mod Houston Texans - og vinder Raiders dem, vil holdet nærmest med garanti være sikker på slutspillet for første gang siden 2002-sæsonen, da Raiders tabte Super Bowl. Spørgsmålet er så bare, om det skal være som divisionsvinder eller som wildcard-hold. Det vil tre af de sidste fire kampe afgøre, for her møder Raiders de tre andre hold i AFC West: Kansas City Chiefs, San Diego Chargers og Denver Broncos.
5. Denver Broncos (7-3 - ingen bevægelse)
Mere heldig sejr får Broncos næppe i denne sæson. Et ekstrapoint, der ville have givet sejren til New Orleans Saints, blev i stedet blokeret og returneret hele vejen til end zone til to point og en 25-23-sejr. Men heldet forfølger som bekendt også den dygtige, og Broncos havde held med at holde Saints’ eksplosive angreb nogenlunde i skak - blandt andet takket være i alt fire turnovers. Offensivt havde den offensive linje store problemer med at beskytte quarterback Trevor Siemian, der blev sacket seks gange og ramt 11 gange. I en tæt AFC West-division er alle sejre vigtige. Nu venter en friuge, som formentlig vil gøre, at cornerback Aqib Talib og defensive end Derek Wolfe bliver deres skader kvit, så de er klar til braget mod Kansas City Chiefs, som netop er blevet flyttet til Sunday Night Football.
6. Kansas City Chiefs (7-2 - en plads op)
To kæmpe spil af forsvaret og fire field goals var nok til at sikre Chiefs femte sejr i træk, selv om holdet var bagud 0-17 mod Carolina Panthers. Men sådan er det med Chiefs. Holdet finder altid en måde at vinde på. Søndag var det en interception returneret til touchdown af safety Eric Berry i fjerde quarter og en forceret fumble af cornerback Marcus Peters, der rev bolden ud af hænderne på store, stærke Kelvin Benjamin på Panthers’ 34-yard-linje, så Cairo Santos kunne afgøre kampen i de døende sekunder. Sejren sender Chiefs i spidsen af AFC West, men efter hjemmekampen mod Tampa Bay Buccaneers, som bør give en sejr, venter to udekampe mod Denver Broncos og Atlanta Falcons, som kan vende op og ned på meget i NFLs stærkeste division. Derfor ligger Chiefs i denne power ranking under både Oakland Raiders og Broncos.
7. Atlanta Falcons (6-4 - fem pladser ned)
Falcons kan trods nederlaget til Philadelphia Eagles gå ind til friugen med ro i sindet, efter at både New Orleans Saints og Carolina Panthers tabte på hjerteskærende facon. Ellers ville det have været noget af en neglebidende affære for Falcons-spillerne at se netop de to hold spille mod hinanden på torsdag, hvor Saints med en sejr ville kunne have bragt sig op på siden af Falcons ved at slå Panthers. Sådan som de to hold har spillet i løbet af sæsonen, tænker man ellers ikke på Saints som et hold, der er på Falcons’ niveau. Mod Eagles var Falcons-offensiven, der er ligaens mest scorende og nummer to (efter Saints), hvad angår yards, dog til at tale med. Julio Jones greb godt nok 10 bolde for 135 yards, men han tabte også et par vigtige bolde og var eneste pålidelige våben for Matt Ryan, der sluttede med blot at ramme plet på 18 ud af 33 kast for 267 yards og et 76-yard touchdown-kast til Taylor Gabriel. Holdets løbeangreb var kommet i menneskehænder mod Eagles, der til gengæld tromlede hen over Falcons’ forsvar. Det bliver en klar opgradering af Falcons-angrebet, når running back Tevin Coleman er klar igen efter friugen.
