KØB PLUS!

Big Ben spiller ikke imod Ravens

Det bliver ikke Ben Roethlisberger som starter for Pittsburgh Steelers på søndag mod Baltimore Ravens. Det bliver bekræftet i dag.

Helt som frygtet, så er Ben Roethlisbergers skade så alvorligt, at han ikke kan spille i ugens Sunday Night kamp, imod divisionsrivalerne Baltimore Ravens.
 
Det står klart i dag. Selvom quarterbackens skulder skade måske ville kunne holde til at spille, så har man fundet ud af, at han også har en alvorlig ribben skade. Rent faktisk fortælles det nu fra Pittsburgh, at han har en alvorlig og farlig ribbenskade, som skal undersøges nærmere. 
 
Det vides endnu ikke hvor længe Roethlisberger er ude. Men der spekuleres i, om han går glip af flere uger. Ed Bouchette fra Pittsburgh Post-Gazette siger dog, at alle spekulationer kun er det, og ingen endnu ved hvor længe Big Ben vil være ude.
 
Byron Leftwich vil altså starte for Pittsburgh Steelers imod Baltimore Ravens, mens rutinerede Charlie Batch vil være hans backup.