Den reserverede hund

Hvis vi først ser på hvalpe, så eksisterer der racer, hvor reservation er en del af racebeskrivelsen, men der findes også hvalpe, som ikke har fået den fornødne grundprægning og dermed er usikre og reserverede i forhold til nye mennesker og oplevelser.

Vi starter med at kigge på hvalpen, som af racemæssig natur er reserveret. Det kan selvfølgelig også være, man har fået en blandingshund, hvor en reserveret race indgår som en del af pakken.

Under alle omstændigheder er det godt at søge informationer, så man ved, om dens adfærd også er rent genetisk. Det er utrolig vigtigt at notere sig, at hvalpen ALDRIG skal presses til kontakt. Det vil kun forværre situationerne fremover.

Det kan være svært, når en lille uldtot af en hvalp ser så indbydende ud, at alle bare MÅ nusse, kysse og kæle den. Samtidig kan det være svært, som ejer, at få sat de grænser, som hvalpen egentlig har krav på, når man møder fremmede mennesker, som gerne vil hilse på hvalpen.

Det er jo ikke alle mennesker, som er klar over, at nogle racer er mere reserverede end andre. Så for ikke at tabe ansigt i sådan et møde kan det være fristende for den nybagte hundeejer at holde hvalpen, så den fremmede kan få lov at klappe. Men lad for guds skyld være med det!

Et møde med nye mennesker må foregå på hvalpens præmisser, og hvis den ikke har lyst til at snakke, så skal det respekteres. Det er den eneste måde, der kan skabes tillid på, og der kan sikre, at det bliver en velfungerende hund efterfølgende.

Knurren

Et af de problemer, man kan komme ud i, hvis hvalpen er blevet presset til kontakt, er, at den vil sige fra. Det kan være både i hvalpealderen og også, når den bliver kønsmoden og voksen.

Nogle hunde siger fra i starten med knurren, dernæst viser den tænder og snapper måske ud, og i sidste instans markerer den med bid. Denne situation er der absolut ingen grund til at presse hunden ud i, når det kan undgås.

En hvalp, der knurrer, når man kommer for tæt på, udtrykker simpelt hen, at du er for tæt på og beder om afstand. Det bedste (og eneste), du kan og skal gøre her, er at give hvalpen den afstand, som den beder om. Det er sådan, tillid opbygges.

Lad i stedet hvalpen selv beslutte, hvorvidt den vil snakke, snuse og nusse. Accepter også, hvis den ikke vil. Det er nemlig ikke personligt ment!

Læs flere af Merethe Børgarts gode råd til den reserverede hund i Vi med Hund nr. 04/2011, der kan købes i webshoppen.