Peters har et kæmpe stort talent, samt et kæmpe stort temperament. Peters har været en force på banen for Washington, men en pestilens for trænerstaben. Hvad kommer til at veje tungest for Peters?

Marcus Peters er født og opvokset i Oakland, Californien. Her voksede han op omkring Marshawn Lynch og den heltestatus Lynch havde. Peters og Lynch har den dag i dag stadig et nært forhold, hvor Peters ser Lynch som sin mentor. Det var derfor heller ikke underligt, at Peters forlod solrige Californien efter high school, hvor han committede til Washington. Washingtons campus ligger ca. 20 minutters kørsel fra Marshawn Lynch’ nye hjemmbane, CenturyLink Field i Seattle. Lynch fortsatte med at være tæt på Peters.

Selvtillid og fysik
Cornerbacks skal have selvtillid og en god korttidshukommelse. Peters har masser af selvtillid. Kampen mod Arizona State, og receiver Jaelen Strong, er et glimrende eksempel. Der er flere eksempler på Peters der klapper Jaelen Strong op i hovedet inden snappet. Mod Georgia State intercepter han bolden i egen end-zone, han bruger efterfølgende et par sekunder på at nedstirre receiveren, inden han kommer i tanke om at han må returnere bolden. Han elsker trash-talking og bruger det. Han er en press-corner, der vinder ved line of scrimmage. På det punkt minder han om Cortland Finnegan og Richard Sherman. Han har flydende hofter der gør at han kan vende med receiveren uden at miste afstand.

Peters’ 4.54 40-tid til Combine er ikke dårlig, eller noget der koster på draftday. Han 17 gentagelser ved vægtstangen derimod var imponerende. Han vist mere styrke end man troede han havde. Peters har ideel størrelse, 183cm høj og 90kg. Han har lange arme, som han bruger utrolig godt. Han har forstået at bruge sin størrelse optimalt, og ligger sig klogt i forhold til receiveren og banen, således at hans længde kommer til fulde. Det var med til at han fik sine hænder på 10 bolde inden han blev suspenderet.

Når man kombinere hans fysiske evner og spillestil, med en høj football IQ så har man en spændende spiller. Peters laver mange spil, hvor han læser spillet hurtigere end sine modstandere. Det viser også at Peters bruger meget tid på at se film og på at blive bedre.

Varmblodet hidsigprop
Man kan som spille godt have problemer med en assistent eller en head coach, uden at man er et problembarn. Men når man gentagende gange rager sig uklar med flere træner, og en helt ny trænerstab (Chris Peterson overtog head coaching jobbet i januar 2014), så bliver det et markant problem.

Det største eksempel med problemer omkring Peters og trænere, er historien omkring hans kvælertag. Historien går på at Peters i længere tid har været i kridthuset hos Peterson, og en dag blev en verbal diskussion pludselig fysisk, og Peters tog kvælertag på en assistent. Det tog ikke mange dage for Washingtongs defensive coordinator, at gå ud og mane rygterne til jorden. Peters selv, brugte sin tid til Combinen til at gøre det samme. Han erkendte også at han ikke tog trænerskiftet særlig godt. Den femte november blev Peters suspenderet for resten af sæsonen. Dette skete efter at han i forvejen blev suspenderet for Illinois kampen, efter et stort skænderi på sidelinjen med en Washington assistent under Eastern Washington kampen.

Der er altså flere eksempler på Peters og hans temperament. Men én ting der taler i Peters favør, er hvor åben han har været omkring alle episoderne. Han har ikke gemt nok, han svarer på det, hvis han bliver spurgt under interviews. Han skal også nok være den første til at erkende at han har dummet sig.

Draftstatus:
Der er ingen tvivl om at Peters har talent. Men hvor mange af hans off-field problemer, er NFL holdende villige til at se igennem fingre med? Et NFL hold kan leve med at receivere og cornerbacks ikke er ledere, de er ikke rygraden på samme måde som en quarterback, center eller middle linebacker f.eks. er det.

Er der et hold der er villig til at tage chancen med Peters, velvidende at der venter seks kampes karantæne første gang han dummer sig, og en hel sæson anden gang? Er det en risiko man vil leve med? En Director of Personnel fra NFL East kaldte tidligere på sæsonen Peters for det bedste cornerback talent siden årtusindeskiftet. Det er altså en talentfuld spiller, med en tungbagage, der i sidste ende kommer til at afgøre hvor langt Peters kommer. Jeg er personligt ikke i tvivl om at Peters har lært af det her. Han har ikke nogle problemer med stoffer/marihuana (han blev i 2011 taget i at ryge det, men har siden ikke rørt det). Han slår ikke på familie, venner eller kæreste. Mange af de små straffe han har fået, som ledte til at han blev smidt af Washington, skyldes små ting, som at komme for sent til time eller afleverer en opgave for sent. Peters blev far i efteråret, endnu en ting som jeg tror, hjælper ham med at vokse op.

Firstdowns optakt til draften
Quinten Rollins – Den upolerede turnover maskine
Martins Big Board
Maxx Williams - den nye tight end i NFL
Leonard Williams – Det sikre valg?
Ameer Abdullah - ‘Film doesn’t lie’
Winston og Mariota - Begge prototyper, men vidt forskellige
Dorial Green-Beckham: Den nye Calvin Johnson?