Scott Norwood blev aldrig den samme igen, efter han brændte et 47-yard field goal-forsøg i de døende sekunder af Super Bowl 25 i 1991.
Sparket gik højre om opstanderne - ‘wide right’, som tv-kommentatoren Al Michaels brølede ud i æteren. Afbrænderen betød, at Buffalo Bills tabte kampen 19-20 til New York Giants, den mindste margin i Super Bowls historie, og allerede året efter var Norwood fortid i NFL. ‘Wide right’-udtrykket blev lige så ikonisk som Norwoods afbrænder, der indvarslede en sort periode for Bills. I de efterfølgende tre sæsoner formåede holdet at nå hele vejen til Super Bowl, men tabte alle gange.
Sådan er det med Super Bowl. Her fødes erindringer, der holder evigt. Her skabes fortællinger om mirakler og bristede drømme. Skurke og helte.
Natten til mandag mødes New England Patriots og de forsvarende mestre fra Seattle Seahawks i Glendale, Arizona i den 49. udgave af Super Bowl. BT ser tilbage på fem af de foregående 48 finalers mest dramatiske og legendariske momenter og håber, at dette års Super Bowl vil have et spil. der kan snige sig ind på listen i fremtiden.
Scott Norwood missede lige akkurat cuttet til denne liste. Ligesom han missede i Super Bowl 25.
Nr. 5: ‘Joe Cool’ - Super Bowl 23 i 1989
Seattle Seahawks’ ydmygelse af Denver Broncos i Super Bowl 48 i 2014 bragte mindelser frem om 1970erne og 1980erne, da Super Bowl som oftest var blottet for enhver form for spænding. Før Super Bowl 23 i 1989 var kun fem finaler blevet afgjort med en forskel på mindre end syv point. Med tre minutter igen overtog San Francisco 49ers bolden på egen 8-yard-linje bagud 13-16. For at berolige holdkammeraterne før den potentielt sidste angrebsserie pegede quarterback Joe Montana pludselig ud på tilskuerpladserne. ‘Hey, er det ikke John Candy?’ spurgte Montana, da han fik øje på den trinde skuespiller. 11 spil og 92 yards senere fandt han wide receiver John Taylor i end zone på et 10-yard-kast med sølle 39 sekunder igen til slutresultatet 20-16. Det var tredje Super Bowl-sejr for ‘Joe Cool’, der i alt vandt fire - flest af alle quarterbacker sammen med Terry Bradshaw fra Pittsburgh Steelers.
Nr. 4: ‘The Tackle’ - Super Bowl 34 i 2000
1999-udgaven af St. Louis Rams var kendt som ‘The Greatest Show on Turf’ på grund af holdets højoktan-angreb, der anført af Kurt Warner, Marshall Faulk, Isaac Bruce og Torry Holt satte ny rekord for flest point. Det var dog forsvaret, der sikrede holdet sejren i Super Bowl 34 mod Tennessee Titans på et spil, der blev døbt ‘The Tackle’. Med seks sekunder tilbage stod Titans på Rams’ 10-yard-linje med tid til ét sidste spil. Én chance for at sende Super Bowl ud i forlænget spilletid for første gang nogensinde. Titans valgte et spil, hvor det var meningen, at tight end Frank Wycheck skulle lokke Rams-linebacker Mike Jones væk fra sin opdækning af wide receiver Kevin Dyson, og da quarterback Steve McNair sendte kastet afsted, så spillet ud til at lykkes. Jones fik dog ændret kurs i sidste øjeblik og nåede at gribe fat om hoften på Dyson og tvinge ham til jorden på 2-yard-linjen. Dyson strakte armen frem i håb om, at bolden ville krydse mållinjen, men forgæves. Rams vandt 23-16.
Nr. 3: Holmes’ afgørende touchdown - Super Bowl 43 i 2009
Et studie i kirurgisk præcision, graciøs akrobatik og fabelagtig koordination udgjorde meget passende afslutningen på den måske bedste Super Bowl nogensinde. Med 35 sekunder igen og bagud 20-23 kastede Pittsburgh Steelers-quarterback Ben Roethlisberger bolden i en blød bue mod højre hjørne af end zone, hvor en springende Santonio Holmes omgivet af tre Arizona Cardinals-forsvarere på ekvilibristisk vis formåede at gribe bolden, samtidig med at han med en ballerinas ynde fik begge fødder plantet inden for kridtstregen til touchdown. Med sejren på 27-23 blev Steelers det første hold til at vinde Vince Lombardi-trofæet seks gange.
Nr. 2: James Harrisons 100-yard touchdown - Super Bowl 43 i 2009
At Pittsburgh Steelers overhovedet befandt sig i en situation, hvor holdet til sidst kunne afgøre Super Bowl 43, skyldtes i høj grad forsvarsstjernen James Harrison. Med blot 18 sekunder igen af første halvleg stod Arizona Cardinals på Steelers’ 1-yard-linje og kunne med et touchdown bringe sig foran 14-10 eller som minimum udligne til 10-10 med et field goal. Men da Cardinals-quarterback Kurt Warner forsøgte at finde Anquan Boldin i end zone, blev bolden opsnappet af Harrison. I fuld galop sprintede den tunge linebacker ned ad sidelinjen, inden han blev tacklet ind i den modsatte end zone, mens tiden løb ud. Mens Harrison lå totalt udmattet på banen, så dommerne spillet igennem for at sikre sig, at Harrisons knæ ikke rørte græsset, inden han nåede i end zone. I så fald ville der ikke være touchdown, og da tiden var løbet ud, ville Steelers ikke engang kunne sparke et field goal. Scoringen talte dog, Steelers kunne gå til pause foran 17-7, og Super Bowl-historiens længste touchdown var en realitet.
Nr. 1: ‘The Helmet Catch’ - Super Bowl 42 i 2008
De fem seneste gange, New England Patriots har stået i Super Bowl, er kampen blevet afgjort inden for tre point. De fire øvrige slutkampe var dog ikke lige så dramatiske som Super Bowl 42 i 2008, der oven i købet blev spillet på University of Phoenix Stadium ligesom årets slutkamp. Patriots havde som det første hold vundet alle 16 kampe i grundspillet og kunne blive det blot andet hold i historien til at få den perfekte sæson. New York Giants ville det dog anderledes. Bagud 10-14 med et minut og 15 sekunder igen modtog quarterback Eli Manning bolden fra egen 44-yard-linje. Straks efter blev han nærmest overfaldet af Adalius Thomas og Richard Seymour, men som en anden Houdini lykkedes det Manning at slippe ud af de frådende Patriots-spilleres favntag og slynge bolden ned ad banen. 32 yards længere nede hoppede David Tyree op i luften i tæt duel med Rodney Harrison og greb bolden, som han pressede ned mod hjelmen, mens han blev revet til jorden. Fire spil senere fandt Manning med 35 sekunder igen Plaxico Burress i end zone, så Giants vandt kampen 17-14, men det er ‘The Helmet Catch’, folk husker.
