Det er offentligt kendt, at Johnny Manziel er lidt af en partyfreak uden for fodboldbanen, og det er ikke noget Browns bryder sig om.

Han har drukket sig fuld på en oppustelig badeand, gestikulerede dollars mellem hænderne, da han gik på scenen på draftday, og så har der været rygter om, at han måske har sniffet kokain. Det er Cleveland Browns nye superstjerne Johnny Manziel. Et navn der næsten allerede er lige så stort som byens hjemvendte søn, basketstjernen LeBron James. 

Men Manziels udskejelser ser altså ikke ud til at være faldet i god jord i Cleveland Browns' organisation. I følge rapporter, er de bekymrede for Manziels udvikling under de tidlige træningspas. Det meddeler Mary Kay Cabot fra Cleveland Plain Dealer.

I følge dem, er Manziels udvikling gået i stå efter et par dårlige træninger, og ikke så mærkeligt, giver de Manziels udskejelser skylden. Faktisk skulle det være sådan så holdets anden quarterback Brian Hoyer stille og roligt lægger afstand til Manziel, og det ser således også ud til at det bliver ham der starter holdets første pre-season kamp.

Det skal dog også siges, at Cleveland Plain Dealer siger, at Manziel trænede godt denne torsdag, men at der stadigvæk er lang vej til en starterplads.