Jon Gruden annoncerede i dag at Colt McCoy fremover er startende quarterback i Washington indtil RG3 vender tilbage.

Washington Redskins’ head coach Jon Gruden var klar i spyttet da han offentliggjorde at Colt McCoy vil være startende quarterback for hans mandskab indtil Robert Griffin III er tilbage fra hans skade. Dermed ser en rutsjebane tur af de helt stejle ud til at være sluttet helt i bunden for Kirk Cousins.

For blot et par uger siden var der rygter og snak om hvorvidt Kirk Cousins var en mere passende quarterback i Grudens angreb end RG3. De overvejelser kom på baggrund af sidstnævntes store vanskeligheder i starten af sæsonens og Cousins middelgode præstationer.

Det blev dog hurtigt klart for alle at Cousins ikke var manden der burde overtage som quarterback for holdet. Med en lad attitude og dårligt spil skuffede han fælt da han fik en længere periode som starter. Derfor kommer det heller ikke som en voldsom stor overraskelse at McCoy er blevet foretrukket. Især ikke ovenpå søndagens kamp hvor Cousins blev bænket og det virkede til at McCoy rent faktisk giv holdet et løft da han indtog banen.

Det er endnu uvist hvornår RG3 kommer tilbage fra sin ankelskade, men sker det ikke inden næste uges Monday Night kamp imod brølstærke Cowboys, så er det altså med den tidligere 49’ers og Browns quarterback, Colt McCoy under center.