8. New York Giants (6-3 - en plads op)
Endnu en smal sejr for Giants, der lever livet farligt. Men det lader til, at det er sådan, træner Ben McAdoo kan lide det. I hvert fald har han intet imod at satse. Det så man mod Cincinnati Bengals, da han valgte at gå efter et touchdown på en fjerde down i stedet for at sparke et field goal, selv om holdet var bagud 14-20 i tredje quarter. Det er en den slags beslutninger, der kan bide en i bagdelen, hvis det mislykkes, for det er alt andet lige nemmere kun at skulle jagte et field goal mere end partout at skulle score touchdown - eller mere, hvis modstanderen scorer yderligere. Men hvo intet vover, intet vinder, og da Eli Manning fandt Sterling Shepard i end zone, til det, der endte med at være det touchdown, der sikrede 21-20-sejren, var alt forladt. At Giants vandt sin fjerde sejr på stribe, skyldes ikke mindst forsvaret, der især på tredje down var helt forrygende. Kun to ud af 11 forsøg lykkedes det Bengals at skaffe en ny første down, og Giants, der gik ind til 10. runde som det hold med færrest sacks, fik nedlagt Andy Dalton tre gange. Det er dog et problem, at angrebet kun sætter 20,2 point på tavlen i snit, men det snit kan blive banket væsentligt op i de næste to kampe mod et skadesramt Chicago Bears-hold og katastrofalt spillende Cleveland Browns.
9. Philadelphia Eagles (5-4 - fire pladser op)
Efter at have tilladt 29 og 28 point mod divisionsrivalerne Dallas Cowboys og New York Giants var Eagles-forsvaret tilbage i sin sædvanlige, uigennemtrængelige form. Sat over for det mest scorende angreb, der før søndagens kamp snittede 33.8 point, holdt Eagles Atlanta Falcons til 15 point, og det var nok til at skaffe en hårdt tiltrængt sejr oven på to nederlag, der har sendt holdet ned i bunden af NFC East. Med en klar ambition om at holde Falcons fra fadet, lykkedes Eagles med en boldkontrollerende taktik, der sørgede for 40 minutters boldbesiddelse. Det skyldtes ikke mindst running back Ryan Mathews, der løb for 109 yards og to touchdowns på 19 løb, og hans suppleant Wendell Smallwood, der føjede yderligere 70 yards til kontoen. Det er en stor bet, at Eagles har tabt til alle divisionsrivalerne, og tilmed venter der nu kampe mod Seattle Seahawks og et såret Green Bay Packers-mandskab. Men hvis Eagles-forsvaret bliver ved med at dominere sine modstandere, og rookie-quarterback Carson Wentz fortsætter med at undgå fejl, vil Eagles være et farligt hold for enhver.
10. Washington Redskins (5-3-1 - to pladser op)
Redskins’ udholdenhed kommer for alvor på prøve, når holdet skal spille to kampe inden for fire dage. Først Sunday Night Football mod Green Bay Packers, som har kniven for struben, og så det klassiske Thanksgiving-opgør mod Dallas Cowboys på næste torsdag. To kampe, der vil have stor betydning for Redskins’ slutspilschancer. Redskins’ chancer for at trække sig sejrrigt ud af de opgør hviler især på angrebet. Søndag viste Kirk Cousins og co. igen, hvorfor Redskins har ligaens fjerdebedste angreb, hvad angår yards. Problemet har været at omsætte de mange yards til point. Redskins scorer blot 23,4 point i snit, 16. bedst i NFL. Mod Minnesota Vikings’ stærke forsvar, der tillader færrest point af alle, havde Redskins igen problemer i red zone og inden for 10-yard-linjen, men Cousins’ to touchdown-kast og kicker Dustin Hopkins fire field goals var nok. Linebacker Preston Smith spillede også en afgørende rolle med to sacks og en vigtig interception på en dag, da forsvaret ellers havde problemer med et Vikings-angreb, der ellers har set uhyre blodfattigt ud på det seneste. Det skal spille noget bedre, hvis Packers og Cowboys skal besejres.
11. Arizona Cardinals (4-4-1 - ingen bevægelse)
Er David Johnson ved at miste pusten? Sat over for ligaens suverænt dårligste forsvar mod løb noterede han sig blot for 55 løbeyards, men formåede dog lige akkurat at forlænge stimen med mindst 100 yards fra scrimmage med 46 receiving yards og scorede også begge touchdowns for Cardinals. Det er et skidt tidspunkt at ramme et formdyk, for han er en afgørende brik, hvis Cardinals skal snige sig i slutspillet. Quarterback Carson Palmer er i hvert fald ikke en mand, man skal lægge alt ansvaret over på. Det demonstrerede han med al ønskelig tydelighed ved at stå for tre turnovers i San Francisco 49ers’ territorium. Godt nok ramte han plet på flere dybe kast, der bragte mindelser om sidste sæsons festfyrværkeri, men så længe det bliver ledsaget af interceptions, er det ikke en opskrift på succes. Efter to kostbare afbrændere var der endelig oprejsning til kicker Chandler Catanzaro, der med sit 34-yard field goal blev matchvinder. Det var Cardinals’ eneste point i hele anden halvleg, og jeg er næppe den eneste, der finder det en smule bekymrende, at Cardinals havde så svært ved at besejre et hold, der har ligaens værste forsvar og kun vundet én kamp.
