Quarterback-duel. Den ene forudså sin skæbne i fjerde klasse. Den anden har levet med et lillebror-prædikat hele sin karriere. I nat mødes Colin Kaepernick og Joe Flacco i Super Bowl.
Da en flok elever i fjerde klasse på Dutcher Elementary School i den californiske by Turlock i 1998 blev bedt om at skrive et brev til dem selv som 18-årige som led i et tidskapselprojekt, nedfældede Colin Kaepernick følgende:
»Jeg håber, jeg kommer til at gå på et universitet med et godt football-hold, og at jeg bagefter bliver professionel for Niners eller Packers.«
Niners er kælenavnet for San Francisco 49ers, og i 2011 gjorde NFL-holdet den lille purks spådom til virkelighed, da det valgte ham i anden runde af draften. I nat kan den profetiske quarterback føre 49ers til klubbens sjette Super Bowl-triumf ved at besejre Baltimore Ravens i Mercedes-Benz Superdome New Orleans.
End ikke Kaepernick havde dog forudset dette scenario, da sæsonen gik i gang tilbage i september. Her var quarterbacken udset til at agere reserve for Alex Smith, der sæsonen inden blot var sølle én kamp fra at tage 49ers hele vejen til Super Bowl.
Men da Alex Smith i november pådrog sig en hjernerystelse, fik Colin Kaepernick chancen og greb den i en sådan grad, at træner Jim Harbaugh gjorde ham til permanent starter. En kontroversiel beslutning, for selv om Smith blev kritiseret for sin manglende evne til at afgøre en kamp på egen hånd, havde han trods alt på det tidspunkt NFLs bedste quarterback-rating.
»Beslutningen om at udskifte Smith var en genistreg. Dengang mente jeg, det var en brøler, men jeg lægger mig fladt ned, for Jim Harbaugh havde ret. Nu vinder 49ers på grund af Colin Kaepernick og ikke på trods af Alex Smith,« siger Søren Hygum Hansen, medejer af NFL-hjemmesiden draftday.dk og inkarneret 49ers-fan.
Med sin exceptionelle armstyrke, et vinderinstinkt ud over det sædvanlige og en hurtighed, der kom til udtryk, da han for tre uger siden løb for 181 yards i slutspilskampen mod Green Bay Packers, har den 25-årige quarterback i sine ni kampe som starter taget NFL med storm.
»Han er en af de vildeste atleter, NFL nogensinde har set. Der er ingen andre quarterbacks, der kan løbe lige så hurtigt og kaste lige så hårdt som Colin Kaepernick,« siger Søren Hygum Hansen om den tidligere baseball-pitcher, som tilbage i 2009 blev draftet af Major League-holdet Chicago Cubs på grund af sin raketarm, men afslog for at jagte drømmen om en NFL-karriere.
Flacco fortjener respekt
Er der en, der kan matche Kaepernick i armstyrke, er det dog den anden quarterback i nattens Super Bowl, Joe Flacco. Men mens Kaepernick har haft en kometkarriere, er det modsatte tilfældet med Ravens’ quarterback. Godt nok blev Flacco valgt i første runde af draften i 2008, men han er aldrig rigtig blevet anset for at være andet end en ’Average Joe’.
»Han har aldrig personligt leveret en supersæson. Han har været alt for ustabil og haft et alt for lavt bundniveau,« lyder forklaringen fra Søren Hygum Hansen.
Derfor blev Flacco nærmest latterliggjort, da han før denne sæson udtalte, at han anså sig selv for at være den bedste quarterback i NFL. Bedre end Tom Brady med hans tre Super Bowl-sejre. Bedre end Peyton Manning med hans fire kåringer som ligaens mest værdifulde spiller. Bedre end Aaron Rodgers, Drew Brees, Ben Roethlisberger, Eli Manning og hvem der ellers tilhører eliten inden for Flaccos metier.
Et kig på den 28-årige quarterbacks generalieblad afslører dog en karriere, der langtfra fortjener et lillebror-prædikat. Siden 2008 har ingen anden quarterback været i slutspillet i hver eneste sæson eller vundet flere kampe end Joe Flacco, og selv kritikerne anerkender hans enorme mentale styrke, gode spilforståelse og stærke arm.
»Han er meget bedre, end mange giver ham kredit for, og hans sejrsstatistik taler for sig selv. Flacco fortjener meget mere respekt,« erkender Søren Hygum Hansen.
Selv tager Joe Flacco omverdenens opfattelse af ham med samme ophøjede ro, som han udviser på banen. Da han på tirsdagens pressemøde igen blev spurgt, om han anser sig selv for at være en elitequarterback, svarede han:
»Jeg er faktisk ligeglad. Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg, det er et tosset spørgsmål. Det er underligt at skulle svare på. Jeg vil bare lade mit spil tale for sig selv..«
