Det lignede en sejr til San Francisco 49ers ved halvlegen, men Chicago Bears ville det anderledes.

San Francisco 49ers åbnede i nat deres nye stadium Levi's Stadium, hvor de fremover hører til. Det gjorde de imod Chicago Bears hvor hjemmeholdet var klare favoritter til kampen.

Det var også hjemmeholdet som kom bedst ud til kampen. Michael Crabtree leverede et touchdown på det første drive, og stillingen var 10-0 efter første quarter. I anden quarter blev det til 7-7 og dermed førte 49ers 17-7 ved pausen.

I anden halvleg tog Chicago Bears over, og både forsvaret samt angrebet leverede på langt højere niveau. Colin Kaepernick blev interceptet tre gange, mens det lykkedes Jay Cutler at kaste tre touchdowns alene i fjerde quarter. Hjemmeholdet kunne ikke flytte bolden, hvor udeholdet havde mere nemt ved det.

Den helt store helt for Chicago Bears blev Brandon Marshall, som blev noteret for de tre touchdowns ud af fire som Jay Cutler kastede. Dermed beviste wide receiveren at der ikke var noget galt med ham, selvom han var stærkt tvivlsom til kampstart.

Det endte med en overrasskende 28-20 sejr til Bears, og dermed er både de, og San Francisco 49ers, nu 1-1 efter to kampe.