12. Tennessee Titans (5-5 - fem pladser op)
DeMarco Murray ligner lige nu den bedste free agency-tilgang i denne sæson. Running backen løb for 123 yards på 17 løb, kastede et touchdown og greb bolde for 33 yards. Tillykke til dem, der havde ham på sit fantasy-hold. Jeg var ikke en af dem, for jeg kom til at bænke ham ved en fejl … Fejl begik Titans-quarterback Marcus Mariota ikke mange af. Mariota ramte plet på sine 10 første kast - herunder to touchdowns - og sluttede på 19 completions på 26 kast for 295 yards, fire touchdowns og ingen interceptions. Det var tredje kamp i træk, at Titans satte over 35 point på tavlen. Når alt klikker offensivt, er Titans’ ‘exotic smash mouth’-angreb altså en fornøjelse at følge, og træner Mike Mularkey skal have ros for sin ukonventionelle tilgang. Mod Packers åbnede han for eksempel med et onside kick (som godt nok mislykkedes) og lod også DeMarco Murray kaste (hvilket førte til et touchdown) tidligt i kampen.
13. Miami Dolphins (5-4 - syv pladser op)
Vigtig sejr for Dolphins, der nu pludselig står med rigtig gode muligheder for at gå i slutspillet for første gang siden 2008-sæsonen. Hvem skulle have troet det for fem uger siden, da holdet lige var blevet skilt ad af Tennessee Titans og blot havde vundet en ud af fem kampe. Siden er det blevet til fire sejre i træk. Det skyldes ikke mindst running Jay Ajayi, der før kampen mod San Diego Chargers havde løbet for 527 yards i de seneste tre kampe. Søndag nøjedes han med 79 yards. I stedet var det quarterback Jay Tannehill, der med 17 completions på 24 kast for 240 yards og to touchdowns bar angrebet, mens forsvaret med fire interceptions i løbet af 13 minutter i fjerde quarter - hvoraf den ene resulterede i det afgørende touchdown - tippede kampen over til Dolphins’ fordel. Med to - på papiret - overkommelige modstandere i de næste to uger (Los Angeles Rams og San Francisco 49ers) er der lagt op til en drabelig duel, der kan blive afgørende i jagten på den sjette og sidste plads i AFC-slutspillet, når Baltimore Ravens tager imod Dolphins. om tre uger
14. San Diego Chargers (4-6 - fire pladser ned)
Fjerde quarter-forbandelsen viste igen sit grimme ansigt i San Diego i søndagens kamp mod Miami Dolphins. Denne gang var det Philip Rivers, det gik ud over. Fire gange kastede den erfarne quarterback en interception i fjerde quarter: først én i end zone og én i red zone ved stillingen 21-17 til Dolphins, dernæst én, som blev returneret til touchdown af Kiko Alonso og bragte Dolphins foran 31-24 og til sidst én, der knuste Chargers’ håb om et comeback. Dermed skal der nærmest mirakler til, hvis Chargers - som spået af mig i sidste uge - skal nappe en billet til slutspillet. Det vil kræve sejr i de sidste seks kampe efter holdets friuge, og det er da heller ikke helt umuligt. Men spørgsmålet er, om det er nok, for Dolphins har også en realistisk chance for at nå 10 sejre, og så bliver dette nederlag ekstra dyrt for Chargers.
