San Francisco 49ers blev sendt hjem fra Arizona med et fortjent nederlag.

Når man snakker omkring favoritten til at vinde NFC West, så svarer folk enten San Francisco 49ers eller Seattle Seahawks. Efter aftens kamp bør Arizona Cardinals måske nævnes. De vandt 23-14 over San Francisco 49ers her til aften.

Det var ellers San Francisco 49ers som var det bedste hold i starten af kampen, og førte også 14-6 ved pausen. I anden halvleg gik 49ers dog i stå, som tidligere i denne sæson. Det udnyttede Arizona Cardinals til at vinde 23-14 efter en imponerende indsats.

Sejren kom i stand efter flot solidt forsvarsspil, som ikke gav 49ers mange muligheder for at flytte bolden. Især løbet havde 49ers svært ved at få sat i gang. Kaepernick gjorde sit bedste med bolden, men det var nytteløst. Hos hjemmeholdet var Drew Stanton en dominerende leder. Han fik god hjælp af Michael Floyd, som greb fem bolde til 114 yards.

Med sejren er Arizona Cardinals nu flotte 3-0 mens San Francisco 49ers er 1-2.