Detroit Lions har opgivet at give Ndamukong Suh en ny kontrakt, og vil først forhandle igen efter den kommende sæson.

Der er ingen tvivl om, at Ndamukong Suh er blandt de bedste defensive spillere i hele NFL. Derfor har Lions også længe forsøgt at give ham en ny kontrakt.

Det har holdet fra Detroit nu opgivet. Holdets præsident, Tom Lewand fortæller i dag, at man har pakket forhandlingerne ned, og først begynder igen efter den kommende sæson.

Det betyder også, at Lions blot har fra januar til midten af marts, til at blive enige med Suh om en ny kontrakt. Der udløber hans kontrakt nemlig, og derefter er han fri til at forhandle med alle hold.

Suh har en så stor løn i år, hvor han tjener $22,4 millioner. Det betyder, at hvis Lions skulle franchise tagge ham næste år, vil det koste dem hele $26,7 millioner for en enkel sæson. Det enser alle eksperter for umuligt.

Ndamukong Suh har skabt overskrifter på flere måder. Først og fremmest via sit gode spil, men også ved at spille urent. Han har derfor også fået flere bøder af NFL, og afsonet en karantæne.