Først vandt han deres hjerter. Så forrådte han dem ved at skifte til fjenden. I nat slutter Brett Favre endegyldigt fred med Green Bay Packers-fansene, når han hyldes på Lambeau Field

Da Ross Bernstein i 2009 udgav en biografi om quarterback-legenden Brett Favre, havde den to forsider, der på elegant vis indrammede, hvordan NFL-fans så på en af de mest markante skikkelser i NFL igennem de foregående 17 år. På den ene stod der ’Jeg elsker Brett Favre’. På den anden ’Jeg hader Brett Favre’.

For sådan var det med ’The Gunslinger’, som den Mississippi-fødte quarterback blev kaldt på grund af hans dumdristige spillestil og stærke kastearm. Brett Favre var en mand, der altid gik all in, hvilket har gjort ham til både en af de mest elskede og mest forhadte spillere i NFL. Især i Green Bay i staten Wisconsin i Midtvesten. Byen, der med sine 100.000 indbyggere egentlig burde være for lille til at huse et af USAs mest hæderkronede sportshold, Green Bay Packers.

Det var her, Brett Favre tilbragte 16 sæsoner af karrieren og gjorde byens tilnavn, ’Titletown’, relevant igen ved at vinde en Super Bowl efter 29 års tørke. Og det er her, at Brett Favre i nat dansk tid betræder legendariske Lambeau Field for at lade sig hylde, når Packers officielt sender hans trøje nummer 4 på pension i pausen af kampen mod Chicago Bears. På selveste thanksgiving. Af de selvsamme fans, der for seks år siden følte sig forrådt, da han året efter at have fortrudt sit selvvalgte karrierestop skiftede til ærkerivalen Minnesota Vikings.

»Tiden læger alle sår. Og det er det perfekte tidspunkt at hylde ham på. Hvilken bedre aften at gøre det på end på thanksgiving i den bedste sendetid,« påpeger Claus Elming, tidligere NFL-kommentator og stifter af gulklud.dk.

Som inkarneret Minnesota Vikings-fan har Claus Elming altid haft et had-/kærlighedsforhold til Brett Favre.

»Jeg hader Packers, men jeg elsker Brett Favre,« har han tidligere udtalt.

»Jeg tror da også, Real Madrid-fans kan lide at se Lionel Messi spille. Man bliver jo fascineret af topatleter. Jeg var imponeret af hans kvaliteter. At han ene mand bar de 45 andre på holdet på sine skuldre. Han var utilregnelig, men det var det, der var så fedt ved ham,« uddyber Claus Elming.

Selv om Favre stadig er den quarterback nogensinde med flest sejre – i hvert fald indtil Peyton Manning vinder sin næste kamp – nævnes han sjældent som en af de allerstørste i historien. Men der har næppe været en quarterback i ligaen med samme kultstatus som Favre.

’Med Favre handlede det om ukuelighed, fremdriften i lyset af menneskelig skrøbelighed, den komplette mangel på forstillelse, improvisatorisk genialitet, frækheden og – bedst af alt – den rene og skære livsglæde, han udførte sit job med,’ skrev Michael Silver tirsdag i en klumme på NFLs hjemmeside om årsagen til, at så mange elsker Brett Favre.

Alt dette ændrede sig i 2008. I marts tog han på en pressekonference tårevædet afsked med Packers og sporten. Kongen af Green Bay abdicerede, og kronprinsen Aaron Rodgers overtog tronen. Få måneder senere fortrød Favre dog sin beslutning, men Packers ville kun tage ham tilbage, hvis han gik med til at være reserve for Rodgers. Til Favres og fansenes udtalte forargelse. Pressen svælgede i uenigheden, og forløbet udviklede sig til en farce, der gav alvorlige ridser i Favres eftermæle.

Det hele endte med, at Favre blev handlet væk til New York Jets, hvor han spillede en sæson, inden han lavede det forbudte skifte til Minnesota Vikings.

»Det var superfedt at se ham i Vikings, som han førte til NFC-finalen, hvor Favre blev knust af New Orleans Saints, så han vel ikke ville have kunnet stille op i en Super Bowl. Det er vildt, at han også bliver hyldet i Minnesota, som han ellers pryglede en eller to gange om året i sine 16 sæsoner hos Packers. Det er glemt nu,« konstaterer Claus Elming.

Da Favre for første gang vendte tilbage til Green Bay med Vikings, fik han en modtagelse, der var Lambeau Fields tilnavn, ’The Frozen Tundra’, værdig. Buh-råbene og trøjeafbrændingerne er dog et overstået kapitel. Den lange vej mod tilgivelse sluttede officielt, da han i juli i år blev indlemmet i Packers’ Hall of Fame foran 67.000 ellevilde fans, der gav ham stående ovationer i over fire minutter på Lambeau Field.

»Sikke en måde at byde mig velkommen tilbage i familien. Jeg kan sidde her og sige tak indtil i morgen, og det vil stadig ikke være nok,« lød det grådkvalt fra den nu 46-årige klublegende.

Tilgivelsen triumferede i sidste ende. I Green Bay læser man nu igen kun Ross Bernsteins bog fra den ende, hvor der står ’Jeg elsker Brett Favre’.