KØB PLUS!

Colin Kaepernick starter for 49ers

Det er Colin Kaepernick og ikke Alex Smith som er startende quarterback for San Francisco 49ers. I hvert fald på søndag imod New Orleans Saints.

Colin Kaepernick leverede en imponerende indsats i sidste uge, da San Francisco 49ers udspillede Chicago Bears. En så god indsats, at han nu starter for dem.
 
Det fortæller Jim Trotter fra SI.com sent i nat. Han fortæller, at Jim Harbaugh har informeret Alex Smith om, at Colin Kaepernick nu er holdets startende quarterback. Ifølge Trotter udtalte han følgende til Alex Smith. "Jeg går med Kaepernick. Alex, jeg er ked af det".
 
Alex Smith spillede ikke imod Chicago Bears som følge af den hjernerystelse han fik ugen inden mod St. Louis Rams. Det var dog forventet, at han ville starte igen når han blev rask.
 
Beslutningen om, at Colin Kaepernick starter mod Saints bliver bekræftet af Alex Smith, som siger Kaepernick vil tage alle første holdets træningsreps. 
 
Imod Chicago Bears ramte Kaepernick på 16 af sine 23 kast til 243 yards og to touchdowns.