Nicolai Pedersen er Firstdowns ekspert i college, og han har her fire dage før årets draft udgivet sin endelige top 5.


Quarterbacks:
1. Jameis Winston, Florida State
2. Marcus Mariota, Oregon
3. Brett Hundley, UCLA
4. Garrett Grayson, Colorado State
5. Bryce Petty, Baylor
- En tam quarterback klasse. Jeg kan lide Mariota og Hundley på lang sigt, mens jeg kan lide Winston fra dag 1. Winston har nogle ting han skal arbejde med, men hans football IQ er helt i top. Mariota er en system QB, der skal vende sig til en helt ny tilgang til football. Hundley ser jeg masser af udviklingspotentiale i. Han træffer en gang i mellem nogle mærkelig beslutninger, men der er en masse at arbejde med. Jim McEwain har fået spillere som Greg McElroy og jeg frygter lidt Grayson ender på samme måde. Petty er endnu en system QB, der har en god størrelse, arm og mobilitet. Men skal vende sig til en ny spillestil i NFL.

Runningbacks:
1. Todd Gurley, Georgia
2. Melvin Gordon, Wisconsin
3. Jay Ajayi, Boise State
4. Ameer Abdullah, Nebraska
5. Tevin Coleman, Indiana
- Modsat quarterback klassen, så er runningback klassen meget spændende! Hvis ikke Gurley havde haft sin knæskade, så tror jeg vi havde talt om ham som en top 5 spiller i draften. Gurley er en fantastisk kombination af fart, styrke og balance. Gordon er en ’one-cut’ runningback, med vanvittig fart. Ser han et hul, så er han væk. God størrelse og overraskende meget power. Ajayi har rigtig gode fødder på trods af sin statur, der egentlig minder mest om en rendyrket powerback. Abdullah er ikke særlig stor, og så har han fumble problemer. Men hårdfør, god receiver og en god blocker. Coleman er en stor runningback, men han er egentlig hurtigere og mere glat end han er kraftfuld.

Receivere:
1. Amari Cooper, Alabama
2. Kevin White, West Virginia
3. Devante Parker, Louisville
4. Jaelen Strong, Arizona State
5. Dorial Green-Beckham, Missouri
- Ligesom runningback klassen, så er receiver klassen utrolig spændende i år. Cooper, White og Parker er alle top 10 spillere i min bog. Cooper har god størrelse, glimrende fart, fantastiske hænder og så løber han sig selv åben. White er et fysisk pragteksemplar, der er lidt mere rå i hans ruter. Parker var meget skadet i 2014, men han var på niveau med Cooper i de kampe han fik. Fantastisk springstyrke og hænder. Gode ruter og hurtigere end man tror. Strong er en ideel receiver fysisk. Stor, stærk og med gode hænder. Han er ikke så teknisk, men godt med upside. ’DGB’ runder min top 5 af. DGB har ligeså meget talent som Cooper, men han har ikke fået udnytte af det hos Missouri. Nu har han siddet ét år ude os Oklahoma, så er han er nok lidt rusten.

Tight ends:
1. Maxx Williams, Minnesota
2. Clive Walford, Miami
3. Tyler Kroft, Rutgers
4. Jeff Heuerman, Ohio State
5. MyCole Pruitt, Southern Illinois
- En svag tight-end gruppe toppes af Williams. Williams er en spændende spiller, der passer på den moderne tight-end-profil. Et stort mål med en stor rækkevidde, gode hænder og en villig blocker. Walford er lidt en schweizerkniv. Har spillet som en flex-end, H-back, fullback og en traditionel in-line tight-end. Glimrende all-round skillset. Kroft er en spiller jeg først selv for nylig fik set.  Han er en stor spiller, der bevæger sig godt. Han er samtidig en solid blocker, uden at være glimrende. Heuerman har ikke fået mange targets som receiver, men han når han gør, så hiver han oftest boldene ind. God blocker, der kan flyttes rundt. Pruitt er ikke særlig høj, men det lave tyngdepunkt kombineret med gode atletiske evner gør ham til en utrolig spændende spiller.

