Torsdag aften fik den tidligere NFL-quarterback Tim Tebow en glimrende debut for sin nye klub.

Da Tim Tebow i september 2015 blev løsnet fra sin kontrakt hos NFL-holdet Philadelphia Eagles, så fremtiden ikke lys ud. Efter flere år med mere end almindeligt besvær med at finde en klub, lod Eagles ham gå, da de ikke kunne se, at han nærmede sig sit tidligere niveau.

Blot 27 år gammel og med mere end 37 NFL-kampe under bæltet stod Tebow nu uden kontrakt og med et kæmpe stempel på ryggen: 'Ikke god nok.'

Men torsdag aften amerikansk tid beviste Tim Tebow, at hans sportskarriere endnu ikke er ovre. Sporten er bare ikke længere football, men i stedet baseball.

Tim Tebow i sin Columbia Fireflies-dragt.
Tim Tebow i sin Columbia Fireflies-dragt. Foto: Joshua S. Kelly
Vis mere

Den nu 29-årige Tebow skrev inden 2017-sæsonen kontrakt med baseball-holdet Columbia Fireflies, der spiller den sydøstlige række af Minor League Baseball - et par niveauer under den bedste, amerikanske baseball-række, Major League Baseball.

Og Tebow spildte ikke tiden, da han torsdag aften amerikansk tid for første gang kom på banen for Fireflies i kampen mod Augusta GreenJackets. For med et kontrolleret sving sendte han den lille, hårde bold så langt væk, at både han og en holdkammerat kunne løbe hele vejen hjem. Columbia Fireflies endte med at vinde kampen 14-7.

Tim Tebow var i efteråret 2016 tilknyttet Scottsdale Scorpions, hvor hans succes dog var begrænset.

Navnet Tim Tebow blev for alvor kendt, da han i NFL-sæsonen 2011/2012 udrettede små og store mirakler med sit daværende hold, Denver Broncos. Det rettede fokus mod den unge quarterback, der blev kendt for sin dybe religiøsitet.

Efter den succesfulde sæson blev Tim Tebow sendt til New York Jets og siden også til New England Patriots, men uden succes i nogen af opholdene. Fra Patriots lod ham gå i august 2013 og til april 2015, hvor Philadelphia Eagles skrev en ét år lang kontrakt med ham, gik Tebow uden kontrakt.

Tim Tebow er dybt religiøs og bad i sin NFL-karriere altid før kampene.
Tim Tebow er dybt religiøs og bad i sin NFL-karriere altid før kampene. Foto: RICK WILKING
Vis mere