Under de ni sange, der tilsammen udgør albummet »Lavandou«, render et væld af velprogrammerede rytmeloops. De giver albummet en drømmeagtig og fortløbende harmoni, der understreges af de gentagne, men aldrig kedelige melodiforløb.
Stilen kan bedst beskrives som et frit miks af pop og reggae med mål i den åndelige udløsning. Og når Yasmin og hendes musikalske partner Asger Steenholdt (også bassist i Big Fat Snake) spinder de fineste minimalist-arrangementer hen over rytmeforløbene, så kan man ikke gøre meget andet end at drømme med.
Yasmins sjælfulde stemme gør sig bedst i tilbagelænede melodier som »Calling You« og »Wind Song«, hvor hun blot lader sangen tale. Det klæder ikke slutresultatet, når hun lidt stift forsøger at gå Aretha Franklin i bedene med for meget »uh« og »ah«.
Til gengæld spidser man i velvære øren, når Hans Nybos basklarinet og baryton sax føjer helt nye sensuelle krydderier til heksebrygget. Og hele »Lavandou« tyder på, at Yasmin endelig har fundet sit musikalske hjem.
