Det vrimler med tilbud og bøger til gravide og nybagte mødre. Moderskabet er under pres og skal konstant optimeres, mener sociolog. Træningseksperten opfordrer til »alt med måde«.
Har du overvejet en »Mama bootcamp«? En ny tilværelse som »Fit-mom«?
Måske er det ryggen, der smerter. Eller bækkenbunden, som føles kraftløs og blød som en våd skumsvamp. Aldrig har det været så hårdt at tage trappen op på 3. sal.
Det er nu, det er tid til at droppe kaffen, hindbærsnitten, festsmøgen og chokoladeskildpadden. Og få styr på de skrå mavemuskler, lænden, bækkenet og konditionen.
For det vrimler med tilbud til gravide og nybagte mødre. Fra powerwalking med barnevognen, Aqua-jogging og blid barselsyoga, til særlige »bootcamps« for gravide, der vil investere i fysioterapeutisk ekspertise til styrke- og konditionstræningen.
Med mulighed for at supplere livet som mor med et hastigt stigende antal træningsguides og barselsbøger, flere udgivet den seneste måned:
Hvordan opnår vi en »fit graviditet«, stramt maveskind igen i løbet af nul-komma-dut og kommer i topform sammen med baby?
Når kålen sprøjter ud af ørene
Ernærings- og træningseksperten Michelle Kristensen, kendt fra Go’ kur på TV2, er forfatter til flere bøger om ernæring og sund levevis og holder træningssessions for gravide og nybagte mødre. Men hun mener, at det har taget overhånd med for MEGET fokus på sundhed og træning.
»Lad nu være med at tro, at du skal være en »supermom«, der selv står knivskarpt og med kålen sprøjtende ud af ørene på dit barn. Det er den gode, gamle: »Alt med måde,« mener hun.
»Det eksploderer med bøger og nye tiltag i øjeblikket, hvor målgruppen er gravide og kvinder, der har født for nylig. Også »mødre-bootcamps«, der er kæmpestort i USA, har ramt Danmark.«
Den smarte og appellerende »mama bootcamp« er betegnelsen for et regulært træningsfællesskab som et supplement til den mere traditionelle »barsels- eller efterfødselsgymnastik«.
Ifølge Michelle Kristensen er graviditet og fødsel en ekstrem belastning for kroppen.
»Derfor er det også forståeligt, at kvinder gerne vil gøre, hvad de kan, for at finde tilbage til den krop, de ellers er vant til, og som de kender fra før, de blev gravide,« siger hun.
»Især er det vigtigt at træne midterpartiet som core, lænd og bækkenbund. Men det skal gøres med omtanke, en vis forsigtighed, og uden for stor belastning.«
Tag barselsperioden alvorligt
Desuden er det ifølge Michelle Kristensen afgørende at tage barselsperioden bogstaveligt.
»Kroppen skal som noget helt naturligt hvile og have ro i en periode efter fødslen. Der skal være en balance mellem ro og træning, og det er ikke forbudt at klaske sig ned i sofaen og se dårlige TV-serier.«
Michelle Kristensen understreger betydningen af at træne kroppen op igen. Men peger på »social sundhed« som mindst lige så vigtig som fysisk sundhed.
»Tag babyen med ud til nogle gode venner.
Men uden at barnet er i centrum. Måske skal det bare have mad og sove, så forældrene kan nyde en middag sammen med nogle venner.«
Ifølge sociolog og fremtidsforsker Eva Stensig er der »i den grad kommet pres på moderskabet.«
»De seneste år har især forældreskabet været i fokus, men lige for tiden er det særligt moderskabet, det perfekte moderskab, der bliver foldet ud,« siger hun.
»Børnene er vores trofæer, der afspejler, hvor vellykkede vi er som forældre og individer. Men der er utrolig meget iscenesættelse og kontrol over det. Måske ikke så bevidst, men det har en enorm betydning, hvad andre tænker, og at man er med dér, hvor der er tale om det »rigtige« moderskab med økologiske sparkedragter, naturlig mos, ingen kunstige fødevarer og så videre.«
Hele tiden en bedre udgave af os selv
Ifølge Eva Stensig er tidens moderskab en del af en udvikling med behov for optimering i vores måde at leve på.
»Vi er helt oppe på den høje klinge, hvor optimeringen er uendelig. Vi vil hele tiden gerne være en lidt bedre udgave af os selv på alle områder. Selv det uperfekte bliver iscenesat som noget, man er bevidst om, så det hele ikke bliver FOR perfekt. Ligesom vi er bevidste om, at vi også skal huske at slippe kontrollen indimellem. Men alene dét at være bevidst om et kontroltab, er jo også en form for kontrol.
Vi lever et liv med vrangen udad i bestræbelserne på at udstille vores liv – og moderskab.«
Det er der ikke nødvendigvis noget galt i, mener Eva Stensig og forklarer, at alle forandringer er skabt af modreaktioner. Og at det er en mekanisme, der fortsætter.
»For nogle år siden var det det frie børneliv, kreativ læring og friskoler, der var i høj kurs. Så begyndte nogle at foretage et modtræk og ville forberede deres børn på konkurrencesamfundet ved at melde dem ind på privatskoler. Derefter begyndte elitedyrkelsen af børnene. I øjeblikket er det moderskab- og forældreskab, som skal optimeres. Jeg tror, at den optimering er uendelig, fordi den teknologiske udvikling er uendelig og kan det mest utrolige, når det gælder fremstilling af børn og graviditetsforløb.«
Et eksempel er fosterscanning med en smartphone. Eller en 3D-printet model af det ufødte barn, udført i sandsten, hvis ikke det er en film af hele 3D/4D scanningen.
»Det er som om, der intet er overladt til tilfældighederne, at dét at få børn er meget styret. Der kommer et nyt kapitel og en ny modreaktion i det at være mor,« mener Eva Stensig.