15. Baltimore Ravens (5-4 - ni pladser op)
Nederlag til flere hold i midterregionen af denne power ranking sender Ravens op i den bedste halvdel. Mod bedre modstandere var Ravens’ offensive output mod Cleveland Browns dog ikke nødvendigvis blevet omsat til sejr. Joe Flacco kastede godt nok tre touchdown, men stod også bag to interceptions i Browns’ end zone. En af Flaccos tre touchdowns var til Steve Smith, der i kampen blev den wide receiver i NFL-historien med ottendeflest yards. Smith står noteret for 14.349 yards og overhalede Reggie Wayne. Næste milepæl for Smith, der egentlig havde stillet støvlerne efter sidste sæson, men udskød karrierestoppet, da han blev alvorligt skadet midt i sæsonen, er at nå 1.000 grebne bolde. Lige nu står han på 997. En anden veteran, der leverer varen, er outside linebacker Terrell Suggs. To gange fik han ram på Browns’ quarterback, Josh McCown, hvilket kastede en interception og en fumble af sig. Ravens-forsvaret er statistisk set ligaens bedste, men er det godt nok til at stoppe både Cincinnati Bengals, Pittsburgh Steelers, New England Patriots og Dallas Cowboys - alle på udebane? Det skal det nærmest være, hvis Ravens skal gøre sig håb om at spille med i slutspillet.
16. Pittsburgh Steelers (4-5 - ingen bevægelse)
Nu må Mike Tomlin snart stoppe med de two-point conversion-forsøg. Fire gange forsøgte han dem, og ingen af dem lykkedes. Havde han bare ladet kicker Chris Boswell sparke ekstrapoint, ville Steelers’ føring i slutningen af kampen mod Dallas Cowboys have været større og tvunget gæsterne til at gå efter at score touchdown. Det ville også have fået Steelers til at spille på en anderledes på forsvaret til allersidst, hvor det i stedet gjaldt om at holde Cowboys uden for field goal-afstand. Nu scorede Cowboys touchdown alligevel, men pointen er, at Steelers gjorde det unødigt nemt for Cowboys at komme tilbage i kampen. Ud over den ulogiske insisteren på at gå efter at score to point efter holdets fire touchdowns spillede Steelers faktisk en rigtig god kamp mod NFLs bedste hold lige nu - selv om trioen med Ben Roethlisberger, Le’Veon Bell og Antonio Brown endte med at blive overskygget af Cowboys’ Dak Prescott, Ezekiel Elliott og Dez Bryant. Dette var Steelers’ fjerde nederlag i træk, hvilket betyder, at Baltimore Ravens sidder alene på førstepladsen i AFC North-divisionen. Nu venter fem kampe, hvoraf de fire er på udekampe. Hvis Steelers skal leve op til forventningerne før sæsonen, kræver det i hvert fald fire sejre. Dem kommer Steelers i øvrigt til at jagte uden defensive end Cam Heyward, der er ude for resten af sæsonen. En stor svækkelse.
17. Houston Texans (6-3 - fem pladser op)
Det positive først: Texans noterede sig for sæsonens første udesejr. Lamar Miller, Alfred Blue og Akeem Hunt skaffede i alt 158 yards på jorden, hvilket var det højeste antal i sæsonen. Tyler Ervin leverede et stort punt return. Kareem Jackson returnerede en interception hele vejen til touchdown. Og Brock Osweiler undgik at begå turnovers. Og så det negative: Osweiler ramte kun plet på 14 ud af 27 kast for sølle 99 yards - det er 7,1 yards pr. kast. Kicker Nick Novak missede to ud af tre field goal-forsøg. Ingen af holdets running backs formåede at finde vej til end zone (Texans har kun scoret touchdown på løb to gange i sæsonen). Når man stiller det sådan op, er Texans’ avancement på fem pladser vel i orden. Sandheden er dog, at Texans på ingen måde ligner et hold, der vil have noget at gøre i slutspillet. Det offensive outout er simpelthen for ringe. Holdet kan da også takke nederlag til holdene umiddelbart herunder for, at det ryger opad på listen.
