Videoklippet af Eli Manning, der mildest talt ser lunken ud, da storebror Peyton Mannings Denver Broncos laver det afgørende touchdown i nattens Super Bowl-finale, er gået verden rundt. Havde New York Giants-quarterbacken svært ved at glæde sig over sin brors succes? Nej. Her kommer forklaringen, der antyder det stik modsatte.

Det handler i bund og grund om en forstand for sporten, der rækker langt ud over den almindelige betragter. Mens folkene rundt om Eli Manning på tribunen lod jublen bryde ud efter kampens sidste touchdown, huskede Eli Manning på et par historiske skræmmeeksempler. Sådan lyder det fra den danske NFL-ekspert Claus Elming, som er medstifter af NFL-sitet gulklud.dk.

»Alle andre er fans, Eli Manning er quarterback. Han spillede Super Bowl XLVI (i 2012.red.), hvor modstanderen tillod dem at score. Her løb New York Giants' Ahmad Bradshaw ind i endzone, hvor han prøvede at undgå at score, mens Patriot-spillerne stod og jublede. De vidste godt, at ved at lade Ahmad Bradshaw score ville de få bolden tilbage med masser af tid på klokken. Det er det samme, der gik gennem hovedet på Eli her,« forklarer Claus Elming om Eli Manning, der ligesom sin storebror har to Super Bowl-triumfer på sit imponerende cv.

I eksemplet med Patriots og Giants endte det med, at den legendariske quarterback Tom Brady på kampens sidste play kastede en lang bold ned i endzone, som dog ikke blev grebet. Var den blevet det, havde Patriots vundet. På samme måde gav Denver Broncos' sene touchdown Carolina Panthers tid til at jagte et bemærkelsesværdigt comeback.

»Det var Eli klar over. Man skal ikke give modstanderen en chance. Forskellen er her, at i den anden kamp (Super Bowl XLVI.red.) var Eli og Giants kun foran med få point. Her sidder man som almindelig fan og tænker 'okay, der er kort tid tilbage, og de er foran med 14'. Men jeg husker en kamp, som Jimmy (Bøjgaard.red.) og jeg kommenterede for mange år siden mellem Chicago Bears og Cleveland Browns. Der var Cleveland foran med 14 point med 32 sekunder igen og tabte i overtime,« siger Claus Elming og fremhæver endnu et eksempel.

I semifinalen sidste år havde Packers Seahawks nede i sækken, inden Seahawks kom tilbage og sparkede et onside kick, der førte til udligningen. De endte med at vinde i overtime.

Disse eksempler farede med stor sandsynlighed gennem hovedet på Eli Manning.

»Det havde været svært, men ikke umuligt. Eli var realist,« siger Claus Elming, der overværede kampen med sin bror Jesper Elming til Gul kluds store Super Bowl party. De forstod omgående Eli Mannings reaktion, da Denver Broncos lavede det sene touchdown.

»Der kiggede vi hinanden lige i øjnene og sagde næsten i kor: Det var det bedste, der kunne ske for Panthers,« siger Claus Elming og slår fast:

»Prøv at hør her: Den familie er en football-familie. Det er en kernefamilie, der elsker football og har haft masser af succes i NFL. Eli ønskede 100 procent sikkert, at Peyton vandt. Det var realisten, der reagerede.«