Stærk og kærlig

Kære Merethe

I januar i år adopterede jeg og min familie (mand og tre børn) den dejligste douge de bordeaux-han på tre år.

Han er den mest tålmodige og kærlige hund, man kan forestille sig, og han kunne aldrig drømme om at snerre eller bide efter os, vores børn eller fremmede mennesker.

Heller ikke, hvis børn får overskredet hans grænse i et vildt øjeblik. Han går sin vej og lægger sig i sin seng og vender hovedet væk fra dem.

Derimod, hvis han både langtfra og tæt på får øje på en hanhund, der ikke er kastreret, lister han af sted med sænket hoved og pruster og farer direkte på dem uden varsel.

Han rejser ikke børster og er helt rolig, efter han har haft fat i dem. Hvis han er i snor, vælter han os nærmest omkuld for at komme hen og slås.

Er han i haven, vælter han nærmest hegnet for at komme ud og slås.

Hunhunde, små hunde og kastrerede hanhunde er intet problem.

Hjælper kastration?

Mit spørgsmål er: Er dette noget, som en kastration kan gøre noget ved?

Eller vil han altid have denne adfærd? Nogle adfærdsterapeuter siger, at vi skal aflive ham, og nogle dyrlæger siger, at det kan ændres ved kastration.

Ingen har set ham, men har vurderet det ud fra mit udsagn. Hvad mener du er det rigtige?

Har ikke penge og overskud til langvarig adfærdsbehandling, så det bliver den hårde vej, hvis det ikke kan ændres.

Vi kan ikke have en hund, vi skal være bange for slipper ud af haven, for det vil ske, når vi har tre børn og tit mange legekammerater, der farer ud og ind af huset og havelågen.

Det vil være rigtig dejligt, hvis du kan give os svar på vores problem. Vi er i vildrede!

Venlig hilsen Michella

ADFÆRDSBEHANDLEREN

Kære Michella

Inden jeg svarer dig, er jeg dog nødt til at skrive, at det gør mig ked af det og oprørt, at I er parate til at aflive en velfungerende hanhund, fordi I ikke har overskud til at arbejde med problemet!

Umiddelbart vil jeg mene, at en kastration kan gøre en forskel på den hormonelle side, og som du beskriver det, er der ikke andre udfordringer med ham.

Dog vil jeg IKKE lægge mig fast på en løsning uden at have set hunden selv og have muligheden for at stille jer uddybende spørgsmål.

Typisk reaktion

Dernæst skal siges, at det jo på ingen måde er atypisk med den reaktion, jeres hund har – hverken for racen eller helt generelt for mange andre racer.

Der sker altså noget med hormonerne, og hvis ikke man har været opmærksom nok og har formået at træne og øve de sociale aspekter, så kan problemet blive temmelig stort.

Men inden I griber til yderligheder med kastration, vil jeg anbefale, at I forsøger med en hormonstav i stedet.

Den sættes ind i hundens krop hos dyrlægen og mindsker produktionen af testosteron (det mandlige kønshormon) i en periode på mellem tre til seks måneder.

Her vil I kunne se, om det har en effekt.

Ingen fortrydelsesret ved kastration

Risikoen ved bare at kastrere og håbe, det har en effekt, er, at der kan ligge noget usikkerhed hos hunden, som så kan komme ud i fuldt flor, når kønshormonproduktionen mindskes – og det kan jo ikke laves om, hvis snittet først er lagt.

Så min anbefaling vil være, at I først prøver en hormonstav og ser, om det har en effekt, og samtidig vil være ansvarsfulde hundeejere, som gør, hvad I kan for at redde hundens liv og få en tålelig hverdag i mange år fremover.

Med kærlig hundehilsen Merethe Børgart

Læs flere spørgsmål og svar i Vi med Hund nr. 13/2011, som fås i webshoppen.