Sådan finder I en god deleordning

Hvordan finder man deleordning, der tilgodeser barnets behov bedst muligt? Og hvordan kan mor og far lære at kommunikere - uden konflikter? Se, hvad Alt om Børns skilsmissecoach, Charlotte Berg, råder til i sin brevkasse.

Spørgsmål til skilsmissecoach Charlotte Berg:

Hej Charlotte

For en måned siden flyttede min ex. Vi havde været gift i fire måneder og havde næsten lige fået vores søn. Det kom som et chok for mig, at han ville forlade mig.

Han blev meget grov og krævede hans og var samtidig meget lidt empatisk. Jeg gik med til en 7/7-ordning, da jeg ikke havde overskud og energi til at tage kampen op på daværende tidspunkt.

Jeg vidste, at han kun ville vores søn det bedste og godt kunne give vores søn omsorg. Men nu hvor ordningen er startet, er jeg ved at gå til over dårlig samvittighed, specielt fordi jeg nu har overskud til at sætte mig ind i, hvad eksperter og teorien om tilknytning siger. Det er jo frygtelig, at vores søn måske er ved at midste tilliden til andre, og hvad der ellers kan ske, når så små børn ikke har en fast base, og forældrene ikke kan samarbejde.

Er bange for at gå til statsforvaltningen
Problemet er også, at jeg er bange for at gå til statsforvaltningen, fordi faderen er meget manipulerende og KÆMPER, når der er noget han vil have. Jeg er meget frusteret og er ved at opgive min søn, så faderen kan få ham. På den anden side nægter jeg også, fordi jeg er hans primære omsorgsperson, og det er mig, der har været sammen med han 24 timer i døgnet, siden han blev født. Jeg vil ikke svigte!

Jeg har prøvet at snakke med faderen op til flere gange, udleveret papir om tilknytning, spurgt om vi ikke skal køre 5/9 ordning,tilbudt samtale med en børnesagkyndig for vores søns skyld, så vi gør det, der er bedst for ham. Men nej, det mener han ikke er nødvendigt, for han vil have vores søn lige så meget som jeg.

Han truer mig
Han er begyndt at true mig med, at hvis jeg går til statsforvaltningen, vil han fortælle, at jeg ikke kan styre de to børn, jeg har fra tidligere osv.

Jeg har tidligere søgt hjælp ved profsionelle, omkring hvordan jeg kunne trøste og yde den beste omsorg for mine andre to børn, som dengang var 9 mdr. og knap 3 år gamle, da deres far gav afkald på dem. Samtidig tog jeg en uddannelse som pædagog og mener ikke, han har noget at have det i.

Men kan det lade sig gøre at få et samarbejde med en, som ikke umiddelbart er villigt til samarbejde? Han vil kun én vej, og det er hans.

Kan du hjælpe?
Ved ikke, hvad jeg skal gøre. Han har lige overtalt mig til, at vi venter og ser om vores søn begynder at reagere negativt på delingen - i form af at græde når han afleveres, eller ikke er, som han plejer.

Vores søn er af natur det gladeste barn, jeg har oplevet, og vil så nødig se ham trist og forvirret.

Mvh den fortvivlede

Kære den fortvivlede
Mange tak for dit brev. Du beskriver, at du er bekymret for, hvorvidt det er rigtigt eller forkert at have en 7/7-samarbejdsordning med din eksmand omkring jeres søn på 11 måneder. Jeg vil her forsøge at komme med min personlige mening samt give dig nogle gode råd.

Begge forældre skal være synlige
Lad mig først slå fast, at jeg til enhver tid er af den holdning, at både far og mor skal have en så synlig rolle som muligt i deres børns liv efter en skilsmisse. Min grundholdning er, at ’far er en ligeså god far, som mor er en god mor’.

Det bedste for barnet
Når det så er sagt, så mener jeg, at vi som skilsmisseforældre har det helt primære ansvar for at samarbejde om, hvad der er rigtigt og bedst at gøre for vores børn, og det indebærer, at vi er i stand til at sætte vores egne behov til side for at tilgodese deres.Når jeg læser dit brev, er der to ting, som springer mig i øjnene. Den ene er din tvivl om, hvorvidt du og din eksmand bør tage en snak med Statsforvaltningen. Den anden er den angst, du giver udtryk for at have for din eksmand. Jeg tager først fat i de to ting - og så giver jeg dig nogle generelle råd bagefter:

  1. Du skal kontakte Statsforvaltningen
    Der er ingen tvivl i mit hjerte om, at du skal kontakte Statsforvaltningen. Og hvorfor skal du det? Det skal du ene og alene af den grund, at din eksmand og dig ikke er enige om, hvad der er bedst for jeres søn. I befinder jer på nuværende tidspunkt begge i jeres følelsers vold, som det er helt naturligt at gøre så kort tid inde i en skilsmisse, at I ikke er i stand til at være objektive omkring, hvad der er bedst for jeres barn.