18. New Orleans Saints (4-5 - ingen bevægelse)
Der findes mange bitre måder at tabe på, men få matcher den, der overgik Saints søndag mod Denver Broncos. Med tre minutter igen fik Saints bolden bagud 17-23 og skulle derfor bruge et touchdown for at vinde. Det lykkedes, da Brandin Cooks knap halvandet minut senere greb et 32-yard-kast fra Drew Brees. Kicker Will Lutz kunne dermed sende Saints på sejrskurs med et ekstrapoint, men sparket blev blokeret. Og for at gøre ondt værre løb Broncos’ Will Parks bolden bele vejen ned til end zone, så Saints i stedet for at vinde 24-23 tabte 23-25. Nederlaget var ekstrabittert, fordi Saints med en sejr ville kunne have lukket hullet op til Atlanta Falcons, der tabte til Philadelphia Eagles. Trods fire turnovers slap offensiven hæderligt fra mødet med Broncos’ berygtede forsvar, og defensivt fik den defensive linje lagt godt pres på quarterback Trevor Siemian. Men football har som bekendt tre faser, og her fejlede Saints altså på special teams til sidst.
19. Carolina Panthers (3-6 - ingen bevægelse)
Det så længe ud til, at Panthers ville tage en både overbevisende og overraskende sejr over et stærkt Kansas City Chiefs-hold, der ellers havde vundet fire kampe i træk. Quarterback Cam Newton bragte ‘the Dab’ tilbage efter et touchdown-kast og et touchdown-løb. Men desværre for Newton blev hans enlige interception afgørende. Ligesom tilfældet var med New Orleans Saints, kunne Panthers med en sejr spille sig tilbage i kampen om tronen i NFC South. I stedet skal sidste sæsons Super Bowl-finalister nærmest vinde de sidste syv kampe for at gøre sig håb om bare at komme i slutspillet. Af holdets seks nederlag er de fire nu kommet efter et field goal af modstanderne i de døende sekunder eller et brændt field goal af Panthers selv. Så lille er forskellen på succes og fiasko i NFL.
20. Minnesota Vikings (5-4 - seks pladser ned)
Angrebet viste endelig livstegn efter uger, hvor det har været virkelig skidt kørende. Så skidt, at offensiv koordinator Norv Turner smed håndklædet i ringen. Afløser Pat Shurmur har fået løftet Sam Bradfords spil. Quarterbacken ramte plet på 31 ud af 37 kast for 303 yards og to touchdowns mod Washington Redskins, men gik i stå i anden halvleg, hvor en interception var med til at besegle Vikings’ skæbne. Derfor er det måske lidt hårdt at sende holdet så langt ned ad listen, men det er der flere årsager til. Vikings har nu tabt fire kampe i træk, og søndag blev holdet desuden ramt af flere alvorlige skader. Offensive tackle Jake Long rev akillessenen over og er færdig for resten af sæsonen, og både linebacker Eric Kendricks og - værre endnu - den stærke cornerback Xavier Rhodes, der pådrog sig en hjernerystelse. Ikke den bedste optakt til de kommende tre kampe mod Arizona Cardinals, Detroit Lions (på Thanksgiving) og Dallas Cowboys (torsdagen efter). Sidst, men ikke mindst, er det værd at nævne, at Vikings skilte sig af med kicker Blair Walsh, efter han missede sit fjerde ekstrapoint i denne sæson.
21. Indianapolis Colts (4-5 - ingen bevægelse)
Intet hold har været mere svingende end Colts i denne sæson. Efter at have indledt sæsonen med to nederlag har holdet skiftevis vundet og tabt siden da. Samme ustabilitet ses dog også hos de tre andre hold i AFC South. På søndag skal Colts op mod et af dem, Tennessee Titans, og en sejr her vil forstærke indtrykket af, at holdet har skæbnen i egne hænder i forhold til at gå i slutspillet. I Andrew Luck har Colts uden tvivl den bedste quarterback i divisionen, han har solide våben at kaste til, og så har Frank Gore spillet solidt. Forsvaret har visse mangler, men viste mod Green Bay Packers i sidste runde til tider rigtig godt spil. Vigtigst af alt er, at Colts’ restprogram kun indeholder to kampe, hvor holdet ikke er favorit i min bog.
