Spiste fiskerens madpakke
Kære Kirsten
Mine hunde og jeg går ofte på stranden sammen med andre hunde. Det er på denne årstid jo ganske lovligt at have løse hunde på stranden, og hundene løber tit langt fra os mennesker. Men vi ved, at de er fredelige over for andre hunde, voksne og børn, så vi er ganske rolige.
Normalt finder hundene et eller andet at spise. Boller, som børn har tabt, grillbakker og pizzaæsker og alt muligt andet snavs, for slet ikke at tale om de mængder af tang og døde fisk, som de spiser eller ruller sig i.
Forleden stod de med næsen nede i noget, som viste sig at være en plastikpose med en madpakke og nogle kanelgifler, som var efterladt i strandkanten af en fisker, som stod i sine waders ude i vandet.
Han blev aldeles rasende over, at hundene havde fat i hans mad og havde spist det meste af den. Han råbte og skreg om, at vi havde pligt til at have styr på vores hunde.
Vi kunne ikke lade være med at grine, hvilket gjorde ham endnu mere sur. Men hvad er egentlig juraen i det?
Hilsen Anne og Tina
Kære Anne og Tina
Jeg kan næsten heller ikke lade være med at grine, for mine hunde ville gøre det samme, og jeg tror, at kun de færreste hunde ville kunne modstå en pose kanelgifler på stranden.
Som udgangspunkt skal hundeejeren erstatte den skade, som hunden forvolder. Men der er dog grænser. Derfor kan erstatningen også nedsættes eller helt bortfalde, hvis den skadelidte selv har været skyld i skaden.
Hvis man efterlader sin madpakke og en pose kanelgifler midt på stranden, så må ethvert normalt tænkende menneske forvente, at man udsætter sig for en stor risiko for, at maden bliver spist af en eller anden uvedkommende. Ellers kunne fiskeren jo have lagt sin mad ned i en lukket taske.
Derfor vil jeg mene, at du ikke erstatningspligtig i den situation.
Den pågældende kan tydeligvis ikke fordrage hunde. Og som forfatteren Lise Nørgaard en gang har udtalt, så er det sådan med mennesker, at hvis de ikke kan lide hunde, så vil man før eller siden opdage, at der også er noget andet alvorligt galt med dem! Og mere rigtigt kan det jo ikke være.
Mit forslag er derfor, at I forsøger at undgå den pågældende, næste gang I er på stranden, men at I ellers tager det som en fornøjelig oplevelse.
Med venlig hilsen Kirsten Maxen