Offensive Tackles:
1. Andrus Peat, Stanford
2. La’el Collins, LSU
3. Ereck Flowers, Miami
4. DJ Humphries, Florida
5. TJ Clemmings, Pittsburgh
- Denne klasse mangler en top 5 spiller. Jeg var utrolig høj på Peat inden sæsonen, men han indfriede ikke mine forventninger. Peat er stadig en solid top 20 spiller pga. sin upside og sine fantastiske evner som pass-protector. Collins kan meget vel blive draftet før Peat, men det kunne godt blive som OG eller RT pga. sine evner som runblocker, hvor Peat er en LT. Flowers minder om Collins i og med at hans fremtid nok også ligger som OG eller RT. Flowers er stærk, men hans fødder er tunge og akavet. Humphries er mit bedste bud på en Pro-Bowl LT i denne gruppe, men hans bundniveau er skræmmende. Fantastisk atlet med aktive fødder. Clemmings er en konverteret DE, som stadig skal finde hoved og hale i det at spille OT. Hans atletiske evner er helt i top, men hans teknik er forståeligt nok noget rod.

Interior OL:
1. Brandon Scherff, Iowa
2. Cameron Erving, Florida State
3. A.J. Cann, South Carolina
4. Laken Tomlinson, Duke
5. Tre Jackson, Florida State
- Det der skræmmer mig mest ved Scherff, er det jeg så i Maryland kampen. Han blev flere gange fuldstændig overmatchet af speed-rushers. Scherffs fremtid ligger som OG, ligesom Zack Martins gjorde det. Som guard kan han til gengæld blive virkelig god. Erving er den eneste center på denne liste. Konverteret LT, der besidder de fysiske krav til NFL og center positionen. Klog spiller. Cann er lidt en glemt mand, men han var i 2014 den bedste guard i college. Stærk underkrop der flytter modstandere i løbespillet. Tomlinson havde en fænomenal Senior Bowl, hvor han var en dominerende spiller både som pass-protector men også som runblocker. Jackson er en stor gut, der får gjort sit arbejde uden egentlig at være videre prangende. Solid spiller i alle spillets facetter.

Edgerushers:
1. Dante Fowler Jr., Florida
2. Randy Gregory, Nebraska
3. Vic Beasley, Clemson
4. Shane Ray, Missouri
5. Alvin ’Bud’ Dupree, Kentucky
- Taget Fowlers draft stock in mente, så kan vi godt kalde hans produktion vag. Fowler har rigtig mange ”lige ved og næsten”-spil, som ikke dukker op på stat-sheetet. Han har vist alsidighed ved at spille 4-3 DE, DT, MLB og 3-4 OLB. Ved combinen blev Gregory taget i at have røget marihuana, det skader nok hans stock, men hans spil i 2013/14 var fantastisk. Han eksekverede Bo Pelinis plan til punkt og prikke. Fantastisk passrusher, der er overraskende god mod løbet. Beasley er en passrusher og ikke andet. Han tilbyder ikke meget som run-stopper, men som som passrusher er han nok draftens bedste. Shane Ray er lidt som Beasley, bedre fysisk, men heller ikke han, tilbyder meget som run-defender. Dupree er sammen med Gregory de bedste atleter her, men han er utrolig rå. Vinder han ikke sine dueller pga. sine atletiske evner, så taber han. Hans taknik er noget rod, men hans upside er spændende.

Defensive tackles:
1. Leonard Williams, USC
2. Danny Shelton, Washington
3. Malcom Brown, Texas
4. Eddie Goldman, Florida State
5. Arik Armstead, Oregon
- En virkelig stærk top 3, efterfulgt af en spændende gruppe spillere med masser af upside. Williams er draftens bedste spiller, det er jeg ikke i tvivl om. Han kan spille alt på den defensive linje. Shelton er en stor NT der har leveret en produktion, der er uhørt for en NT. Hvor mange snaps kan hans kondition klare? Brown har spillet NT, men projekterer til alt fra 1-tech til 5-tech. Alsidig spiller, med god styrke og passrush evner.  Goldman har flere gange vist dominans, men har også flere gange hvor han falder helt ud af kampene. Armstead udfører sine opgaver godt, og hans størrelse er også utrolig tiltalende, men han var ikke den bedste DL for Oregon i 2014, og det putter ham under Goldman.

