Kansas City Chiefs har forlænget med deres absolutte stjerne, Jamaal Charles, hvilket gør ham til den næstbedste betalte runningback i ligaen.

Jamaal Charles havde en fantastisk sæson sidste år, og i dag blev han så belønnet for det, da han og Kansas City Chiefs er blevet enige om en forlængelse af kontrakten for yderligere to sæsoner.

Den nye kontrakt gør Charles til ligaens næstbedst betalte runningback i ligaen. Han er kun overgået af Adrian Peterson. Der gik ellers rygter om, at Charles ville lave en holdout for at få fornyet sin kontrakt, men det slap han altså for at gøre.

Charles kan godt se frem mod en sæson, hvor han vil få utrolig meget opmærksomhed. Han bliver uomtvisteligt Chiefs' mest vigtige våben i angrebet, hvor han skal levere varen både langs jorden og gennem luften.