    Jeg kan ikke på forhånd fortælle dig, hvad Statsforvaltningen vil råde jer til at gøre. Men jeg ved, at de vil påtage sig rollen som den objektive part og vurdere, hvad der vil gavne jeres søn bedst muligt på nuværende tidspunkt. Lige gyldig hvilken vurdering Statsforvaltningen kommer frem til, behøver denne ikke at gælde for resten af jeres søns barndom. Jeg har set flere eksempler på, at man fastsætter en samværsordning for en periode, som man med små skridt, som ikke forstyrrer barnets tryghed, justerer på som barnet bliver ældre.
     

  2. Du skal få bearbejdet din angst
    Du skriver, at du 'er bange for at gå til Statsforvaltningen, fordi faderen er meget manipulerende og truer dig'. Din angst forhindrer dig i at tænke og handle konstruktivt og fornuftigt og det skal du gøre noget ved omgående. Der vil i årene fremover komme masser er situationer, hvor du og din eksmand kan blive uenige om forholdene omkring jeres søn. Her nytter det ikke, at du kryber i skjul og ikke tør ytre din mening og dine følelser af frygt for din eksmands trusler eller lignende. Du skal derfor få bearbejdet din angst, så du er i stand til at møde din eksmand på en intelligent og fornuftig måde.

Din eksmand er også bange
Som jeg ser det, er din eksmand også bange for dig. Bange for, at hvis han tager med dig i Statsforvaltningen, så risikerer han at miste noget samvær med sin søn. Men han viser ikke sin angst – han gemmer den bag trusler og obstruktion af samarbejdet. Med det i baghovedet kan du måske se på ham med nogle andre øjne end angstens. I har faktisk det til fælles, at I begge er dødsens bange for at miste jeres søn. Og det er forståeligt nok. Men I bliver nødt til at komme derhen, hvor I kan hjælpe hinanden med at håndtere angsten i stedet for at kasten den i hovedet på hinanden.

Tal til ham med hjertet
Så næste gang din eksmand truer dig, så fortæl ham med hjertet, at du godt kan forstå, han synes, det er ubehageligt at skulle i Statsforvaltningen. Det synes du også, og du er ligeså bange for udfaldet, som han er. Fortæl ham, at du virkelig ønsker, at I skal gøre, hvad der er rigtigt for jeres søn, og at du virkelig ønsker, at I kan finde et godt grundlag at samarbejde på. Og fortæl ham, at du agter at kontakte Statsforvaltningen, fordi I ikke er enige om, hvad der er bedst for jeres søn. Det er vigtigt, at du siger, hvad du mener og gør hvad du siger. Det giver troværdighed og respekt og det er nødvendige grundsten i et samarbejde.

Stop kampene

Du kan gøre jer begge to en stor tjeneste ved at lade være med at kæmpe med ham. Vær det gode eksempel, som gerne vil samarbejde:

  • Vær ærlig
  • Vis respekt
  • Vis velvillighed
  • Vis fleksibilitet
  • Vis forståelse
  • Vis anerkendelse

Det kan virke urimeligt, hvis alt du får tilbage er verbale ubehageligheder eller det, der er værre. Men lad ham ikke få dig til at synke så dybt som til at hade ham, for det går ud over din evne til at gøre, hvad der er rigtigt for dit barn. Hvis du skal kæmpe for noget, så kæmp for det gode samarbejde – gå forrest som det gode eksempel.Det er i øvrigt min erfaring, at når den ene part holder op med at 'slås', så bliver den anden før eller siden også nødt til at holde op. Det virker så dumt at stå og bokse med sig selv.Jeg ønsker jer alle alt det bedste for fremtiden.

Bedste hilsner
Charlotte Berg

www.profilcoaching.dk 

Se flere svar i Charlottes brevkasse på Alt om Børn.dk her