Linebackers:
1. Shaq Thompson, Washington
2. Eric Kendricks, UCLA
3. Denzel Perryman, Miami
4. Stephone Anthony, Clemson
5. Paul Dawson, TCU
- Jeg er af den overbevisning, at når man har et skill-set som Shaq Thompson, så kan man blive en speciel spiller. Hans atletiske evner åbner op for mange muligheder for defensive coordinators rundt om i NFL. Samtidig har han mind-settet sat på at være LB i NFL. Kendricks er undersized, men instinktiv, klog og reagerer hurtigt. Han laver gode og sikre taklinger. Perryman er en takle maskine. Han er ikke særlig høj, men han er en kraftfuld hitter og sikker takler. Kan han dække op på NFL niveau? Anthony er en lidt større udgave af Perryman, der er en lidt bedre atlet, men til gengæld rammer han ikke helt så hårdt. Dawson var en af de bedste spillere i Big-12 sidste år, men hans Combine var mildest talt dårlig. God produktion og tvivlsom atlet.

Cornerbacks:
1. Trae Waynes, Michigan State
2. Marcus Peters, Washington
3. Quentin Rollins, Miami (Ohio)
4. Ronald Darby, Florida State
5. Kevin Johnson, Wake Forest
- Hvis Waynes vejede 5-6 kilo mere, så ville han være den ideelle cornerback. Lang, hurtig og med lange arme. Waynes har flydende hofter, god balance og gode ball-skills. Han har ikke noget imod at takle (bare spørg Carlos Hyde). Han skal lærer ikke at tage fat i receiverne i NFL, ellers kan han se frem til mange flag. Peters har ikke de samme fysiske egenskaber, men teknisk er han NFL klar. Han har god størrelse, styrke og selvtillid. Han har en høj football IQ, men problemer uden for banen. Rollins er rå, og har ikke super god speed. Men instinktiv og produktiv. Kun én enkelt sæson som footballspiller, men hvilken sæson. Masser af upside. Darby er en verdensklasse atlet, der ikke udviklede sig i 2014 som jeg troede/håbede. Han besidder en masse spænende kvaliteter. Johnson er en lang cover corner, der gerne vil takle, men ikke gør det særlig godt. Misser taklinger, men god i coverage. Gode hofter gør at han kan skifte retning hurtigt.

Safety rankings:
1. Landon Collins, Alabama
2. Damarious Randall, Arizona State
3. Jarquiski Tartt, Samford
4. James Sample, Louisville
5. Anthony Harris, Virginia
- Collins topper en tynd safety klasse. Collins har vist at han kan spille den dybe centerfielder, men han har sine forcer som run-stopper i boksen. God atlet, der har det mentale på plads, som samtidig er en god takler. Hans dårlige hænder har kostet ham et par interceptions. Randall er undersized, men hans evner i coverage er de bedste i denne draftklasse. Har spillet lidt cornerback i sin karriere, så det kan han også. Tartt er en late-bloomer ud af high school, der nok havde vist mere end Samford niveau. Tartt er bygget som Kam Chancellor og spiller på samme måde. Han rammer hårdt, men han er stadig lidt rå i forhold til den coaching han fik hos Samford. Sample er den ”anden” Louisville safety. Ikke samme stats som Holliman, men Samples kølighed og sikkerhed tillod Holliman at gøre hvad der passede ham. God atlet med fine cover evner, men bedst som strong safety i nærheden af boksen. Harris har spillet både FS og SS. Glimrende som FS, men blev i 2014 flyttet tættere på boksen, og som resultat af det, faldt hans produktion.

Firstdowns optakt til draften
Quinten Rollins – Den upolerede turnover maskine
Martins Big Board
Maxx Williams - den nye tight end i NFL
Leonard Williams – Det sikre valg?
Ameer Abdullah - ‘Film doesn’t lie’
Winston og Mariota - Begge prototyper, men vidt forskellige
Dorial Green-Beckham: Den nye Calvin Johnson?
Hidsigproppen - Marcus Peters
Årets wide receiver-klasse kontra sidste år
Draft needs: AFC East
Slutter tørken i 2015?
Draft needs: NFC East
Draft needs: AFC West
Draft needs: NFC West
Nicolais Big Board
Draft needs: AFC North
Draft: Lars' top 5
Draft needs: NFC North