22. Cincinnati Bengals (3-5-1 - syv pladser ned)
Bengals leverede et af de mest forrygende spil i sæsonen på det blot andet spil fra scrimmage imod New York Giants. Her stillede Bengals op med blot tre offensive linjemænd og tight end Tyler Eifert omkring bolden, mens de to andre linjemænd stillede op helt ude i venstre side i en af de mest bizarre opstillinger længe set. Da bolden blev snappet, spænede Eifert ned ad banen og greb bolden for 71 yards. Lige så kreativ angrebet var på dette spil, der lidt senere førte til et touchdown, lige så konventionelt og uproduktivt var det i resten af kampen. Især på tredje down var Bengals helt til rotterne. En stor del af forklaringen var - ud over godt spil af Giants-forsvaret - at Bengals igen havde store problemer med at få løbespillet til at fungere. Det blev blot til 78 yards. Uden en wide receiver, der kan agere en trussel, når A.J. Green bliver pakket godt ind, løber Bengals hurtigt tør for angrebsmuligheder. Defensivt havde Bengals overraskende svært ved at dæmme op for Giants’ løbeangreb, der ellers rangerer sidst i NFL, og når Giants fik broderet sig ned i red zone, var der nærmest garanti for touchdown. Indtil nu har Bengals vundet hver tredje kamp, så efter en uafgjort og et nederlag, må det betyde sejr over Buffalo Bills på søndag, men selv det vil ikke fjerne indtrykket af, at Bengals overhovedet ikke er i nærheden af at forløse det potentiale, holdet besidder på papiret.
23. Detroit Lions (5-4 - ingen bevægelse)
Med nederlagene til Green Bay Packers og Minnesota Vikings fører Lions pludselig NFC North. Derfor burde holdet måske ligge højere, men der er flere ting, der gør, at Lions befinder sig i den bløde ende af listen. Én af årsagerne er de hold, som Lions har tabt til: Tennessee Titans, Chicago Bears, Houston Texans og Packers, der var aldeles suveræn i de to divisionsrivalers første indbyrdes opgør på Lambeau Field, selv om nederlaget på 27-34 umiddelbart fortæller en anden historie. En anden årsag er, at Lions har for få playmakere, der leverer på et stabilt niveau. Quarterback Matthew Stafford har spillet helt forrygende, men han får stort set ingen hjælp fra løbeangrebet, Marvin Jones og Golden Tate har endnu til gode at spille godt i samme kamp, og tight end Eric Ebron har været skadet - ligesom flere af forsvarets største profiler. De næste to kampe ser overkommelige ud, men ud af de sidste fem er fire af dem udekampe mod New Orleans Saints, New York Giants og Dallas Cowboys og en hjemmekamp mod Packers. Her kan Lions ikke på forhånd gå ud fra, at der ligger sejre og venter.
24. Green Bay Packers (4-5 - 16 pladser ned)
Ligaens bedste forsvar mod løb tillod et 75-yard touchdown af DeMarco Murray på Tennessee Titans’ første spil fra scrimmage. Så var tonen sat for resten af kampen, der udviklede sig til én lang afstraffelse af Packers-forsvaret, der indkasserede 47 point - flest i en grundspilskamp siden november 2008, da New Orleans Saints scorede 51 i Aaron Rodgers’ rookie-år. Siden da har Packers ikke stået noteret for flere nederlag end sejre i anden halvdel af sæsonen. Altså, lige indtil nu. De seneste tre kampe er alle endt i nederlag, og med yderligere to udekampe mod Washington Redskins og Philadelphia Eagles og en hjemmekamp mod Seattle Seahawks som de næste udfordringer kan Packers allerede være ude af slutspilsbilledet inden december. ‘Krise’ er ikke for stort et ord at bruge om Packers lige nu. Heller ikke selv om Aaron Rodgers og kasteangrebet endelig viste glimt af tidligere tiders dominerende spil mod Titans efter en langsom start. Både Davante Adams og Jordy Nelson nåede over 100 yards, men det hjælper selvfølgelig stort, når forsvaret spiller på så lavt et niveau i øjeblikket.
