To demonstranter hang under taget på U.S. Bank Stadium i Minneapolis, USA, med et politisk motiveret banner, og det tvang politiet til at kravle op efter dem og få demonstranterne fjernet.

De tilskuere, som havde betalt for at komme ind og overvære Minnesota Vikings vinde 38-10 over Chicago Bears søndag aften dansk tid, fik endnu mere end en målrig NFL-kamp at se.

Karl Mayo, 32 år, og Sen Holiday på 26 år havde både medbragt klatreudstyr og reb til U.S. Bank Stadium. De klatrede op på en stålbar helt oppe under taget og lod så deres banner hænge og dingle ved secion 120. Seks rækker med tilskuere blev evakueret. Det skriver det amerikanske medie ESPN.

De to demonstranter dingler i luften.
De to demonstranter dingler i luften. Foto: Adam Bettcher
Vis mere

Så begyndte 'dramaet' ellers for de implicerede parter - og for tilskuerne omkring og de rullende tv-kameraer. Redningspersonalet fragtede sig selv op på en gangbro under taget og kunne derfra tale til demonstranterne, som hang omkring 100 meter over banen nedenfor, hvor spillet foregik altimens.

Både brandvæsenet og politiet fik pludselig travlt på U.S. Bank Stadium.
Både brandvæsenet og politiet fik pludselig travlt på U.S. Bank Stadium. Foto: Adam Bettcher
Vis mere

Demonstranterne krævede, at medierne skulle være til stede for, at de ville klatre ned, men Karl Mayo og Sen Holiday fik aldrig den mulighed af politet. Den mandlige del af demonstrantholdet nåede dog at blive interviewet af Pioneer Press over telefonen, som han hang der og dinglede.

»Desperate tider kalder på desperate handlinger,« sagde Karl Mayo blandt andet.

Karl Mayo, iført en Minnesota Vikings-trøje med #4 og Brett Favre, bliver ført væk af politiet.
Karl Mayo, iført en Minnesota Vikings-trøje med #4 og Brett Favre, bliver ført væk af politiet. Foto: Adam Bettcher
Vis mere

På demonstranternes banner stod der »U.S. Bank Divest #NoDAPL« i en protest mod U.S. Bank, som er stadionsponsor for Minnesota Vikings. Banken medfinansierer olieprojektet 'Dakota Access Pipeline', som skal gå på tvers af fire stater i USA. Demonstranterne frygter, at olieledningen vil medføre forurening.

Banneret langt, langt oppe under taget.
Banneret langt, langt oppe under taget. Foto: Adam Bettcher
Vis mere

Begge blev anholdt af politiet og er nu sigtet for ulovlig indtrængen og indbrud.

Politiet har ikke ønsket at kommentere historien over for ESPN.