Hvem ejer hunden, når vi går fra hinanden?

Kære Henrik

Min forespørgsel drejer sig om ejerskab af hund ved samlivsophør. Dog med den drejning, at den part, der står som ejer på købsbeviset, ikke selv ønsker hunden, men vil give den videre til en tredjepart.

Min samlever og jeg købte for fire år siden en hund sammen. Han betalte dengang for hunden og står på købsbeviset. For ca. et halvt år siden gik vi fra hinanden, og hunden blev hos mig. Han ønsker ikke selv at have hunden boende, men vil nu have, at jeg skal skrive under på et juridisk dokument (ret til samvær) med rigtig mange begrænsende punkter, herunder at jeg ikke må flytte, at det er af hensyn til mig, at jeg har hunden, og at hvis jeg flytter, skal hunden overtages af hans forældre. Derudover skal de (han og hans forældre) have ret til at se hunden, når de ønsker det.

Som sagt vil/kan han ikke selv have hunden, men ønsker, at hans forældre skal overtage den. Jeg er fuldt ud i stand til at tage mig af hunden både praktisk, økonomisk og følelsesmæssigt, så der er ikke umiddelbart nogle gode argumenter for, hvorfor jeg ikke bør beholde hunden (ud over at han står på købsbeviset).

Vi står begge som ejere i DKK (Dansk Kennel Klub, red.) (med mig som den underskriftsberettigede) og har altid delt de løbende udgifter (dog er det mig alene, der det seneste halve år har stået for dette). Jeg er klar over, at købsbeviset vejer meget tungt, men hvordan vil en evt. foged/dommer se på denne sag? Kan jeg tvinges til at skrive under, fordi han har købsbeviset?

Eller er der andre ting, der gør sig gældende? Når han ikke selv ønsker hunden, kan han så give den videre til en tredjepart, bare fordi det er ham, der har skrevet under på købsbeviset?

Med venlig hilsen Trine

Advokatens svar

Kære Trine

Når det drejer sig om ejerskab af f.eks. et dyr erhvervet under samlivsforhold, er det ofte vanskeligt med sikkerhed at sige, hvem der i tilfælde af retslig tvist vil få tilkendt hunden.

Du har ret i, at navnet på købekontrakten vil veje meget tungt ved vurderingen af ejerskabet, men herimod vejer også det faktum, at I formentlig i vidt omfang havde delt økonomi under samlivet, samt at I begge var registreret som ejere hos DKK og har delt alle udgifterne til hunden.

Disse forhold indikerer jo, at hensigten oprindeligt var et ligeligt sameje af hunden.

Det forhold, at du tillige ”overtog” hunden ved samlivets ophør, uden at der blev fremsat særlige betingelser herfor, støtter det synspunkt, at du skulle have hunden, da din samlever ikke kunne have den.

Din påstand må derfor være, at du dels må betragtes som oprindelig medejer af hunden, idet der fra starten er etableret et samejeforhold, samt at du har overtaget hunden ved samlivsophævelsen.

Skulle din tidligere samlever kræve hunden udleveret gennem fogedretten, kan der højst sandsynligt ske en af to ting.

Enten vil fogedretten på baggrund af købekontrakten udlevere hunden til din tidligere samlever og henvise dig til domstolene eller også vil fogedretten undlade at tage stilling og henvise begge parter til domstolene af hensyn til den nødvendige bevisførelse i sagen. Hvilken løsning fogedretten vælger, afhænger af fogedens vurdering af de umiddelbare beviser.

For så vidt angår din tidligere samlevers skriftlige krav, synes disse at være helt irrelevante, når det handler om en hund og virker mere af kontrollerende art.
Truslen om, at hunden ved flytning skal tilfalde hans forældre, er tilsyneladende fremsat med samme baggrund.
Disse krav bør du klart afvise og i øvrigt ikke underskrive en aftale, som fratager dig muligheden for at påberåbe dig et sameje og senere overtagelse af hunden, som nævnt ovenfor.

Begge betingelser er i øvrigt af en karakter, som næppe vil forbedre sagen for din samlever ved en retslig afgørelse, hvor hensyn til hunden også vil spille ind.

Jeg håber virkelig, at I finder en fornuftig løsning – for hundens skyld.

Med venlig hilsen Henrik Holm