25. Buffalo Bills (4-5 - ingen bevægelse)
Bills’ sæson indtil videre: To nederlag, som kostede offensiv koordinator Greg Roman jobbet og sendte cheftræner Rex Ryan på randen af fyring. Siden fire sejre i træk, som gjorde den nye offensiv koordinator, Anthony Lynn, til en af ligaens mest roste assistenter. Men de seneste tre kampe er alle blevet tabt, så efter friugen er det spændende at se, hvilket Bills-mandskab vi får at se i sidste halvdel af sæsonen. Løbeangrebet er holdets største styrke, så i den henseende er de sidste modstandere opløftende nyt, for her er det kun Jets og Raiders, der har forsvar, der vil være i stand til at matche LeSean McCoy og co. Forsvarsmæssigt byder restprogrammet dog på hårde modstandere som Oakland Raiders, Pittsburgh Steelers og Cincinnati Bengals, som er opgaven på søndag. For at holde liv i drømmen om at gå i slutspillet for første gang siden 1999, kan holdet reelt kun tåle at tabe to ud af de sidste syv - og det er ikke engang sikkert, det vil være nok. Jeg tvivler i hvert fald på det.
26. Tampa Bay Buccaneers (4-5 - en plads op)
Med en overbevisende sejr over Chicago Bears og nederlag til resten af holdene i NFC South, havde Buccaneers en rigtig god søndag. Spørgsmålet er dog, hvor mange flere af dem, holdet kommer til at opleve i resten af sæsonen. For selv om cifrene antyder overlegenhed, skyldtes en stor del af sejrens størrelse et svagt Bears-hold, der blev ved med at give Buccaneers gaver. Fire turnovers begik Bears, hvilket førte til i alt 17 point til Buccaneers. Jameis Winston stod for et af de vildeste spil af en quarterback i sæsonen, da han kort efter pausen blev tvunget 20 yards bagud og ned i egen end zone, hvor han lige akkurat undgik at blive sacket for i stedet at slynge et missil af sted, som blev grebet af Mike Evans 38 yards ned ad banen. To spil senere vred Winston kniven om ved at finde Freddie Martino på et 43-yard touchdown-kast. Sådanne tryllerier ser fede ud på et highlight reel, men det er lige vovet nok at binde an med, at de vil lykkes på fast basis ...
27. Los Angeles Rams (4-5 - to pladser op)
Så skete det. Endelig, hvis man spørger Rams-fansene. Jared Goff, topvalget fra forårets draft, er nu officielt startende quarterback i stedet for Case Keenum. Beslutningen blev taget, efter at Keenum for fjerde gang i sæsonen gik fra banen uden at have kastet et touchdown. Keenum ramte plet på 17 ud af 30 kast for 165 yards. Kun Brock Osweiler kaster færre yards i snit pr. kast end Keenum. Søndag kostede Keenums blodfattige statistik dog ikke sejren, da forsvaret klarede ærterne og holdt New York Jets til seks point, hvilket betød, at Greg Zuerleins tre field goals nok. Spørgsmålet er, om Goff er mand for at puste nyt liv i ligaens næstdårligste angreb. Håbet er, at han med sin armstyrke kan strække modstandernes forsvar nok til, at running back Todd Gurley kan begynde at blive en faktor igen. Andetårsspilleren har endnu ikke løbet for over 100 yards i en kamp i denne sæson.
28. New York Jets (3-7 - to pladser ned)
Hatten af for Darrelle Revis. Den tidligere så stærke cornerback har været en skygge af sig selv i denne sæson, men han pakkede på ingen måder tingene ind, da han blev spurgt om årsagen: »Fordi jeg er gammel.« Sådan har mange af Jets-spillerne også set ud - senest mod Los Angeles Rams, der selv uden at score touchdown overhovedet tog sejren. Jets var uden quarterback Ryan Fitzpatrick, hvilket betød, at Bryce Petty fik sin første kamp fra start. Den benyttede han til at tage Jets 99 yards ned ad banen til touchdown. Andetårsspilleren så dog til tider perpleks ud på banen, og det bliver spændende at se, hvem cheftræner Todd Bowles vælger som starter, når Jets har overstået sin friuge. Noget skal der gøres på angrebet, for selv om Rams spillede en forrygende forsvarskamp, er det skidt ikke at vinde, selv om man holder modstanderne til ni point.
29. Chicago Bears (2-7 - en plads ned)
Så kender vi Jay Cutler igen. Quarterbacken var en dyr herre for Bears søndag mod Tampa Bay Buccaneers. Her kastede han to interceptions, hvoraf den ene blev returneret til touchdown. Han fumblede også inden for Buccaneers’ 10-yard-linje og smed dermed potentielle point ud af vinduet. Desuden blev han sacket i end zone, hvilket kostede en safety. Cutler havde ellers set godt spillende ud mod Minnesota Vikings, men trods en friuge var Bears-angrebet i dårlig forfatning mod Buccaneers. Det blev i alt til fire turnovers, mens det eneste touchdown faldt på en 50-yard Hail Mary lige før pausen. På søndag og de kommende tre søndag vil Bears være i endnu dårligere forfatning, da wide receiver Alshon Jeffrey er blevet idømt fire spilledages karantæne for brug af præstationsfremmende midler, mens running back Jordan Howard og guard Kyle Long har pådraget sig alvorlige skader, som kan sende dem ud på sidelinjen for resten af sæsonen.
30. Jacksonville Jaguars (2-7 - ingen bevægelse)
Ét spil fra andet quarter rammer meget godt ind, hvilken slags sæson det har været hidtil for Jaguars og især for quarterback Blake Bortles. Uden at være under specielt meget pres kastede Bortles bolden skråt bagud i retning af running back T.J. Yeldon, men bolden ramte Yeldon på foden og sprang op i favnen på Houston Texans’ Whitney Mercilus. Det så komisk ud, men for Jaguars-fans var det med garanti alt andet end det. Spillet kom ikke til at koste, da Texans kort tid efter missede et field goal-forsøg, men det gjorde en anden fejl af Blake Bortles til gengæld allerede på kampens første angrebsserie. Her kastede han en interception, som blev taget hele vejen til touchdown. Det har været symptomatisk for Jaguars, at holdet får gravet sig ned i et hul i begyndelsen af kampene, som det aldrig formår at komme op ad. Mod Texans var det tæt på, at Jaguars kom tilbage i kampen, men forsvaret gav Texans lov til konvertere på en tredje down og fem dybt i eget territorium med to minutter igen, og så kom holdet aldrig tættere på end 21-24.
31. San Francisco 49ers (1-8 - ingen bevægelse)
Det har længe været anset som en formalitet, at Colin Kaepernick er dead man walking i San Francisco. Han har tidligere selv udtrykt ønske om at blive handlet væk, og med al den fokus, der har været på hans protestaktion, spekuleres der også i, at ledelsen gerne vil af med ham, fordi han er en distraktion (også selv om den offentligt støttet ham). Men siden Kaepernick har overtaget rollen som startende quarterback fra Blaine Gabbert, har han været det store offensive lyspunkt. Det var han også mod Arizona Cardinals, hvor han kastede et touchdown til Jeremy Kerley og selv løb bolden ind i end zone til udligning 20-20. Kaepernick sluttede med 17 completions på 30 kast for 210 yards, et touchdown og ingen interceptions imod ligaens næstbedste forsvar. Læg dertil, at han med 55 yards var 49ers’ største trussel på løb. Desværre for Kaepernick formåede ligaens dårligste forsvar ikke at holde stand, og så tabte 49ers på et sent field goal. I en sæson, der for 49ers allerede nu handler om at se på, hvilke spillere man skal skille sig af med, og hvilke man skal beholde, i den genopbygningsfase, holdet er inde i, er Kaepernick dog et overraskende bud på en mand, der er værd at beholde som quarterback.
32. Cleveland Browns (0-10 - ingen bevægelse)
Kampen mod Baltimore Ravens var - selv om det var på udebane og mod førerholdet i Browns’ division - faktisk den på papiret bedste chance, holdet havde for at få en sejr i denne sæson. Det skete ikke, og nu er der alvorlig risiko for, at Browns gør Detroit Lions selskab som et hold, der taber samtlige 16 kampe i grundspillet. Ud af de sidste seks modstandere har kun Buffalo Bills og San Diego Chargers på nuværende tidspunkt færre sejre end nederlag, og begge hold har altså vundet fire kampe. Uanset om Browns kan hive en sejr op af hatten eller ej, er der stor sandsynlighed for, at holdet vil stå med topvalget i næste års draft. Problemet er bare, at det er småt med spillere, der er værdige til at blive valgt som den første på den position, hvor Browns har allerstørst brug for at finde en ny profil: quarterback-position. Holdet har brugt fem quarterbacks i denne sæson, og ingen af dem virker som en langtidsholdbar løsning.
